Måling: Kunstigt kød nok mest populært blandt vegetarer og veganere
Nylavet undersøgelse kortlægger danskere, nordmænd og finners lyst til at kaste sig over en spirende trend i madverdenen: Kød fremstillet i en beholder i stedet for på bondegården.
Kultiveret kød, kunstigt, forskning, meningsmåling, Aarhus Universitet

Generelt lader det til, at folk i Norden er overraskende positive over for tanken om kultiveret kød, lyder det fra professor bag nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Generelt lader det til, at folk i Norden er overraskende positive over for tanken om kultiveret kød, lyder det fra professor bag nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Man skulle måske tro, at tanken om kød skabt i en beholder ved hjælp af dyrkede celler ville være mest populær blandt kødspisere, som har svært ved at lægge frikadunserne eller grillbøffen fra sig.

Sådan ser det ikke ud til at være.

Ifølge en frisklavet undersøgelse fra 2021 – der endnu ikke er publiceret i et tidsskrift – lader det pudsigt nok til, at vegetarer og veganere er de mest positive.

Det melder skandinaviske forskere, der har taget temperaturen på tusindvis af danskere, nordmænd og finner for at afdække deres holdning til såkaldt kultiveret kød.

»Tallene indikerer, at det kan være, fordi kultiveret kød er bedre for dyrevelfærd, og at det kan være en fordel for klimaet.«

»Måske kan vegetarer og veganere også se en fidus i, at det kunne få kødspisere til at spise noget andet,« funderer professor i socialpsykologi Christian A. Klöckner fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet – NTNU.

Kultiveret kød, sådan, kunstigt, produktion, grafik

Ifølge den nye undersøgelse ved de fleste stadig ikke rigtigt, hvordan kunstigt kød bliver til. Grafikken her viser princippet bag en mulig metode. Læs mere i artiklen Stamcelle-bøffer: Her er udfordringerne for at producere kunstigt kød billigt. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk)

Langt mere positive meldinger end tidligere

Christian A. Klöckner står bag undersøgelsen af knap 4.000 danskere, nordmænd og finner, ligeligt fordelt mellem køn i alderen 17-85 år.

Endnu er arbejdet ikke gennemset af fagfæller i peer-review, så resultaterne skal tages med et gran salt.

Men de antyder, at folk generelt er ret positive over for tanken om, at protein fra køer, lam, kyllinger, fisk eller andre dyr bliver dyrket af forskere eller virksomheder i en beholder kaldet en bioreaktor og solgt som kød eller mejeriprodukter.

Stort klimafokus på Videnskab.dk

I disse uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

»Sammenligner man med introduktionen af tidligere teknologier som GMO, plejer folk at være langt mindre positive.«

»Her lader det til, at folk gennemsnitligt set er nysgerrigt positive. Det er overraskende,« lød det fra Christian A. Klöckner, da han for nylig fremlagde sine resultater på et webinar for forskere og virksomheder, arrangeret af et nordisk netværk, ledet fra Aarhus Universitet.

Høje krav til pris og smag

Mere konkret indikerer svarene fra den skandinaviske undersøgelse, at:

  • Det er vigtigt for os, hvad folk omkring os synes om kultiveret kød. Vil vores venner og familie spise det, vil vi nok også gerne selv prøve.
  • Prisen er lige så vigtig som den sociale effekt: Bliver kultiveret kød dyrere end normalt kød, gider vi det ikke. Bliver det billigere, stiger iveren i takt med prisfaldet. Ved 50 procent af normal kødpris vil vi virkelig gerne spise det.
  • Kultiveret kød skal mindst se lige så godt ud, føles lige så godt og smage lige så godt som kød fra slagteriet, før man gider røre det.

»Det ville virkelig dræbe syntetisk protein, hvis det ser mindre appellerende ud, hvis det smager af mindre, hvis det har dårligere tekstur eller lugter dårligere end modstykket fra gården eller havet. Det er essentielt for folks accept, at smag, udseende og følelse er rigtig,« konstaterer Christian A. Klöckner.

