Historieprofessor: Ekstremister går amok for at skabe orden

BOGUDDRAG: Dette er et redigeret uddrag fra bogen ‘Statens idéhistorie – magt, vold og politik’.

Vi betragter tit og meget naturligt terrorister som nogle, der ønsker at skabe kaos og uorden. For terroristerne er det snarere sådan, at de med deres vold ønsker at skabe mere orden eller en anden form for orden.

De betragter det samfund, de angriber, som kaotisk og uordentligt, og terroren skal tjene til at rydde op i et fordærvet samfund.

Det ønske forener islamistiske terrorister med højreekstremister som Anders Breivik.

Den ucivile lydighed

Det er essentielt at forstå, at staten, i ekstremistens optik, ikke formår at håndhæve samfundets etiske, religiøse eller normmæssige retningslinjer.

Det giver ham belæg for at skride til voldelige handlinger og set i dette lys, gør det ham til ucivil lydig.

Civil stammer fra det latinske civis, der betyder borger, og over for den almindelige civile lydighed, der betyder, at man gør sin borgerpligt ved at overholde landets love, står den ucivile lydighed, som ofte er en voldelig politisk ageren for at genoprette eller skabe den samfundsorden, som aktøren mener mangler.

Den sidste aktivitet er ucivil i den forstand, at den anvender voldelige midler, men den er samtidig lydig over for den orden, som menes at være samfundets egentlige, men som aktuelt er undertrykt eller glemt.

Utilstrækkelig statslig indgriben får terrorister til at handle

Højreekstremister og islamister er voldsomt optaget af moralske overskridelser og krænkelser af, hvad de betragter som naturlige hierarkier og værdier.

Deres reaktioner slår over i terrorisme, når ophobningen af oplevede krænkelser af den naturlige orden bliver for stor, og når de, der ellers skulle beskytte ordenen, ikke reagerer på en passende måde.

Beskyttelsen bliver da ‘privatiseret’, dvs. at privatpersoner og privatgrupper mener sig berettiget til at forsvare det, de ser som værende under angreb.

Det er netop denne privatisering af ordensbeskyttelsen, der kendetegner både højreekstrem og islamistisk terrorisme.

Grupper påtager sig at beskytte den truede orden, som staten skulle håndhæve, men har ladt i stikken ifølge disse grupper. Derfor er betegnelsen, som man ofte hæfter på disse grupper, nemlig ‘antiregering’, egentlig misvisende.

De er ikke imod staten som sådan. De ønsker en stat, der i deres optik handler som netop en stat og beskytter den større samfundsorden, hvad enten den tænkes religiøst, etnisk eller politisk.

Hooligans’ loyalitets-princip

Højreekstremisme handler om beskyttelsen af en truet orden, og højreekstremistisk terrorisme er en vold på vegne af en orden, der er uvillig til eller ude af stand til at beskytte sig selv.

Højreekstremistiske hooligans som White Pride og Copenhagen Ultras beskriver ofte sig selv som ‘sande fans’, ‘hardcore fans’ eller ‘ultras’ i modsætning til dem, der kun er svagt tilknyttet den lokale fodboldklub.

De forstyrres ikke i deres loyalitet til klubben af, at klubben og spillerne kritiserer dem, da deres forhold til klubben er en loyalitet på trods af klubbens officielle repræsentanter, der altid betragtes med foragt.

De højreekstremistiske mener, at de beskytter klubben, dens ære og dens orden.

Ultra og hardcore udtrykker netop denne exces i forhold til den officielle klub.

Antiabort-terrorist: Fostermord retfærdiggør brug af vold

Et andet eksempel er amerikanske antiabort-terrorister, der påtager sig at beskytte det liv, som de mener staten skulle beskytte, men som staten ifølge dem rent faktisk truer ved at hjælpe kvinder og læger med at dræbe.

