Verdens byer er ikke bæredygtige nu om dage.

De forbruger en stor del af verdens ressourcer og står for mere end halvdelen af verdens udledning af drivhusgas, hvilket i betydelig grad bidrager til den igangværende klimakrise. Det har vi skrevet om i artiklen Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer.

Men byer er også steder, hvor en stor del af problematikken omkring bæredygtighed kan adresseres effektivt, som en lille by i det nordlige Island viser os. 

Jeg har besøgt Akureyri et par gange, men for at indsamle endnu flere informationer rejste min kollega Rakel Kristjansdottir til Akureyri, og hun bragte nogle meget inspirerende notater fra feltarbejdet med sig hjem.

Island har perfekte forhold for bæredygtighed

Island er berømt for fantastisk natur, fermenteret hajkød (der er blevet beskrevet som én af verdens værste retter), og landets mildest talt særprægede bidrag til Melodi Grand Prix.

Men Island er også interessant for forskere, der gransker energisystemer. 

Islands særlige naturforhold og geografiske placering har velsignet landet med nærmest perfekte forhold for vandkraft og geotermisk energi.

Denne overflod af energi har hjulpet til at forbedre befolkningens leveforhold, men i de senere år har det også ført store problemer med sig.

Selv om de islandske husstandes CO₂-udledning fra opvarmning og elektricitet er ret lav, er udledningen fra transport og andre former for forbrug per indbygger stadig meget høj.

LÆS OGSÅ: Islands grønne energi har store skjulte omkostninger

To lokale foregangsmænd og et beredvilligt samfund

Det kunne de to foregangsmænd Guðmundur Sigurðarson og Sigurður Friðleifsson ikke affinde sig med.

For cirka ti år siden iværksatte de en ambitiøs lavemissions-omstilling, der i dag omfatter alle i lokalsamfundet, og som gjorde Akureyri til en foregangsby på klimaområdet på landsplan.

Vi ville gerne afdække, hvordan de gjorde det, så vi drog med i felten 'ved verden ende'.

Affald, som ikke går til spilde

Helt afgørende for omstillingen var, at Guðmundur Sigurðarson og Sigurður Friðleifsson tog hele CO₂-flowet med i overvejelserne. 

Det vil sige, at de tog højde for alle materialer, der løber gennem en by - madolie, benzin, grønt affald fra offentlige parker - for at evaluere, hvad de kunne integrere i det lokale energisystem.

De udviklede en ambitiøs strategi, der havde til formål at genbruge samfundets ellers 'lineære' CO₂-flow.

I stedet for at transportere noget ind i byen, bruge det og efterfølgende transportere det ud som affald forsøgte de at bruge alle materialerne til nye formål. 

Klik her for større opløsning. Akureyris cyklus af energi, affald og transport. (Illustration: Rakel Kristjansdottir & Henner Busch)

Busser kører på gammel madolie

Den lokale transportsektor spiller en afgørende rolle. Det nye system forvandler gammel madolie og gasser fra den gamle losseplads til brændstof til lokale biler og busser - som for øvrigt er gratis for både lokalbefolkningen og besøgende.

På samme tid hjælper et lokalt skovrejsningsprojekt med at opbygge et lokalt CO₂-lager.

Udover CO₂-flowet sikrer den nye tilgang i Akureyri, at næringstoffer ikke går tabt, men forbliver i det lokale fødevareproduktionssystem.

Organisk affald bliver i dag komposteret, og næringsstofferne brugt i den lokale landbrugsproduktion, hvilket hjælper til at reducere udledningen, fordi landmændene bruger mindre kunstgødning.

LÆS OGSÅ: Hvor står vi med CO2-lagring?

Hvorfor er Akureyri så perfekt for omstillingen?

Vores forskning i Akureyri løftede sløret for en række lokale forhold, der gavnede omstillingen.

1: Akureyri har den perfekte størrelse

Byen har 18.000 indbyggere og er det største urbane samfund i det nordlige Island. Som følge af byens størrelse er alle de påkrævede institutioner og virksomheder til stede; eksempelvis et lokalt offentligt transportsystem og et lokalt energiselskab. 

På samme tid er byen så tilpas lille, at nøgleaktørerne kender hinanden personligt, og komplekse administrative procedurer ikke besværliggør nye projekter.

2: Akureyri er det uddannelsesmæssige centrum for det nordlige Island

Byen er hjemsted for et velkendt universitet, og man finder almindeligvis en atmosfære, der er åben overfor nye ideer og innovative koncepter.

3: Lokalaktørerne skabte de rette institutionelle rammer for omstillingen

En afgørende faktor var etableringen af en lokal virksomhed kaldet Vistorka, der ledes af Guðmundur Sigurðarson.

Virksomheden bragte alle de forskellige virksomheder og institutioner sammen for at implementere de ambitiøse lavemissions-planer.

4. De to foregangsmænd spillede en meget vigtig rolle

De er blevet beskrevet som et team, der kombinerer den politiske kompetence (Guðmundur Sigurðarson) og tekniske ekspertise (Sigurður Friðleifsson), der skal til, for at forstå hvad der muligt, og hvordan man opnår det.

De indlysende (og de knap så indlysende) fordele ved omstillingen

Akureyri lavemissions-omstilling har haft en række fordele.

De mest oplagte er de miljømæssige fremskridt:

• Reduktion af udledningen af drivhusgas
• Mindre plastikaffald samt mindre tab af næringsstoffer
• Skovrejsningsprojektet har skabt dejligt grønt område, som indbyggerne kan bruge til rekreative aktiviteter.

Der er også mindre indlysende fordele:

• Projektet har skabt en række lokale virksomheder og jobs i miljøsektoren, hvilket har styrket den lokale økonomiske aktivitet i Akureyri og øget kommunens skatteindtægter.
• Og så har Akureyri skabt et stærkt image som miljømæssig foregangsby i Island.

LÆS OGSÅ: Island tænder for maskine, der laver CO2 om til sten

Hele verden kan lære noget af Akureyri

Hvad kan byplanlæggere og politikere i andre byer lære af Akureyri?

Først og fremmest at en lavemissions-omstilling er mulig, selv for fjerntliggende byer som Akureyri, og hvis det bliver gjort med omhu, kan det gøre gavn på både globalt og lokalt plan.

Byplanlæggerne skal se på hele byen og tage højde for hele materiale-flowet. 

Det er den eneste måde, de kan afdække mulighederne for at sammenkoble de forskellige flows, sikre lavemission og gøre de urbane systemer mere bæredygtige.

Sidst, men bestemt ikke mindst, spiller lokale foregangsmænd og -kvinder samt organisationer en afgørende rolle i at bringe de forskellige aktører og deres interesser sammen og i at forvalte forandring i samfundet.

Vi håber, at det kan hjælpe borgere, politikere og byplanlæggere i andre byer til at udnytte lavemissions-potentialet i deres by eller samfund.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Omstilling til vedvarende energi bør inddrage lokalbefolkningen fra starten​

LÆS OGSÅ: Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi