Hvad i alverden skulle mægtig jernalderfyrste med et gigantisk vandhul?
»Jeg har spurgt vidt og bredt, og ingen andre har set noget lignende andre steder.«

Hoby-pladsen i sin helhed. Nord på pladsen ses det mærkelige vandhul - samt et andet vandhul, som forskerne endnu ikke har haft mulighed for at undersøge. (Kort: J.F. Bican, Nationalmuseet)

I Hoby på Lolland ligger et vandhul, som mystificerer forskerne. Nogen har med fuldt overlæg fjernet 600 ton jord og derefter sat flethegn op - under vandet.

Ofte, når forskere har svært ved at forstå deres resultater, tager de dem med på konferencer, hvor kollegaer fra hele verden kan hjælpe dem med at analysere og gennemskue sammenhænge.

Et arkæologisk fund kan for eksempel pludselig give mening, når man finder ud af, at der findes noget helt tilsvarende et sted i Tyskland eller måske endda bare i den anden ende af Danmark.

Gammelt DNAs fingeraftryk

Forskerne undersøger gammelt DNA ved at kigge efter et særligt signal, kaldet aDNA-signalet (a står for ancient).

Et aDNA-signal kan ses ud fra de skader, der kommet på DNA over tid. Jo længere tid, DNA ligger i jorden, jo mere nedbrudt bliver det. Det bliver til kortere og kortere stykker, samtidig med at det bliver flosset i enderne på en meget bestemt måde og i et bestemt mønster.

Forskerne leder efter dette mønster ved at køre deres prøver igennem en computer, som kan spotte, om DNAet fra de forskellige arter har lige det signal i enderne, som kan sige, at det er gammelt.

Det er vigtigt, at man har en stor nok mængde, for at man kan se det gamle DNAs fingeraftryk.

Men uanset hvor mange konferencer Peter Steen Henriksen hiver lige netop dette fund med til, bliver han ikke klogere.

»Jeg har endnu ikke hørt et overbevisende bud på, hvad det er blevet brugt til. Jeg har spurgt vidt og bredt, og ingen andre har set noget lignende andre steder. Det er et meget gådefuldt vandhul,« siger arkæobotanikeren, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Hoby var hjemsted for mægtig jernalderfyrste

Måske lyder et vandhul umiddelbart ikke særlig mystisk, men der er flere omstændigheder, som alligevel gør netop dette hul helt særligt. I et nyt studie udgivet i tidsskriftet PLOS One beskriver en tværfaglig forskergruppe, heriblandt Peter Steen Henriksen, hullet og forsøger gennem gammelt DNA at blive klogere på dets funktion.

Begge dele vender vi tilbage til.

Hvis du i forvejen er helt med på, hvad Hoby var for et sted i romersk jernalder, og hvem den såkaldte Hoby-fyrste var, skal du bare læse videre. Hvis ikke, kan du trykke på knappen herunder, og så tager vi lige en kort gennemgang:

Bopladsen, hvor hullet er fundet, ligger på et næs på Lolland, på vestsiden af det, der engang var Rødby Fjord. I dag er landskabet inddæmmet og drænet, men dengang lå fjorden få hundrede meter fra pladsen, som med al sandsynlighed har været hjemsted for en af Danmarks mægtigste jernalderfyrster i århundredet efter Kristi fødsel.

Stor magt, store huse og store får

Hoby-fyrstens grav blev fundet allerede i år 1920, men er stadig den dag i dag Danmarks rigeste grav fra jernalderen og samtidig en af de rigeste i Nordeuropa.

Ud over at manden blev omkring 40-50 år gammel og var 186 centimeter høj, ved forskerne ikke, hvem han var. Til gengæld kan de se på hans ekstraordinære gravgaver, at han må have været en mand med stor magt.

Samme historie fortæller bopladsen, 200 meter fra graven, hvorfra fyrsten efter alt at dømme har forvaltet sin magt. Alt, inklusive vandhullet, er stort og grandiost. Selv fårene, som forskerne har fundet mange knogler fra, var ekstraordinært store.

