Man kan stort set ikke undgå at blive mødt af reklamer for betting-sider eller online casioner, når man sidder foran fjernsynet og ser flow-TV – især hvis man ser noget, der har med sport eller konkurrencer at gøre.
Det har længe været omdiskuteret, hvorvidt reklamer som disse har en skadelig effekt i forhold til spilafhængighed eller ej, og om de bør begrænses. De spørgsmål kaster en ny rapport lys over.
Rapporten er udkommet i tidsskriftet Public Health og er lavet af en gruppe britiske forskere fra University of Sheffield og University of Glasgow.
Forskerne har analyseret 8 af de seneste rapporter på området, der inkluderer data fra 70 forskellige forskningsartikler fra flere forskellige lande – blandt andet New Zealand, Australien og Canada.
De konkluderer, at forskning på området konsekvent finder en sammenhæng mellem eksponering for spilreklamer og øget spilaktivitet, som i sidste ende fører til en større risiko for, at især sårbare lider skade. Det gælder børn, unge og folk, der allerede spiller, som altså er i større risiko for at blive påvirket negativt af spilreklamer.
Ifølge én af forskerne bag studiet, Elizabeth Goyder, indebærer spilrelaterede skader blandt andet gæld, problemer i forholdet til andre mennesker, fysiske og mentale helbredsproblemer og kriminalitet.
»De væsentlige beviser, vi fandt i al den seneste forskning på området, understøtter, at begrænsning af spilreklamer kan være med til at reducere risikoen for, at børn, unge og sårbare voksne lider spilrelaterede skader,« siger Elizabeth Goyder, der er professor i folkesundhed ved Sheffield University, til Videnskab.dk.
Alene risikoen er grund nok i sig selv
Forskerne bag studiet pointerer selv, at evidensgrundlaget for deres studie har sine begrænsninger, da det i høj grad bygger på, hvor meget folk selv vurderer, de har været udsat for spilreklamer.
Til trods for studiets usikkerheder mener Elizabeth Goyder dog, at deres studie viser en klar sammenhæng mellem spilreklamer og øget spilaktivitet, som fører til negative konsekvenser for især børn, unge og sårbare voksne.
»Vores studie viser, at når det kommer til forebyggelse af folkesundhedsskader, så skal det ideelt set omfatte politik, der begrænser eksponeringen for spilreklamer – især når det kommer til børn og sårbare grupper,« siger Elizabeth Goyder.
Det er professor mso ved Aalborg Universitet Søren Kristiansen enig i. Han har selv forsket på området, blandt andet i hvordan børn og unge oplever reklamer for pengespil.
Han mener, at den nye britiske rapport endnu engang bakker op om, at der bør sættes ind overfor problemet.
»Jeg mener helt klart, at denne her viden bør føre til, at man anlægger et forsigtighedsprincip, når det kommer til at markedsføre pengespil særligt overfor børn, unge og sårbare grupper. Alene tilstedeværelsen af risikoen for, at spilreklamer fører til flere med pengespilsproblemer, bør komme de sårbare grupper til gode i den sammenhæng,« siger Søren Kristiansen.
Svært at bevise en årsagssammenhæng
Videnskab.dk har fået klinisk specialist ved Aarhus Universitetshospital Marie Weinreich Petersen til at vurdere kvaliteten af den nye rapport. Hun arbejder med forskning til daglig og har ad flere omgange været inde over forskning ved forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitet.
Hun kalder det et superspændende studie og pointerer, at det er udgivet som det, der kaldes et review, som er en systematisk indsamling af litteratur baseret på originale studier.
»Dét, at det er et review, gør automatisk, at det er ret højt på ranglisten, når vi taler evidensbaseret forskning. De følger også de guidelines, man skal følge, rigtig pænt. De har i studiet undersøgt nogle af de allerede eksisterende reviews på området, men jeg hæfter mig ved, at de kun inkluderer otte reviews i deres studie, hvilket ikke er ret mange,« siger Marie Weinreich Petersen til Videnskab.dk.
Hun bider også mærke i nogle af de usikkerheder ved studiet, som forskerne selv er inde på.
