Kontroversiel udflytning af uddannelser kan faktisk give gevinst, viser erfaringer fra Danmark og Norge

En arkitektuddannelse i Kalundborg, at læse til læge i Køge eller studere jura i Esbjerg. Sådan skal fremtiden se ud for de danske studerende, hvis det står til Socialdemokratiet.

Fredag 28. maj præsenterede S-regeringen en række omfattende planer om at skabe mindst 25 nye uddannelsestilbud og op mod 7.500 nye studiepladser jævnt fordelt udover hele Danmarkskortet.

Som led i de store udflytningsplaner skal universiteterne skære 10 procent af optaget i de største byer.

Regeringens planer er i en leder i Berlingske blevet kritiseret for at misbruge uddannelsespolitikken som led i en egnsudvikling. Socialdemokratiet lægger heller ikke skjul på, at formålet med forslaget er at styrke lokalsamfundet i de danske yderområder.

Videnskab.dk har kigget på, hvad forskningen viser – og det tyder ifølge flere studier på, at det faktisk ikke er så tosset en ide at bruge uddannelser til at udvikle de tyndt besatte landområder.

Aalborg Universitet har løftet hele Nordjylland

Da Aalborg Universitet blev oprettet i 1974 skabte det store protester, husker Christian Østergaard, der er professor i regionale dynamikker ved netop Aalborg Universitets Business School.

»Aalborg Universitet og RUC blev etableret nogenlunde samtidigt, og dengang var der mange, der syntes, at det var helt forfærdeligt. Danmark var alt for lille til at have så mange universiteter,« lyder Christian Østergaards udlægning, der ifølge professoren er gjort til skamme i dag.

Et studie i tidsskriftet Regional Studies fra 2019, der er lavet som led i en ph.d.-afhandling ved Aalborg Universitet, viser, at universitetet har været med til at løfte hele Nordjyllands uddannelsesniveau og styrke arbejdsmarkedet i regionen.

»I Nordjylland har vi set, at flere får sig en uddannelse, og virksomhederne ansætter de lokale dimittender. Samtidig påvirker virksomhederne også, hvilke typer uddannelser, der er blevet sat i udbud, og på den måde har vi set, at udbud og efterspørgsel på studiepladser har udviklet sig sammen med industrien,« forklarer Christian Østergaard.

Christian Østergaard pointerer samtidig, at effekterne i Aalborg ikke nødvendigvis kan overføres til Herning eller andre danske byer.

\ Læs mere

Danmarks befolkning vokser, men væksten er skæv

Tættere bånd mellem universiteter og erhvervsliv på landet

Anden forskning peger på, at videregående uddannelser i yderområder kan styrke den lokale industri.

Et studie fra 2020 publiceret i tidsskriftet Journal of Rural Studies har undersøgt danske universiteters samarbejde med industrien i landområder sammenlignet med byområder. Her viste det sig, at der var et stærkere bånd mellem de studerende i landområder og lokale virksomheder, der også var mere tilbøjelige til at ansætte de lokale nyuddannede.

Der skete altså en form for synergi mellem industrien og universitetet, der ikke på samme måde skete – eller i hvert fald ikke kunne påvises – i byområderne.

I Norge lavede to forskere fra Universitetet i Stavanger i 2019 en lignende undersøgelse og fandt samme tætte bånd mellem universiteter og virksomheder i yderområderne.

Til sidst har endnu et forskerhold fra Aalborg Universitet i april 2021 publiceret et studie, hvor de har sammenlignet, hvordan nyuddannede fra videregående uddannelser i region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden har klaret sig i deres arbejdsliv efter uddannelsen.

En af konklusionerne i studiet var, at nyuddannede klarer sig bedre som iværksættere i yderområderne end i storbyerne. Det gælder dog kun, hvis de selv er lokale i området – årsagen til succesen er nemlig det lokale sociale netværk:

»På den måde kan udflytningen af studiepladser potentielt skabe flere nye virksomheder i de byer, hvortil uddannelserne flyttes,« lyder det fra en af forskerne bag artiklen, Jacob Rubæk Holm, inden han smider skår i glæden:

»Men man skal også huske på, at det immervæk er ganske få studerende, der starter virksomhed. Så noget stort iværksættereventyr skal man ikke vente,« siger Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg Universitets Business School.