»Vi har at gøre med en helt særlig type boplads, som adskiller sig markant fra andre bopladser fra perioden. Der er tale om nogle meget store huse og en tilsvarende stor aktivitetsplads, som leder tankerne i retning af, at der må være foregået noget særligt,« forklarer museumsinspektør ved Nationalmuseet Susanne Klingenberg, som er medforfatter på det nye studie og selv har gravet i Hoby i mange år.

Tidligere på året udgav hun en videnskabelig artikel i tidsskriftet Acta Archeologica om Hoby-pladsen som helhed.

Et Europa under omvæltning

Europa – som dengang endnu ikke hed Europa – var under stor omvæltning omkring år et. Romerriget ekspanderede mod nord, og det udløste mange sammenstød mellem romerne og germanerne i Skandinavien.

Det kan du læse mere om i artiklen ’Massegrav fra jernalderen får hårene til at stritte’.

Men i år 9 skete der noget helt fatalt for romerne. De led et sønderlemmende nederlag ved det berømte Varus-slag i Nordtyskland, hvor tre romerske legioner blev fuldstændig udraderet af germanske tropper.

Romerne indså, at deres taktik måtte lægges om, og de begyndte i stedet at arbejde på de diplomatiske forbindelser til germanerne, som de brugte som en samlebetegnelse for folk fra Skandinavien og Nordtyskland. Formentlig et indirekte forsøg på at få de germanske tropper til at bekæmpe hinanden i stedet.

Og her kom den mægtige Hoby-fyrste ind i billedet.

Romerne forsøgte at vinde Hoby-fyrstens gunst

Hoby-fyrsten er lagt i graven med det mest komplette sæt af et romersk bordservice, vi kender til uden for Romerriget: Et vaskefad, vinspand- og øse, kande, bakke og sidst, men absolut ikke mindst, to kostbare drikkebægre af sølv, som vejer hver et kg og er udsmykket med scener fra den græske digter Homers berømte værk ’Iliaden’.

Fyrsten var også begravet med andre flotte gaver såsom en sølvkop, et drikkehorn og to fingerringe af guld, men det er alligevel de to sølvbægre, der særligt skiller sig ud. De er fremstillet i Italien omkring år et og har indridset navnet ’Silius’.

Hoby bægrene

Her ses en kopi af Hobybægrene på Museum Lolland-Falster. (Foto: Wikimedia / Leif Plith, Museum Lolland-Falster)

Fra de skriftlige kilder ved forskerne, at Silius Italicus blev udpeget som øverste romerske kommandant efter Varusslaget. Hans primære opgave var at pacificere germanerne, blandt andet gennem diplomati.

Noget tyder på, at Hoby-fyrsten har været af så central betydning for romernes forhold til Skandinavien, at den øverste militærkommandant fra Romerriget har forsøgt at vinde hans gunst med flotte gaver.

Vandhullet ligger midt på aktivitetsplads

Vi kan altså konstatere, at Hoby-fyrsten var en meget vigtig mand med stor magt og tætte forbindelser til Romerriget. En mand, som boede strategisk smart lige ned til fjorden og praktisk talt kunne kigge over til Femern på den anden side af vandet. Al passage ad vandvejen gik altså forbi ham.

En mand, som levede i det største hus – 28 meter langt – som arkæologerne kender til fra første århundrede, og på en enorm boplads på omkring 150 gange 100 meter, hvor der er fundet omkring 52 bygninger.

Hoby fyrsten

Hoby på Lolland ligger i dag godt inddæmmet inde i landet, men i jernalderen lå fjorden ganske tæt på. (Illustration: Nationalmuseet)

Alt det peger i retning af en historie, som giver mening. Og så er der det, der ikke giver så meget mening.