Den dømte antiabort-terrorist og kristne fundamentalist Eric Rudolph (1966-), der med bomber ved de olympiske lege i Atlanta i 1996, på abortklinikker og på en lesbisk bar dræbte to og sårede 150, har sagt:

»Jeg er ikke en anarkist. Jeg har intet imod regering og lovhåndhævelse som sådan. Det er kun, fordi denne regering har legaliseret drabet på børn, at jeg ikke har nogen troskab over for den eller anerkender legitimiteten af denne specifikke regering i Washington. Fordi jeg mener, at abort er mord, så mener jeg også, at vold er retfærdiggjort i forsøget på at stoppe det.«

Ifølge Rudolph beskytter den amerikanske regering ikke sine mest udsatte, de ufødte, og derfor må private gøre det, ligesom de må beskytte de svage imod regeringsrepræsentanter, der er medskyldige i »massemord, enten bevidst eller ubevidst.«

Derfor er angreb på dem, ifølge folk som Rudolph, faktisk en bekræftelse af den orden, de skulle beskytte.

Al-Quada reagerer på politisk ligegyldighed

På samme måde kan man i taler af al-Qaedas ledere læse, at de i vid udstrækning er motiveret af fortvivlelse over, at deres politiske og religiøse ledere ikke beskytter de muslimske landes suverænitet udadtil i forhold til vestlig påvirkning og amerikanske tropper og den moralske renhed indadtil.

Lederne har vist sig snarere at angribe folket. Beskytterne er blevet angriberne, og derfor må al-Qaeda og andre islamistiske terrorgrupper i deres selvforståelse angribe de muslimske regimer og folket for at beskytte folket.

Orden forstås af de højreekstremistiske og islamistiske grupper som renhed. Kaos forstås som sammenblanding.

Højreekstreme og islamiske ekstremister har frygten til fælles

Tankerne udmønter sig i terrorisme, når konklusionen drages, at opløsningstendenserne truer ordenen som sådan, og at beskytterne er blevet medskyldige. Højreekstremisten og islamisten absolutiserer begge orden, mens de angstfuldt fantaserer om den accelererende samfundsopløsning.

På en højreorienteret blog i maj 2009 postede den norske terrorist Anders Breivik denne fantasi om det truende kaos:

»Hvor mange tusind nye europæere må dø, hvor mange hundredtusind europæiske kvinder må blive voldtaget, millioner berøvet og chikaneret, før du forstår, at multikulturalisme + islam ikke fungerer?«

Citatet demonstrerer, hvor akut og omfattende Breivik ser truslen, samt frustrationen over, at ingen tilsyneladende gør noget ved frontalangrebet på Europa og særligt de europæiske, hvide kvinder, som det – selvom Breivik i sit manifest er ganske kvindefjendsk – tilsyneladende er alle højreekstremistiske mænds fantasi at beskytte.

Troen på, at kaos skaber orden

Derfor kan man forstå højreekstremistisk og islamistisk terrorisme som at ‘gå amok for orden’.

Man kan bryde ordenens love og regler, da man i egentlig forstand handler på vegne af den – endda til det punkt, hvor de udpegede beskyttere af ordenen bliver fjenden selv.

For terroristens egentlige og dybe loyalitet – og her kommer det afgørende – er ikke til de ydre og foranderlige udtryk for ordenen, men til dens indre, uforanderlige principper.

Og principperne eller denne ordenskerne udtrykkes måske kun svagt i den officielle samfundsorden, som den foreligger.

Religion er for fundamentalister samfundsordenens bærende princip, men er det måske kun rituelt for den officielle orden.

Race eller nation er for racister det egentlige livsprincip, men det udtrykkes måske kun i lidt flaghejsning og indfødsretslovgivning i den officielle orden.

Man kan derfor i denne optik være loyal imod den orden, man angriber, da man kun angriber de tilfældige, foranderlige, officielle og uværdige repræsentanter for den egentlige orden, man beskytter.