Hvad lærte forskningen os på klimaområdet i 2020 – og hvor er det nødvendigt at handle?
Det har 57 internationale forskere netop givet deres bud på i en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet Global Sustainability.
Forskerne har gennemtrawlet forskningen og kogt den sammen til 10 centrale nedslagspunkter, der ifølge medforfatter Jakob Skovgaard skal give beslutningstagere et overskueligt, aktuelt billede af klimaforskningen.
»Den nye rapport kan ses som et budskab fra videnskaben til beslutningstagerne om, hvad klimaforskningen viser lige nu og her, og hvor der kan handles,« siger Jakob Skovgaard, der er lektor ved statskundskab på Lund Universitet og medforfatter, til Videnskab.dk.
I grafikken her har Videnskab.dk lavet en kort opsummering af de 10 punkter, som forskere uddyber og diskuterer nedenfor.
\ Et stort samarbejde
De 10 nedslagspunkter er blevet udarbejdet af et partnerskab mellem Future Earth, Earth League og World Climate Research Program (WCRP) – i alt har 57 forskere på tværs af 21 lande taget del i rapporten. Det er vigtigt at sige, at det er de 57 forskeres vurdering af, hvad vi har lært på klimaområdet i 2020.
Siden 2017 har organisationer tværs af lande og forskningsdiscipliner samlet den nyeste klimaforskning i en oversigt og rettet det mod beslutningstagerne.
Kilde: Future Earth
Sætter fokus på de store udfordringer
Ifølge professor Jens Friis Lund, som ikke har bidraget til rapporten, skitserer forskerne med den nye oversigt, hvor afgørende det er, at den grønne speeder holdes i bund på de dele af klimaområdet, vi mennesker kan påvirke.
Det inkluderer blandt andet et hurtigere stop for afbrænding af fossile energikilder som kul, olie og gas samt at få bremset udledningen af CO2 fra fældning af tropisk skov.
Her må træer nemlig vige pladsen for landbruget, og det mindsker skovenes evne til at binde CO2 fra atmosfæren.
»Jeg hæfter mig særligt ved punkterne omkring klimamodellerne, der er blevet bedre. Den nyeste forskning viser, at klimaet er mere følsomt overfor den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren end hidtil antaget, og det betyder, at vi bliver sat endnu mere tilbage i kampen for at begrænse opvarmningen til Parisaftalens temperaturmål,« understreger Jens Friis Lund, professor ved Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet.
Professoren mener overordnet, at det nye studie leverer et fornuftigt sammenkog over de vigtige fund på klimaområdet i 2020, fordi det trækker på alt fra forskning i økonomi til geologi.
»Klimaforandringerne bevæger sig hurtigt, og punkterne peger tilsammen på, hvor vigtigt det er at få accelereret indsatsen for at bremse de udledninger, vi selv kan styre, så klimaforandringerne ikke kommer ud af kontrol,« fortsætter han.
Forspilder en grøn chance
Som beskrevet er det 57 forskere på tværs af 21 lande og flere forskellige forskningsområder, der giver deres bud på de vigtigste fund på klimaområdet det seneste år.
Rapporten er blevet iværksat af organisationen Future Earth. Det er en sammenslutning af forskere rundt i hele verden, som hvert år presser klimaforskningen sammen til en bouillonterning.
Jakob Skovgaard har primært bidraget til det politisk-økonomiske aspekt af studiet. Her viser forskningen, at verdens regeringer står med en unik mulighed for at genstarte økonomien under pandemien med hjælpepakker, der retter sig imod grønne initiativer og teknologier.
»Der er annonceret hjælpepakker for billioner af kroner til at få økonomien tilbage på rette køl under og efter corona. Men der er endnu ikke dirigeret tilstrækkelige beløb til initiativer, der sikrer en lavere udledning af drivhusgasser, samtidig med at der investeres massivt i initiativer, der fastholder afhængigheden af fossile brændstoffer,« vurderer Jakob Skovgaard.
Han påpeger, at regeringer over hele verden har forpligtet sig til at mobilisere mere end 12 billioner dollar til et økonomisk opsving.
Ifølge rapporten er omtrent halvdelen af dette beløb nødvendigt for at nå de langsigtede mål. Det er cirka 1,4 billioner dollar om året i perioden 2020-2024 i globale investeringer, der forventes at være nødvendigt, for at nå klimaneutralitet i midten af dette århundrede.
\ Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Mangler fokus på ulighed
Jens Friis Lund erklærer sig enig i, at verdens lande lige nu er i gang med at formøble en oplagt grøn genstart. Han foreslår blandt andet, at der stilles større krav til de sorte, pressede sektorer, der får en redningskrans fra regeringerne.
»Flyindustrien er et eksempel på en branche, som der ikke blev stillet krav til efter krisen. Man kunne for den statslige støtte have afkrævet branchen at droppe business og første klasse, små fly og kortere flyveruter, hvor der er et reelt alternativ,« mener professoren.
Han deler ligeledes forskernes punkt om, at vi skal til at acceptere tanken om, at det kan være en god ting, når økonomien ikke vækster helt uhæmmet.
»Spørgsmålet er, om vi skal have flere fly og flere store SUV’er, og samlet set peger rapporten på, at vi skal acceptere, at det kan er en god ting, at bæredygtighed sættes over vækst.«
Jens Friis Lund savner dog, at de 57 forskere ligeledes adresserer den stigende forskning om ulighed og klimaforandringer.
»Det er en relativt lille andel af den globale befolkning, der driver de her forandringer, og det savner jeg et perspektiv på i rapporten, fordi forskningen vokser sig større og større på det område, men nu påstår forskerne heller ikke, at de giver et udtømmende billede af forskningen,« slutter professoren.