I den nordlige ende af pladsen har arkæologerne fundet en ’aktivitetsplads’, hvor de blandt andet kan se, at der er blevet lavet mad over bål. Midt på aktivitetspladsen ligger det gigantiske vandhul, som er omkring 1,6 meter dybt og 18 meter i diameter. Hullet har stået åbent, og altså været i en form for brug, i 300 år, fra 100 f.v.t. til 200 e.v.t.

600 ton jord fjernet

»Nogen har lavet det her hul kunstigt. Vi kan stadig se nedgravningen langs kanterne,« fortæller Katrine Tams, som er hovedforfatter på det nye studie. Det bygger på det speciale, hun skrev ved Københavns Universitet i et samarbejde mellem Center for Geoscience og Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

I studiet forsøger hun og de øvrige forskere blandt andet med gammel DNA fra planter og dyr at blive klogere på hullets funktion.

Hullet, som har stået under vand allerede i jernalderen, er blevet opdelt med flethegn, umiddelbart efter det er gravet. Det kan forskerne se, fordi der ikke ligger gamle rester, eksempelvis affald, af nogen art under hegnet. 600 ton jord har nogen fjernet.

Hoby fyrsten

Beboerne på Hoby-pladsen har gravet et kæmpe vandhul og derefter sat flethegn op i det - men hvorfor? (Foto: Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet)

»Nede i hullet kan man se, at det er blevet opdelt med det her hegn, hvilket ville give mening, hvis man for eksempel ville lave en fiskedam og have forskellige fisk i de forskellige sektioner. Men så skulle man tro, at vi ville finde noget fiske-DNA eller fiskeknogler, og det gør vi ikke,« fortæller Katrine Tams.

Parasitter sladrer om madvaner og husdyrhold

I det nye studie har forskerne forsøgt at bringe flere forskellige fagfelter sammen for at blive klogere på, hvad tanken bag hullet har været. Mens plantearkæologerne primært har fokuseret på de nederste lag, som stammer fra hullets begyndelse, har Katrine Tams undersøgt alle jordlagene for at lave en tidslinje.

Ved hjælp af mikroskoper og en særlig type DNA-sekventering – aflæsning af den genetiske kode – har hun blandt andet kigget på de parasitter, som hun har kunnet finde i jorden. Nærmere bestemt parasitternes æg.

Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet, har parasit-æg en usædvanlig evne til at blive bevaret for eftertiden, og i de dybe, vandfyldte jordlag, hvor ilten ikke har en chance, er betingelserne ekstra gode.

Sammenholdt med de øvrige DNA-resultater kan forskerne fortælle en meget detaljeret historie om, hvilke dyr der har været på pladsen, hvad Hoby-fyrsten og hans slægt har spist i nærheden af vandhullet, og tilmed noget om de sygdomme menneskene har haft i den 300 år lange periode.

Hoby-beboerne havde bændelorm i 300 år

Forskerne har i det nye studie taget nogle af de nyeste DNA-teknikker i brug, blandt andet den såkaldte ’shot gun sequencing’. Det er en metode til at aflæse generne, som ikke er afhængig af, om DNA’et er meget nedbrudt, som gammelt DNA ellers har tendens til at være.

Du kan læse mere om metoden i faktaboksen.

Shot gun-sekventering skyder skarpt

Gensekventering handler om at aflæse, hvilken slags molekyler – repræsenteret af bogstaverne A, T, C og G – som opbygger baseparrene i vores gener.

Et gen er en bestemt rækkefølge af sådanne bogstavkombinationer i arvematerialet. Både vi mennesker og dyr har imidlertid ganske mange gener, så det tager lang tid, når man kun læser bogstavkoderne fremad som i en bog.

Deraf haglgevær-idéen - opkaldt efter måden, et haglgevær spreder skuddet fremover i et tilfældigt mønster.

Idéen er, at du kan opdele lange DNA-tråde i korte bidder, og så sekventere hver af dem for sig. Det kan gå ganske hurtigt, hvis du har mange computere, som arbejder parallelt. Derefter kan du få en computer til at samle trådene til ét langt stykke arvemateriale igen. Og vups, så har du sekventeret hele genomet.

