Forskere: Rewilding ville være med til at holde temperaturen under 1,5 grader

Vi har lige nu kurs mod en global opvarmning, der indenfor nær fremtid kan overstige 1,5 grader og på længere sigt også 2 grader. Derfor er der behov for drastiske drivhusgasreduktioner.

Én måde, hvorpå vi kan bremse temperaturstigningerne, som ellers ikke får særlig meget opmærksomhed, skal findes hos verdens store dyr. Det mener en gruppe forskere fra otte forskellige lande, der netop har udgivet et nyt studie om emnet i tidsskriftet Nature Climate Change.

»Vi har desperat brug for, at naturen redder os. Selv hvis vi stoppede med at udlede CO₂ i dag, ville vi stadig være nødt til at trække 500 milliarder tons CO₂ ud af atmosfæren og ophobe det i økosystemer på land og i havet fra nu og frem mod år 2100,« siger Oswald Schmitz, der er professor ved Yale School of Environment og hovedforfatter på studiet, til Videnskab.dk.

Og det er netop her vilde dyr kommer ind i billedet. For ifølge forskerne bag studiet kan vi ophobe endnu større mængder kulstof (CO₂) i planter, træer og under jorden ved hjælp af verdens store dyr.

»De store dyr kan hjælpe med at fremme variationen i den vegetation, hvor der kan ophobes CO₂. De bidrager for eksempel med at transportere tunge frø rundt, som resulterer i træer, hvori der kan ophobes store mængder kulstof,« siger Jens-Christian Svenning, der er medforfatter på studiet og professor ved institut for biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Derfor mener forfatterne bag studiet, at man i langt højere grad bør prioritere det, der kaldes trofisk rewilding, hvor man beskytter vilde dyr – og sørger for flere af dem – for at genaktivere verdens økosystemer, der hvor der naturligt ophobes kulstof.

»Lige nu har man planer om at beskytte skove, græsarealer og vådområder i et omfang, så der vil kunne ophobes 5 til 6 milliarder tons CO₂ om året. I vores studie viser vi, at man med bestande af bare få forskellige dyr på områder som disse vil kunne øge ophobningen af CO₂ med yderligere 6,4 milliarder tons om året – altså mere end en fordobling,« siger Oswald Schmitz.

Over 80 procent tilskrives fisk

At se på trofisk rewilding i en klimakontekst er en relevant dagsorden at italesætte. Det mener to klimaforskere, som Videnskab.dk har fået til at forholde sig til det nye studie.

»Det er selvfølgelig rigtigt, at de vilde dyr og økosystemerne i sin helhed spiller en rolle i forhold til kulstofkredsløb i de her systemer. Og det har naturligvis betydning, når det kommer til ophobning af kulstof,« siger klimaforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen, til Videnskab.dk

Han mener dog, at der mangler en meget vigtig pointe i studiet. Nemlig at de mængder af kulstof, det anslås vil kunne ophobes i økosystemer ved hjælp af trofisk rewilding, ikke vil kunne vare ved for evigt.

»Deres pointe er jo, at effekterne af de vilde dyr bliver, at der for eksempel kommer flere træer, hvor kulstof kan lagres. Men på et tidspunkt er de træer jo vokset ud, og så vil de ikke kunne optage mere kulstof. Det kommer de ikke ind på i studiet. Så det bliver måske lidt for rosenrødt, i forhold til hvad man kan med trofisk rewilding,« siger Jørgen Eivind Olesen.

Klimaforsker og professor ved Niels Bohr institutet på Københavns Universitet, Jens Hesselbjerg Christensen, forholder sig også skeptisk til resultaterne.

Han hæfter sig ved, at forskerne bag studiet er gået gennem en række analyser og overslag for at komme med nøgletallet om ophobning af kulstof – nemlig de 6,4 milliarder tons CO₂ om året, de anslår den trofiske rewilding vil kunne bidrage med.

»Det angivne optag af CO₂ vil isoleret set være betydeligt. Men det udgør kun 15 procent af de nuværende udslip – et pænt bidrag, men vel ikke for alvor afgørende. Når man nærlæser tallene, finder man desuden, at de altovervejende bidrag skyldes fisk,« siger han til Videnskab.dk.

Jørgen Eivind Olesen har også bidt mærke i, at fisk fylder meget i det samlede regnestykke fra studiet - faktisk over 80 procent.

