Gennembrud i kræftforskning: Luftforurening giver ikke-rygere dødelig lungekræft

Det kommer nok ikke bag på nogen, at luftforurening kan have konsekvenser for vores sundhed. Det har længe været kendt, at det kan føre til forskellige former for helbredsudfordringer – blandt andet kræft.

Men et nyt studie udgivet i tidskriftet Nature kan nu endegyldigt forklare, hvad der sker i kroppen og påvise en direkte sammenhæng mellem luftforurening med fine partikler under 2,5 mikrometer og en særlig type dødelig lungekræft, der hyppigst ses hos ikke-rygere og personer, der kun har røget i et minimalt omfang.

»Vores resultater, der viser en sammenhæng mellem lungekræft og luftforurening, er ikke ny viden. Det, der er nyt, er den underliggende mekanisme, som beviser en årsagssammenhæng,« siger en af forfatterne bag studiet, professor ved The Francis Crick Institute i London Charles Swanton, på et pressemøde, som Videnskab.dk deltog i, hvor forskerne fortalte om deres studie.

Charles Swanton fortæller, at havde man spurgt ham for 5 år siden, hvordan kræft opstår, så havde svaret været meget simpelt. Nemlig ved, at miljømæssige kræftfremkaldende stoffer kommer ind i kroppen og fører til mutationer i DNA’et. Disse mutationer fører så til mutationer i generne, som i sidste ende kan resultere i kræftdannelse.

Men de seneste års forskning har blandt andet vist, at kræftfremkaldende stoffer kan føre til kræft, uden der sker mutationer i DNA’et.

»Derfor indså vi, at vi har brug for en ny model til at beskrive, hvordan kræftfremkaldende stoffer fører til kræft i de tilfælde, hvor der ikke opstår DNA-mutationer. Det er det, vi har fundet frem til nu,« siger Charles Swanton.

Det viste sig, at de skulle finde inspiration i en gammel – men overset model – der blev publiceret tilbage i 1947.

Hvor den gamle model kunne beskrive, hvordan tobaksrygning fører til lungekræft, da tobaksrygning i sig selv fører til DNA-mutationer, så skal man ved ikke-rygere allerede have eksisterende mutationer, der potentielt kan føre til kræft, før lungekræft kan opstå.

Første gang, rygning er taget ud af ligningen

I studiet har de indsamlet data for flere forskellige lande, og set på sammenhængen mellem mængden af partikelforurening og den lungekræftform, som forekommer hos ikke-rygere. Dermed har man taget den ellers hyppigste årsag til lungekræft - nemlig rygning - ud af ligningen.

Ifølge Zorana Jovanovic Andersen, der er professor ved afdelingen for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, har man ikke tidligere lavet et så grundigt studie, hvor man har kunnet udelukke rygning som årsag til lungekræft.

»Normalt kan det være svært at skelne mellem, om luftforurening rent faktisk giver lungekræft, fordi langt størstedelen af tilfælde af lungekræft forekommer hos rygere eller tidligere rygere. Det, at de har undersøgt en ikke-ryger-kræftform, giver os en meget bedre forståelse for, at luftforurening rent faktisk giver lungekræft,« siger Zorana Jovanovic Andersen til Videnskab.dk.

Zorana Jovanovic Andersen har læst studiet for Videnskab.dk, og hun kalder det for et meget grundigt og vigtigt studie.

»Det her studie er et gennembrud, når det kommer til vores viden om konsekvenserne ved luftforurening. Før kunne vi overordnet sige, at luftforurening giver lungekræft, men ikke på det her detaljerede niveau. Det giver os et endnu stærkere grundlag for at sige, at vi er nødt til at gøre mere for at begrænse luftforurening,« siger hun.

Hun fortæller samtidig, at hun bider mærke i et interessant resultat fra studiet, som hun gerne så undersøgt nærmere. Nemlig at der generelt er en højere forekomst af den undersøgte ikke-ryger-kræftform hos unge kvinder – særligt unge asiatiske kvinder.