Denne sekventeringsmetode er meget effektiv, men også meget omfattende og, ikke mindst, dyr.

Ved at bruge denne ’haglgevær’-metode kan forskerne blive helt skarpe på, nøjagtig hvilke arter DNA’et stammer fra, og gennem parasitæggene kan de supplere denne viden pga. parasitternes meget strikse livscyklus.

Det betyder, at når forskerne eksempelvis finder parasit-æg fra bændelorm gennem alle 300 år, har Hoby-fyrsten og co. formentlig spist dårligt tilberedt kød fra køer - eller måske bare tartar - fra hullet blev gravet, og til det ikke længere var i brug.

»Hvis du har den parasit, kan vi være helt sikre på, at du har fået den fra ko-kød. Det, synes jeg, er helt vildt: At man kan sidde i dag og finde et parasit-æg, der er 2.000 år gammelt,« siger Katrine Tams.

Beboerne kastede lort i hullet

Ud over bændelorm har forskerne fundet tegn på, at Hobyfyrstens slægt har brugt hullet til en eller anden form for affaldsdeponering gennem hele perioden. De finder en del ildbrændte sten og dyreknogler fra blandt andet får og gris, og de finder rester fra spiselige planter og nødder såsom hasselnødder og bær.

Måske har Hoby-pladsens beboere og besøgende siddet ved bålstederne rundt om hullet og lavet mad og kastet det resterende affald i hullet?

Som du måske fik fornemmelsen af, da vi før kom ind på bændelorm, er det dog ikke kun bål- og madrester, forskerne i dag finder i hullet, fortæller Katrine Tams.

»Vi kan se, at de har brugt det til at kaste afføring i, for vi finder to menneskeparasitter, som kun kommer ud med menneskeafføring. Men om hullet oprindeligt har haft en anden funktion, og de så derefter har tænkt, at nu skulle de ikke bruge den mere, det kan vi ikke vide,« siger Katrine Tams, som dog tilføjer, at hun har svært ved at forestille sig, at hullet i udgangspunktet er gravet til at agere skraldespand.

»De har stået med vand til livet og gravet i det her mudderagtige snask og bagefter møjsommeligt sat et hegn op i det. Det har været et kæmpe stykke arbejde, så det ville altså være lidt mærkeligt, hvis den primære funktion var at kaste affald i,« fortsætter hun.

Markante forskelle over tid

DNA-teknikkerne, som forskerne benytter sig af i det nye studie, er stadig relativt nye, men med det nye studie – og andre lignende – begynder vi virkelig at få en ide om potentialet, mener professor Christian Kapel, som var Katrine Tams specialevejleder og hovedansvarlig for studiet.

»For to et halvt år siden var det en overraskelse, at vi med parasitter kunne komme helt ned i detaljen og se, hvilken art den stammede fra, og nu kan vi inden for en relativt kort tidsperiode på de her 300 år se markante forskelle, som jeg i hvert fald ikke umiddelbart ville have troet,« siger Christian Kapel, som arbejder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Nogle af de forskelle, forskerne kan spore med det gamle DNA, er, hvilke spiselige planter og bær Hoby-menneskene har indtaget over de 300 år. Det kan du se på illustrationen fra den videnskabelige artikel her, hvor prøver fra det øverste lag optræder øverst og den tiltagende grå farve viser, at vi bevæger os længere ned i hullet - og altså længere tilbage i tid.

Hoby fyrsten

Fra øverste jordlag (318) til nederste, og ældste, lag (336) kan forskerne via gammelt DNA se, at der sker en markant forskel i, hvad Hoby-menneskene spiser over tid. (Foto: Den videnskabelige artikel)

En anden forskel, forskerne kan spore over tid, er, at parasitter fra heste først optræder i de øverste, altså nyeste, lag af hullet. Det kunne måske tyde på, at byen var blevet rigere, eftersom heste dengang var meget værdifulde.

