Vi skal væk fra at få vores energi fra olie, kul og andre sorte kilder, der forurener vores atmosfære. I stedet skal vi bruge flere solceller, vindmøller og anden vedvarende energi, så vi kan komme tættere på EU’s mål om at være klimaneutral i 2050.
Det er et stort arbejde, og for mange bliver det nok også set som et job for politikere og store virksomheder. Men sådan er det ikke.
Et nyt studie udgivet i tidsskriftet Scientific Reports har undersøgt omfanget af initiativer og projekter indenfor den grønne omstilling i Europa, som borgere står bag.
Og her står det klart, at helt almindelige danskere har ydet et stort bidrag til den mission gennem årene.
I studiet fremgår det, at 306.650 danskere har været involveret i 665 forskellige initiativer og projekter, der fremmer overgangen til vedvarende energi. I den forbindelse har de brugt mellem 411 og 2.377 millioner euro i alt.
\ Hvilke initiativer er talt med?
Forskerne bag studiet har opgjort antallet af initiativer i 30 europæiske lande, hvor helt almindelige mennesker har besluttet sig for at løse et energirelateret problem i fællesskab.
Det kalder de for energifællesskaber.
Disse initiativer/projekter skal opfylde følgende krav:
- De skal være ledet af borgere.
- Målet for initiativet/projektet skal være at opnå en social eller miljømæssig fordel og ikke kun en økonomisk gevinst.
- De skal engagere sig i aktiviteter relateret til den grønne omstilling.
Ifølge forskerne bag studiet er det altafgørende, at helt almindelige mennesker bidrager til den grønne omstilling.
»De er med til at teste nye idéer, eksperimentere med innovative forretningsmodeller og understøtte modne, men alligevel nicheprægede markedsteknologier. Det så vi blandt andet med vindteknologien i Danmark,« fortæller en af forskerne bag projektet, Valeria Jana Schwanitz, i en mail til Videnskab.dk.
Du kan læse mere om vindmøllens historie i Danmark i en artikel af Videnskab.dk her.
I studiet bliver Danmark flere gange brugt som eksempel på et foregangsland, når det kommer til initiativer ledet af borgere, der skal fremme den grønne omstilling.
Første eksempel er efter oliekrisen i 1970’erne, hvor man i Danmark politisk besluttede at gå væk fra at være afhængig af import af olie og i stedet benytte sig mere af lokal vindenergi.
Her var drivkraften bag omstillingen initiativer fra helt almindelige danskere, der i fællesskab udviklede vindenergien med nye teknologier og bedre energieffektivitet.
Det forklarer forskerne bag studiet i en animeret dokumentar, de har lavet i forbindelse med projektet, som du kan se herunder.
Danmark bliver også fremhævet, når det kommer til fjernvarme. I studiet fremgår det, at 70 procent af den installerede fjernvarme i Danmark er ejet af helt almindelige danskere.
Et overset bidrag
Formålet med studiet er at bevise med statistik, at almindelige mennesker har organiseret og finansieret dele af den grønne omstilling. En viden man har manglet indtil nu.
»Ifølge nogle kan man først tælle indsatser i den grønne omstilling med, når de er registreret. Derfor begyndte vi at lave en oversigt over borgerdrevne initiativer. Vores data viser, at det kollektive engagement fra borgere er en langsigtet bevægelse, og deres bidrag er blevet overset,« fortæller Valeria Jana Schwanitz.
\ Red Verden-tema
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?
Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.
Det er to forskere fra Aarhus Universitet, der også beskæftiger sig med emnet, enige i.
»Forskerne bag har tydeligvis brugt meget tid på at indsamle data om forskellige energifællesskaber, og med deres resultater beviser de, at der er mange af dem,« siger Zhe Zhang, der er projektkoordinator på EU-projektet AURORA ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Hun og hendes kollega Parisa Rahdan ville ikke have gjort noget anderledes i det her tilfælde. De påpeger, at der er visse usikkerheder ved det data, der er blevet brugt, men det fremgår også af studiet.
