Danske bopladser fra stenalderen kan vise sig at være flere hundrede år yngre eller ældre, end vi før troede.
En fysiker fra Aarhus Universitet har sammen med arkæologer fra Delstatsmuseet i Slot Gottorp, Slesvig, nemlig gjort en opsigtsvækkende opdagelse: Hvis oldtidens mennesker tilberedte fisk i et lerkar, kan man i dag ikke datere det præcist.
Det viser sig, at de meget benyttede kulstof-14-dateringer kan vise forkert med op til 2.000 år.
»En effekt på 2.000 år har jeg slet ikke regnet med. Perspektiverne i opdagelsen er rimeligt skræmmende, fordi det er afgørende for arkæologien at have faste fixpunkter i dateringsarbejdet. Det er nok ikke nødvendigt at skrive historiebøgerne om, men der er sikkert nogle forkert daterede fundpladser.«
»Det giver stof til eftertanke, specielt i en gammel fiskerination som Danmark. Hvor der spises fisk, kan der opstå fejl i kulstof-14-dateringen af lerkar,« siger lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet, Felix Riede ifølge Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer.
Fisk indeholder mindre kulstof-14
\ Fakta
Kulstof-14 datering måler, hvor meget af det radioaktive kulstof-14 der er tilbage i en prøve. Jo mindre der er tilbage, jo ældre er prøven. Kulstof-14 datering er et populært redskab for arkæologer, som er afhængige af præcise dateringer af deres fund.
Forklaringen er, at fisk ikke indeholder så meget af det radioaktive stof kulstof-14, hvis de har levet i hårdt vand.
Hårdt vand indeholder meget kalk, og kalk indeholder slet ingen kulstof-14. Der er altså mindre kulstof-14 i vandet end i atmosfæren, og en fisk vil derfor indeholde mindre kulstof-14 end dyr fra landjorden. Og det påvirker utroligt nok også kulstof-14-indholdet i den lergryde, fisken bliver kogt i.
I Danmark har stenalderfolkene i høj grad levet af fisk – for eksempel ål.
Så der er stor risiko for, at der nu er fejl i dateringerne af et ukendt antal bopladser. Det kan betyde, at vi har et forkert billede af, hvordan oldtidens kultur udviklede sig i det danske område.
»En fejl på et par hundrede år er ikke slem, når man daterer fund fra den ældste stenalder. Men en fejl på 2.000 år har stor betydning,« konstaterer Felix Riede ifølge Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer.
Arkæologer eksperimenterede sig frem
Før forskningsprojektet vidste arkæologerne godt, at datering af fisk er behæftet med en stor fejlmargen. Men ikke hvor stor. De vidste heller ikke, at fisk påvirker kulstof-14-indholdet i de lerkar, de bliver tilberedt i.
Et eksperiment åbenbarede sandheden for dem:
-
Arkæologerne lavede et lerkar som dem, man brugte i stenalderen.
-
De satte det over et bål, og tilberedte en fiskeret i det.
-
De lod retten brænde på.
- De kulstof-14-daterede lerkarret, og de brændte skorper i bunden af karret.
Dateringerne viste, at karret og den brændte fisk – kulstof-14-mæssigt – skulle være 700 år gamle.
Pas på med kulstof-14 dateringer!
Arkæologerne havde da bevis for, at de skal være påpasselige med at stole for meget på kulstof-14-dateringer.
Nu er arkæologerne blevet meget klogere på mulige datering-faldgruber, når de potteskår for potteskår rekonstruerer vores forhistorie.