»Alligevel handler rigtig meget i artiklen om dyr på land, selvom det ikke er der, man får den største gevinst, og det hæfter jeg mig ved. Til gengæld er resultatet for fisk yderst interessant, for det kan jo betyde, at det overfiskeri, der finder sted i verden, har et større klimaaftryk, end vi måske var klar over,« siger han.

Biodiversitet og klima skal gå hånd i hånd

Ifølge Jens-Christian Svenning, der er medforfatter på det nye studie, er formålet ikke at pege på trofisk rewilding som den eneste rigtige løsning på vor tids klimaudfordringer.

»Det her er en måde, hvorpå vi både kan hjælpe biodiversiteten og klimaet. Selvfølgelig kræver det også andre løsninger, hvor der er større fokus på klima-delen – i særdeleshed CO₂-neutrale energiformer og energibesparelser – men vi bliver også nødt til at tage løsninger i brug, der direkte tilgodeser begge dele,« siger han til Videnskab.dk.

I Danmark er vi allerede i gang med at oprette arealer, hvor rewilding kan finde sted. 15 naturnationalparker med et samlet areal på 25.000 hektar – svarende til under 1 procent af Danmarks areal – er godt på vej. Men ifølge Jens-Christian Svenning er det langt fra nok.

»Det kommer til at gøre en lille – men forhåbentlig væsentlig – forskel for biodiversiteten. Men vi er meget langt fra at være i nærheden af, hvad der er nødvendigt for at hjælpe klimaet. Mange af de vilde dyr, der ifølge vores studie kan bidrage til en større ophobning af kulstof fra atmosfæren, er i antal reduceret ned til promiller af, hvad deres naturlige niveauer er, og naturarealer, de kan leve i, mangler i høj grad,« siger han.

Han mener, at antallet af individer af disse arter – såsom bisonokser og vilde heste – samt det samlede areal, de får lov at leve på, er altafgørende, hvis de skal kunne have en gavnlig effekt på klimaet. Det er ifølge ham nødvendigt, at de kommer tilbage på langt højere niveauer og i langt større områder.

»Der skal mange flere til, end vi umiddelbart forestiller os,« siger Jens-Christian Svenning.

»Lige pt ligner det en utopia løsning«

Klimaforsker Jørgen Eivind Olesen mener dog ikke, at det er realistisk, at trofisk rewilding i den skala, der lægges op til i studiet, vil kunne lade sig gøre i virkeligheden.

»De mener, at vi skal reservere store arealer både på land og i havet til vild natur. Men de her arealer - i hvert fald på land - bliver jo allerede brugt af mennesker i dag. Og fremover skal de også bruges til solpaneler og lignende, når vi ikke længere skal bruge fossile brændstoffer,« siger han.

Han mener, at et studie som dette tager fokus væk fra det, der rent faktisk ville gøre en forskel for klimaet – nemlig udfasningen af fossile brændsler.

»Jeg vil gå så langt som at kalde det et slags utopia, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Det er et interessant studie, men det har ikke nogen gang på jord, når man taler praktisk politik,« siger Jørgen Eivind Olesen.

Jens Hesselbjerg Christensen bruger også ordet utopia, om de løsninger, studiet peger på.

Derudover understreger han, at det er svært at se isoleret på effekten af de tiltag, der foreslås i studiet, da det vil kræve en kolossal omstilling af samfund verden over, hvis man skulle gå all in på trofisk rewilding.

»Jeg tror faktisk, at de nødvendige samfundsomlægninger vil medføre langt større positive effekter på kulstofkredsløbet end selve rewilding-delen. Hvis verden kunne leve op til de omstillinger, trofisk rewilding kræver, kunne man også forestille sig, at grøn omstilling og bæredygtig udvikling vil finde sted. Lige pt ligner dette dog en Utopia-løsning,« siger han.

Jens-Christian Svenning erkender, at der vil være udfordringer forbundet med at leve side om side med store bestande af de vilde, store dyr. Men han holder fast i, at der er brug for store ændringer i vores landskaber, der i sidste ende kræver stor tilvænning fra os, hvis vi vil have en chance for både at sikre menneskets og biodiversitetens overlevelse.

»Alle de arter skal jo ikke være alle steder. Det er for eksempel farligt i en afrikansk kontekst, hvis der skal leve elefanter lige der, hvor der lever mange mennesker. Men det er en bunden opgave, at vi finder plads til den slags store arealer med natur verden over, hvis vi vil sikre både biodiversitet og klima,« siger Jens-Christian Svenning.