Kultiveret kød, fordele og ulemper, positiv og negativ, for og imod

Danskernes top-tre over positive og negative aspekter ved kultiveret kød ifølge den nye forskning. Mest positivt vejer klimafordelene ved at komme uden om især oksekød. Største frygt er for, at store firmaer vil sætte sig på og kontrollere mad-markedet, og for hvad konsekvenserne mon bliver for landbruget, især svineavlerne. (Grafik: Ditte Svane-Knudsen, Videnskab.dk)

Du kan læse lidt om forskellen på holdninger til kultiveret kød i Danmark, Norge og Finland i boksen under artiklen.

Går i tråd med madvaner under klimakrisen

Konklusionerne fra det nye studie går godt i spænd med anden forskning i, hvad vi spiser og hvorfor, beretter professor Lotte Holm fra Københavns Universitet.

Sydeuropæere på linje med nordboere

I et netop udgivet studie konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at forbrugere fra Kroatien, Grækenland og Spanien ser ud til at ville købe kultiveret kød, hvis det er til at betale.

»Selvom 47% af respondenterne ikke havde hørt om kultiveret kød, ville 47% smage det, og 41% ville købe det for samme pris som konventionelt kød,« skriver de i tidsskriftet Nutrients.

Studiet er lavet ud fra online-svar fra godt 2.000 deltagere.

»Der sker det påfaldende lige nu, at klimakrisen får en del mennesker til at feje gamle kritiske holdninger fuldstændigt af banen. Selv planteprodukter, der er fulde af tilsætningsstoffer, bliver købt uden kritik af, at de er for kunstige eller for mærkelige.«

»Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at man er rimeligt positive stemt over for kultiveret kød,« siger Lotte Holm, professor i madsociologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Kræver måske afgifter at omvende kødspisere

Lotte Holm forsker i blandt andet vores madvaner og det sociale omkring et måltid.

Hun tror, at den største udfordring for kultiveret kød bliver at begejstre andre end vegetarer og veganere, som ifølge professoren nok mest er positive over for kultiveret kød, fordi det driver verden i en bedre, mere klimavenlig retning, der stemmer overens med deres egne vaner og holdninger.

»Mange andre mennesker sværger til kød og skal have deres hakkebøffer og frikadeller, og det er jo nok dér, markedet primært skal ligge.«

»Men der er så meget kultur forbundet med at spise kød, at jeg tror, det kommer til at kræve noget drastisk som en CO2-afgift på oksekød eller meget store prisforskelle, hvis kultiveret kød skal slå igennem,« vurderer Lotte Holm.

Hellere droppe kød end erstatte det

Professoren understreger, at hun udtaler sig med forbehold, for klimakrisen kan få folk til at ændre vaner hurtigere end normalt, og der er kun lavet ganske få studier, som er gået i dybden med, om folk har lyst til at kaste sig over alternativer til almindeligt kød.

»Den sparsomme forskning antyder, at folk i hverdagen foretrækker at spise flere måltider uden kød i stedet for at kaste sig over erstatninger. Men det kan være, fordi erstatningerne lige nu ikke opleves som attraktive, og det kan jo måske ændre sig, hvis nu kultiveret kød viser sig at være fremragende,« bemærker Lotte Holm.

Køderstatning, kunstigt kød, kultiveret, syntetisk, forskning, madvaner, danskere

Ifølge Lotte Holm peger forskning på, at vi bedst kan finde på at spise køderstatninger, når vi spiser sammen med andre, som er kødspisere. Skal man lave store portioner af eksempelvis pasta med ’kødsovs’, kan køderstatning være en mulighed. Er vi alene eller sammen med mennesker, som ikke spiser kød, foretrækker vi også selv at droppe kødet helt. (Foto: Shutterstock)

Større debat giver større interesse

På Aarhus Universitet arbejder lektor Jette Feveile Young på at blive klogere på, hvordan man laver kultiveret kød, og hvordan man får det udbredt.