Forskningskvalitet kan også måles som ‘egnsudvikling’

Kritikken af S-regeringens nye udspil går dog ikke så meget på, hvordan lokalområder kan styrkes af nye uddannelser, men mere på at kvaliteten af de danske universiteter som helhed kan tage skade.

Udflytningen vil svække forskningsmiljøerne og udhule universitetsuddannelsernes faglighed, som Connie Hedegaard, der er formand for Aarhus Universitet og en blandt mange kritikere af forslaget – skriver i et indlæg på Altinget.

Hvilke konsekvenser udflytningsplanen kan have på forskning og uddannelse, undersøger Videnskab.dk nærmere i en kommende artikel.

Forskningsleder Kaare Aagaard minder imidlertid om, at kvaliteten af de danske universiteter ikke kun bør måles på topforskning i internationale tidsskrifter.

»Typisk bliver kvaliteten af forskning og uddannelse gjort op i, hvor mange publikationer og citationer, et institut har, og hvor mange forskningsmidler og topforskere, de kan tiltrække,« forklarer Kaare Aagaard, der er forskningsleder på Via University Colleges forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis, og tilføjer:

»Et andet kvalitetsaspekt kan være at se på, hvordan et universitet bidrager med vækst og velfærd i samfundsudviklingen. Derfor kan det være lige så legitimt at måle kvaliteten af forskning og uddannelse på, hvordan det bidrager til de lokale miljøer og den omtalte ‘egnsudvikling’,« lyder det fra Kaare Aagaard.

\ Læs mere

Drømmen om den perfekte målestok for uddannelse

Automatreaktioner

Kaare Aagaard har blandt andet forsket beslutningsprocesserne omkring i Universitetsfusionerne i 2006-07, hvor daværende videnskabsminister Helge Sander (V) – stik modsat udviklingen i dag – arbejdede mod en centralisering af universiteterne.

»Det meste af universitetsverden var imod fusionerne og den her ‘Big is Beautiful’-tankegang. Det er påfaldende, at vi nu sidder i den omvendte situation i dag og peger på, at det er et problem, hvis miljøerne bliver for små,« pointerer Kaare Aagaard.

Ifølge ham fortæller det os, at der altid vil være en generel modstand mod forandring, fordi vi forventer, at forandring gør tingene værre.

»Der er en grad af automatreaktion imod forandringer. Det bærer også præg af, at der ikke er nogen klar evidens på, hvad forandringerne kommer til at have af effekt i den ene eller anden retning,« siger Kaare Aagaard.

»Vi kan ikke på forhånd med udgangspunkt i eksisterende studier konkludere, at mindre enheder nødvendigvis fører til lavere kvalitet, men der er en række andre faktorer i udspillet, der får nogle advarselslamper til at blinke,« tilføjer han.

\ Læs mere

Forsker: Nedskæring af studiepladser giver mindre forskning

Udflytning kan ikke laves i blinde

Lige nu ved vi ikke, hvilke studiepladser universiteterne vælger at flytte ud af de store byer. Indtil videre kender vi kun regeringens forslag.

Flere forskere advarer dog mod, at man ikke kan oprette studiepladser i danske provinsbyer i blinde.

»Vil det skade kvaliteten af uddannelser og forskning eller ej. Det ærlige svar er, at det kan vi ikke sige noget generelt om. Det bliver nødt til at være en konkret vurdering af, hvilke uddannelser der oprettes hvor, der afgør det,« påpeger Kaare Aagaard.

Samme pointer kommer fra professor Jesper Wiborg Schneider, der er tilknyttet Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Han mener ligeledes, at der indtil videre har været mange automatreaktioner på det nye udspil:

»Hvorvidt udflytnings-øvelsen bliver en succes eller ej, kommer vel an på, hvilke miljøer man bryder op og flytter ud. Det bør nok ikke være ressourcetunge miljøer, der kræver mange mennesker og avancerede laboratorier, og hvad ved jeg. Det giver ingen mening.«

»Man kan godt forestille sig, at mindre forskningstunge professionsuddannelser kunne lykkes med sådan en manøvre. Det er vel heller ikke helt ved siden af at afprøve en husdyrlægeuddannelse i Jylland, som tilmed knyttes til et anerkendt landbrugsforskningsmiljø ved Aarhus Universitet,« siger Jesper Wiborg Schneider

Han peger samtidig på, at etablerede miljøer også var skeptiske overfor en ny lægeuddannelse ved Aalborg Universitet, men at den »hidtil har været en succeshistorie med stor regional betydning«.

Mens Aalborg Universitet igen og igen nævnes som et eksempel på, hvordan det er gået godt, kan universitetet ikke bruges som sikkerhed for, at en ny danseuddannelse i Holstebro eksempelvis bliver en succes.

Normalt ligger der – i Danmark såvel som i udlandet – en lang og omfattende undersøgelses- og udvælgelsesproces forud for, at der oprettes nye uddannelser og studiepladser i et område, pointerer Christian Østergaard fra Aalborg Universitet:

»Det er sjældent, at man bare får en uddannelse, fordi nogen siger, at du skal have den, som der lidt er lagt op til med det nye udspil. Det kræver en proces, hvor en by eller region skal dokumentere, at de kan drive en uddannelse og få ressourcer ud af det,« påpeger han og tilføjer, at »en udflytning kan gå galt på rigtig mange måder«.

Britisk erfaring: Små-uddannelser har økonomiske udfordringer

Rune Dahl Fitjar fra Universitetet i Stavanger, der står bag det føromtalte norske studie og forsker i regional innovation, påpeger ligeledes, at succesfulde universiteter ikke kan skyde op fra jorden hvor som helst.

»Det er vigtigt, at erhvervslivet og samfundet omkring universiteterne også har tilstrækkelig kapacitet til at interagere med universitetet,« lyder det fra Rune Dahl Fitjar, der har koordineret et EU-projekt kaldet RUNIN, der netop har undersøgt, hvordan universiteter kan bruges til skabe regional udvikling og innovation.

Rune Dahl Fitjar nævner et britisk studie fra 2016, der også viser, at det er nemmere sagt end gjort at få banket nye succesfulde uddannelser op i provinsen.

Storbritannien har hele 143 universiteter, og i studiet har en forsker set nærmere på, hvordan seks universiteter i britiske yderområder klarer sig. Her blev det konkluderet, at selvom universiteterne faktisk bidrager til lokal innovation og vækst, så har de svært ved at få deres egen økonomi til at køre rundt.

\ Læs mere

Forsker: Danmark taber, når regeringen skærer på engelsksprogede uddannelser

Manglende finansiering vækker bekymring

Den økonomiske plan, der er lagt for det nye udspil fra S-regeringen, får netop også de fleste forskere til at spærre øjnene op.

Der er nemlig ikke lagt op til, at regeringen vil hjælpe universiteterne med at flytte ud og oprette uddannelser med nye penge. Udflytningen skal universiteterne selv stå for.

Det har fået rektor på Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, der ellers positiv over for planen om at få flere uddannelser ud i de danske yderområder, til at kritisere finanseringsplanen, som hun på Twitter kaldte for et skjult omprioriteringsbidrag.

»Sagen er, at det er dyrere at bygge uddannelser i en mere spredt geografisk struktur. Men uanset om man er for eller imod udflytning, skal det være lige så gode uddannelser, og det kan det godt være, men det kræver bare, at man anerkender, at det koster noget ekstra. Ellers bliver det sekunda-uddannelser, og det er vi ikke interesseret i,« uddyber Camilla Wang til Videnskab.dk.

»Derfor var det sindssygt skuffende, når nu regeringen har den her ambitionen, at se, at vi selv skal betale det med den her ene hånd,« tilføjer hun.

Også Kaare Aagaard undrer sig over, at der ikke er sat penge af til at støtte de ambitiøse udflytningsplaner.

»Selvfølgelig vil det koste en masse penge. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at planen, som den ser ud nu, vil gå ud over kvaliteten på uddannelserne,« vurderer han.

Christian Østergaard kalder det ligeledes bekymrende, at planerne ikke er finansieret ordentligt:

»Der er mange uddannelser, hvor du skal have rigtig mange studerende, før en uddannelsesinstitution kan få det til at løbe rundt. Hvis der ikke er lagt en plan for, hvordan det skal ske, så er det en kæmpe udfordring.«

Følg med her på Videnskab.dk, hvor vi i en kommende artikel dykker mere ned i, hvilke konsekvenser udflytningen kan få for kvaliteten af uddannelser og forskning.

\ Læs mere

Minister: Nej, nedskæringer har ikke givet dårligere uddannelser

\ Læs mere

Politiker-pres får unge til at vælge karriereræs fra

\ Læs mere

Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?