Disse usikkerheder bunder blandt andet i, at det er begrænset, hvor meget information, der er tilgængelig om forskellige initiativer. Det er nemlig generelt ikke et krav, at de borgerdrevne initiativer bliver indberettet nogen steder.
Derudover har forskerne ikke kunnet få særlig meget data fra nogle af de lande, de har undersøgt. Derfor vurderer de selv, at deres resultater er konservative, og at de faktiske tal kan være væsentligt højere.
»Den data, der er blevet indsamlet her, er det eneste, vi kan få lige nu. Forhåbentligt bliver det muligt at få endnu mere data på området i den nærmeste fremtid, så vi får mere detaljeret forskning at gå ud fra,« siger Parisa Rahdan, der er PhD-studerende ved AuRORA, til Videnskab.dk
Efter at have læst den nye forskning savner de dog mere viden om, hvordan disse energifællesskaber blandt helt almindelige borgere påvirker den samlede omstilling til vedvarende energi.
Og om det påvirker borgernes adfærd at engagere sig i den grønne omstilling gennem energifællesskaber.
»Det er noget af det, vi selv undersøger lige nu, og som vi håber at kunne udgive statistisk data for indenfor de kommende år,« siger Parisa Rahdan.
Folket skal bidrage
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at vide, hvor meget almindelige mennesker bidrager til den grønne omstilling, og hvilke konsekvenser det har?
Med den netop offentliggjorte forskning ved vi jo nu, at borgerne i de europæiske lande allerede bidrager og har gjort det gennem årtier.
»Jeg ved, at nogle borgere tror, at deres indsats ikke betyder noget i det store billede. Netop derfor er det vigtigt, at vi får konkret viden om, at bidrag fra borgere rent faktisk gør en forskel,« siger Zhe Zhang fra Aarhus Universitet.
Med den nye forskning ved vi da også lidt om, hvor stor en betydning bidrag fra helt almindelige mennesker kan have for den grønne omstilling.
Forskerne bag er nemlig kommet frem til, at borgerdrevne initiativer har firedoblet deres kapacitet af vedvarende energi på ti år. I dag svarer det cirka til 1 procent af den samlede vedvarende energi i Europa.
Det ville kunne dække behovet for alle de mennesker, der har været involveret i projekterne samt deres husholdning, lyder det fra forskerne bag studiet.
Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om, hvordan man kan gøre sit hus selvforsynende med vedvarende energi, som du kan læse her.
Lovgivning står i vejen
Forskerne fra Aarhus Universitet pointerer, at der i dag er en del lovgivning på området, der gør det dyrt og besværligt for helt almindelige mennesker at opstille nye vedvarende energikilder.
Zhe Zhang henviser til en høring, der fandt sted 1. marts på Christiansborg. Her var emnet netop, at det er nødvendigt at fjerne barrierer, der i dag står i vejen for, at almindelige borgere kan bidrage til den grønne omstilling.
I et baggrundsnotat til høringen, som forskellige energi- og miljøfællesskaber står bag, er der især fokus på lovgivning, der i dag laver geografiske afgrænsninger af, hvordan el skal fordeles blandt forskellige husstande.
I den artikel bliver det nævnt, at man i 2018 i Danmark politisk besluttede at skære antallet af vindmøller på land ned fra 4.300 til 1.850 frem mod 2030 for at beskytte landskabet.
Det har gjort det sværere at få lov til at opstille nye vindmøller, lyder det i artiklen.
Derudover fortæller de, at de danske politikere besluttede at fjerne direkte støtte til private vindmøller efter 2020.
Det tyder altså på, at man skal gå de politiske ændringer efter i sømmene, hvis man vil have flere helt almindelige danskere til at bidrage til den grønne omstilling.
Og der burde ikke være tvivl om, at det skal være et mål at få flere med på bølgen, mener Valeria Jana Schwanitz.
»Vores data viser, at statslig støtte – om det så er finansielt, administrativt eller lovgivningsmæssigt – er essentielt for, at borgerdrevne initiativer kan blomstre. At sætte mennesker før profit burde i højere grad være præmissen, når det kommer til den grønne omstilling,« siger hun.