»Det er et lidt tyndt studie. Studiet finder nogle klare sammenhænge og tendenser, men vi mangler stadig viden om årsagssammenhængen. Derfor ved vi ikke, om folk har set reklamerne først og udviklet en afhængighed, eller om det er omvendt. Det er meget få af de inkluderede studier, der siger noget om årsagssammenhæng,« siger Marie Weinreich Petersen.
\ Ludomani og spilafhængighed i Danmark
- I den seneste undersøgelse af spilafhængighed i Danmark har man kigget på antallet af personer med det, man kalder ‘problemer med pengespil’. Ifølge Spillemyndigheden vil personer, der har problemer med pengespil, ofte opleve en øget trang til at spille, men nyde selve spillet mindre og mindre.
- I 2022 var antallet af voksne danskere, der har problemer med pengespil i varierende grad 478.000, hvilket svarer til 10,9 procent af den voksne befolkning. På blot fem år er antallet mere end fordoblet. I 2016 havde 212.000 (5,2 procent) voksne danskere problemer med pengespil.
- Blandt børn og unge mellem 12 og 17 år har 24.500 svarende til 6 procent problemer med pengespil i varieret grad. 2.600 børn og unge – svarende til 0,6 procent – har alvorlige pengespilsproblemer.
Kilde: Spillemyndigheden og Rambøll 2022 – Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021
Det er et generelt problem, at den forskning, der findes om sammenhængen mellem spilreklamer og pengespilsproblemer, mangler at påvise en årsagssammenhæng. Altså om eksponering for spilreklamer fører til mere spilafhængighed, eller om det i stedet er udtryk for, at folk med pengespilsproblemer i højere grad ser og påvirkes af reklamer.
Det fortæller Søren Kristiansen fra Aalborg Universitet.
»Det er ekstremt vanskeligt at finde en årsagssammenhæng på det her område. Til gengæld står det klart, at korrelationen – altså sammenhængen – mellem spilreklamer og pengespilsproblemer er ved at være meget stærk. Med den forskning, der findes på området, vil jeg sige, at sammenhængen er ved at være entydigt dokumenteret,« siger han til Videnskab.dk.
Om det bliver muligt at konkludere noget om årsagssammenhæng, når det kommer til spilreklamer og spilafhængighed, er ikke til at vide. Men der kommer helt sikkert mere dansk forskning på området de kommende år.
Skatteministeriet har meldt ud, at de afsætter 30 millioner kroner til indsatsen mod spilafhængighed de næste to år. Heraf skal 5 millioner kroner gå til forskning i spilafhængighed i 2023.
\ 30 millioner afsat til indsatsen mod spilafhængighed
Der bliver afsat 30 millioner kroner til indsatsen mod spilafhængighed fra 2023 til 2025. Det oplyste Skatteministeriet tirsdag 18. april 2023 i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen står der:
Midlerne skal i 2023 bruges til følgende fire initiativer:
- 5,0 mio. kr. afsættes til forskning i spilafhængighed. Der oprettes en ansøgningspulje til forskning i spilafhængighed ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet – særligt målrettet forskning, der har til formål at afhjælpe problemer med spilafhængighed i Danmark.
- 2,5 mio. kr. tilføres Spillemyndigheden til brug for en landsdækkende informationskampagne om pengespil. Kampagnen målrettes børn og unge samt forældre og andre pårørende.
- Der afsættes også 1,5 mio. kr. i 2023 i regi af Spillemyndigheden til at udvikle indhold til en national platform for oplysning om spilafhængighed.
- 1,0 mio. kr. bliver i 2023 øremærket Spillemyndigheden til opstart af en fællesnordisk undersøgelse, der skal medvirke til at opnå et sammenligneligt grundlag for udbredelsen af spilafhængighed i de nordiske lande. Opstart af undersøgelsen forudsætter, at de øvrige nordiske lande kan afsætte midler til projektet. Hvis det ikke lader sig gøre, kan midlerne flyttes til brug for den landsdækkende kampagne.
\ Kilder
- Elizabeth Goyders profil (University of Sheffield, England)
- Søren Kristiansens profil (AAU)
- Marie Weinreich Petersens profil (AU)
- "What is the evidence that advertising policies could have an impact on gambling-related harms? A systematic umbrella review of the literature", Public Health (2023). DOI: 10.1016/j.puhe.2022.11.019


