Under webinaret om kultiveret kød – som hun selv havde været med til at arrangere – bed hun mærke i, at interessen ser ud til at være større i Finland end i Norge og Danmark, fordi der i Finland har været debat om udviklingen af kunstigt protein.

»Det var en god og rigtigt vigtig ’take-home-message’: Hvis vi sørger for, at kultiveret kød kommer på dagsordenen og bliver diskuteret, vil der nok komme større interesse for, hvad de her produkter kan.«

»Vi bliver nødt til at komme mere ud og fortælle, hvad det er, og hvordan det kan bidrage,« mener Jette Feveile Young, forskergruppeleder på Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

SF: Sats massivt på stamcellebaseret kød

Ifølge SF bør Danmark investere massivt i udviklingen af kultiveret kød og mælk.

»Faktisk er det svært at se, hvordan vi kan realisere klimamålene uden disse teknologier – i hvert fald hvis man ser på de konsekvenser, som verdens hastigt voksende kødforbrug har for klimaet og rydningen af regnskov,« skriver blandt andre fødevareordfører Carl Valentin i Berlingske.

Nyt firma på vej i Danmark

Jette Feveile Young har stået for indsamlingen af de danske tal i Christian A. Klöckners nye undersøgelse.

Den er faktisk så frisk fra fad, at forskerne først i denne uge får vendt resultaterne mere grundigt. Derefter er det planen at sætte konklusionerne sammen i studier, der skal udgives i tidsskrifter.

Når nu du har været så sej at læse med helt herned til bunden, skal du i øvrigt lige belønnes med en lille ekstra nyhed, der stadig er lidt tys-tys:

På webinaret kom det også frem, at et dansk firma er lige på trapperne med en satsning på et kultiveret produkt. Så måske varer det ikke alt for længe, før du selv kan sætte tænderne i noget, der har vokset sig fra at være en celler i en bioreaktor til at være store bidder mad i munden på dig.

Mens du tygger, må du tænke tilbage på, at du fik den første forsmag her på Videnskab.dk.

Du kan læse mere om det nye projekt i en anden artikel på Videnskab.dk.

Forskellige syn på kultiveret kød i Danmark, Norge og Finland
Kultiveret kød, kunstigt, holdninger

(Modelfoto: Shutterstock)

Over for Videnskab.dk bemærker Christian A. Klöckner fra norske NTNU, at der var enkelte forskelle på undersøgelsens svar på tværs af de nordiske lande.

Generelt er nordmænd eksempelvis en smule mere skeptiske over for, hvad kultiveret kød vil gøre ved den eksisterende produktion i både landbruget og fiskeriet.

»Deltagere i Danmark og Finland har en stærkere tro på, at kultiveret protein kan have positive økonomiske følger for deres lande, end norske respondenter har.«

»Det lader også til, at man i Danmark og Norge er lidt mere eventyrlystne, når det kommer til mad. Man er mere til mad-innovation i de lande, mens man er mere orienteret mod interesse for selve teknologien i Finland,« skriver han i en email til Videnskab.dk.

Professoren gør opmærksom på, at undersøgelsen bærer præg af, at folk generelt giver udtryk for holdninger, de nærmest opfinder, mens de svarer, fordi få kender til teknologien i forvejen og har overvejet konsekvenserne af den.

»Derfor lander mange tæt på midten af vores skalaer, når de svarer – og det er nok også sandsynligt, at mange vil ændre holdning, når der kommer nye informationer ind,« vurderer han.

Blandt yderpunkterne har deltagere på den ene side givet udtryk for, at kultiveret kød kan løse mange af verdens problemer og på den anden side, at det er helt unaturligt, og at man overhovedet ikke bør kaste sig over sådan noget.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.