Derudover finder de kun piskeorm, som kun optræder hos mennesker, i det nederste og midterste lag af hullet.

»Om de pludselig er blevet utroligt renlige, eller om det for eksempel er nye mennesker, der kommer til, det kan vi ikke sige. Og så kan det også bare være os, der ikke kan finde dem,« siger Katrine Tams.

Er hullet en slags kollektiv ofring?

Der er flere resultater på vej fra Hoby, og forskerne er stadig ved at afgøre, hvor meget de egentlig kan sige alene baseret på det gamle DNA.

Det er derfor, forskere fra andre fagfelter, såsom arkæobotaniker Peter Steen Henriksen, har været inde over arbejdet. Det giver en større sikkerhed, når man kan sammenholde DNA-resultaterne med hans analyser af de meget håndgribelige fund af frø og korn for eksempel.

Det samme gælder arkæologernes specialiserede og helt uvurderlige viden, som kan bruges til at drage nogle konklusioner, som de naturvidenskabelige analyser ikke i sig selv kan.

Baseret på vores eksisterende viden peger det samlede billede på nuværende tidspunkt i retning af, at vandhullet har været del af en form for forsamlingsplads, muligvis med en supplerende ofringsfunktion, mener arkæologen på forfatterlisten, Susanne Klingenberg.

»Det er interessante ting, der er smidt i hullet, og de stemmer faktisk overens med nogle af de ting, vi ser smidt i moserne omkring samme tid. For eksempel sten og dyreknogler. Jeg ser det lidt som samme fænomen. Vi ved, at der på Hoby er lavet ofringer i husene, så det kunne jo tænkes, at man med det her hul har prøvet at skabe en lignende, kollektiv situation,« siger hun.

»Det er ikke en almindelig bondemand«

Et af de spørgsmål, Susanne Klingenberg rigtig gerne vil have svar på, er, om der har været en form for platform inde midt i hullet.

Arkæologerne har fundet rester af nogle store bjælker, som ser ud til at være væltet. Kan man forestille sig, at nogen har stået inde i midten af hullet og har kastet ofringer i vandet, mens menneskemængden omkring kiggede på?

Hoby fyrsten

Her ses et foto af den væltede trækonstruktion, som måske, måske ikke, har været en form for platform midt i hullet. (Foto: Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet)

Derudover ved vi, at der på aktivitetspladsen findes endnu et vandhul. Men det har arkæologerne endnu ikke haft penge til at grave i, og de ved derfor ikke, om det fortæller samme historie som det første.

Men Susanne Klingenberg tror på, at Hoby-mandens boplads har været besøgssted for mange mennesker fra det opland, som fyrsten ’regerede’ over.

»Vi kan se arkæologisk, at der er nogle pladser, der har en central samlefunktion. Sådan opfatter vi Hoby. Det er ikke en almindelig bondemand, der har boet her,« siger hun.

Hullet kan have haft flere funktioner

Samme tolkning lyder fra en anden arkæolog, som ikke selv har været involveret i studiet. Hoby-fyrsten og hans slægt repræsenterer formentlig en ny elite, der dukkede op omkring Kristi Fødsel - en elite, som havde store residenser og holdt ’hof’, siger Xenia Pauli Jensen, som er seniorforsker ved Moesgaard Museum.

Hun er »vildt fascineret« over, at det famøse vandhul er gravet af mennesker.

»Spørgsmålet er, om der behøver at have været én funktion for vandhullet. Det er tydeligt, at det har været brugt som toilet længe - måske meget praktisk, hvis man har fint besøg fra nær og fjern. At der er fundet kogegruber i nærheden kan også betyde forskellige former for håndværk, hvor man har haft brug for vandet tæt på, det behøver ikke være madlavning,« siger hun.

Xenia Pauli roser det nye studie for sin tværfaglighed. Hun er ikke decideret overrasket over, at datidens mennesker eksempelvis var plaget af parasitter, men synes, at det er »fantastisk« at komme så tæt på.