Baner vejen for mere viden om andre forureningskilder

Der findes som sagt allerede en del forskning, der viser, at luftforurening giver lungekræft. Men i dette studie er de dykket helt ned i den mekanisme, der sker, når partikelforurening fører til lungekræft. Det har de gjort ved at lave forsøg på mus.

Og Peter Møller, der også er professor ved afdelingen for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, er enig med forskerne bag studiet om, at det netop er her gennembruddet er opstået. Videnskab.dk har fået ham til at kigge på studiet, da han selv har en del erfaring med dyrestudier, der undersøger de mekanismer, der sker i kroppen.

»Det har generelt været op ad bakke at forklare, hvorfor luftforureningspartikler skulle være kræftfremkaldende, da det er en svær proces at beskrive. Men det er det, de gør her. De rammer ind i en mekanisme, som ikke er undersøgt på denne måde før, og det gør det til et godt studie af meget høj kvalitet,« siger Peter Møller.

Med deres forsøg med mus har forskerne vist, hvordan de fine partikler går ind og skaber inflammation i lungerne. Det skaber et miljø, hvor cellerne i højere grad kan dele sig, hvilket i sidste ende fører til tumordannelser. Og ifølge Peter Møller er det helt essentielt, at man kan beskrive processen i detaljer, som de har gjort i studiet.

»Det er enormt vigtigt at kunne forklare, hvorfor de her helbredseffekter opstår. Det er ligesom ved en retssag, hvor man er nødt til at have et motiv. Man er nødt til at kunne forklare, hvorfor det er skadeligt, og det hjælper det her studie med,« siger han.

Han påpeger, at man ved at få beskrevet mekanismen, der sker i kroppen ved luftpartikelforurening, også kan blive bedre til at forstå andre typer af partiklers skadelige effekter.

»Denne her mekanisme er rigtig spændende og godt beskrevet for luftforureningspartikler i dette studie. Så kunne man i et nyt – men mere simpelt – forsøg adressere andre partikler og bruge den nye viden om luftforureningspartikler til at forklare virkningsmekanismerne i andre sammenhænge – for eksempel for mikroplastpartikler,« siger Peter Møller.

Studiet afspejler ikke helt virkeligheden

Det eneste kritikpunkt, Peter Møller har i forhold til studiet, er, at de muligvis har brugt lidt for høje doser og dermed ikke har kigget på sammenhængen mellem eksponeringens størrelse og udfaldet hos musene.

»De har givet en relativt høj dosis tre gange om ugen i tre uger, og de har givet det ved at sprøjte det direkte ind i lungerne. Dermed har det ikke så meget med den eksponering, som mennesker bliver udsat for, at gøre, da mennesker jo inhalerer partiklerne.«

»Men det hjælper med at vise mekanismen bag, og de har jo samtidig undersøgt data for mennesker, og til sammen er det et studie af meget høj kvalitet,« siger Peter Møller.

Mere forskning skal gøre os klogere

På pressemødet bekræfter Charles Swanton da også, at de ikke kan sige noget om, hvorvidt der er en nedre grænse for, hvor lidt luftforurening, man kan være udsat for uden at være i risiko for at udvikle lungekræft.

»Vores data siger ikke noget om det, men hvis jeg skulle komme med et bud, så vil jeg sige, at jo mere luftforurening, der er i atmosfæren, jo større er risikoen. Jeg ved ikke, om der er en minimumgrænse for, hvornår man er uden for risiko, men jeg tvivler på det. Det er naturligvis noget, vi vil dykke mere ned i over de næste fem år,« siger Charles Swanton.

Han understreger desuden, at luftforurening ikke kun forårsager lungekræft.

»Faktisk er luftforurening ansvarlig for cirka 8 millioner dødsfald om året på verdensplan – hvilket er lige så mange som tobak. Det påvirker adskillige organer gennem hele livet, fordi det skaber en kronisk inflammation, der fører til vævsskader,« siger Charles Swanton.