»Hvor ulækkert det end er, er det her jo virkelig noget, der gør, at vi næsten kan føle (og lugte) fortidens mennesker. Vi kan se, hvad de spiser, hvordan det er tilberedt – tydeligvis ikke nok – hvilke daglige lidelser de har haft – kvalme og ondt i maven pga. ormene – hvor de går på toilettet. Mere menneskeligt bliver det da ikke!«

Usikkerheder ved DNA-metoderne
Ko gammelt DNA

Det kan være svært at skelne mellem reel ko-DNA og forurening, når man arbejder med meget gammelt DNA. (Foto: Shutterstock)

De nye DNA-teknikker giver forskerne helt nye muligheder, men de er ikke ufejlbarlige. Ét problem er eksempelvis, at der i den metode, forskerne bruger til at oprense DNA’et, i forvejen er rester af ko-DNA.

Det kaldes for ’kontaminering’, forurening, og selvom der bliver korrigeret for det, kan det være meget svært at skelne mellem, hvad der er reel ko-DNA, og hvad der er forurening, når man arbejder med meget gammelt DNA.

Det kan dog lade sig gøre i tilfælde, hvor man har tilstrækkeligt med gammelt DNA, og hvor det kan lade sig gøre at se et bestemt mønster, det gamle DNAs fingeraftryk. Det havde forskerne dog ikke i det nye studie, og derfor var de nødt til at udelukke ko-DNA fra deres resultater, forklarer Katrine Tams.

Manglende arter og forurening

Og det er netop usikkerhederne, der pt er DNA-forskernes største problem, lyder det fra professor Matthew Collins. Han er selv Danmarks førende forsker inden for gendannelsen af gamle proteiner, som koder for DNA, og er derfor godt klædt på til at vurdere metoden i studiet.

»Dette er problemet med vores nuværende databaser, som er ufuldstændige. Hvis en bestemt plante eller et dyr er blevet identificeret i en søgning, kan det simpelthen skyldes, at det er den nærmeste slægtning i databasen, fordi arten mangler, eller fordi der er en fejl i databasens rækkefølge, eksempelvis på grund af forurening i sekvensen,« skriver Matthew Collins i en mail til Videnskab.dk.

Han er dog generelt positivt indstillet over for det nye studie, som fortæller en masse om det levede liv for mennesker og dyr i nærheden af vandhullet, understreger han.

Katrine Tams medgiver, at undersøgelserne aldrig kan blive bedre end DNA-forskernes referencer. Hun påpeger dog, at det i dag særligt er planter, som er mangelfuldt beskrevet, mens parasitter og dyr ifølge hende generelt er rigtig godt beskrevet.

Stort potentiale i parasitter

Også miljøarkæolog Marcello Mannino er positiv overfor det nye studie. Han har selv fokus på dyreknoglemateriale i arkæologiske udgravninger i sin forskning, men har også tidligere deltaget i genetiske studier.

»I denne artikel viser forskerne, at parasitter som genetisk knytter sig til rundorme, piskeorm og bændelorm var til stede i de udforskede lag. Det giver os en ide om de relativt dårlige helbredsbetingelser for Hobys beboere, men også om deres kost, eftersom tilstedeværelsen af bændelorm formentlig skyldes indtaget af dårligt tilberedt oksekød,« siger Marcello Mannino, som arbejder ved Aarhus Universitet.

Den store styrke ved studiet er ifølge Marcello Mannino, at det føjer yderligere til listen over dyrearter, der blev udnyttet på Hoby, mens det samtidig »giver os data på parasitter, som ofte bliver overset eller er svære at detektere arkæologisk.«

»Der har ikke været nok opmærksomhed på parasitter og æg, som der efter min mening ligger et stort potentiale i her i Danmark og Skandinavien i det hele taget, fordi bevaringen er så god. Folk burde lave mere af denne type arbejde,« slutter han. 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.