Flere amerikanske forskere vil ud af USA efter Trumps indtræden. Han fører krig mod videnskaben, lyder det.
En undersøgelse fra Nature viste, at 75 procent af de adspurgte forskere overvejer at flytte fra USA på grund af Trump.
Men står Danmark og Europa klar til at tage imod de mange kloge hoveder og malke hjerneflugten?
I en tidligere artikel på Videnskab.dk blev situationen af en forsker kaldt en »once in a lifetime-mulighed« for danske universiteter.
Politikere og en forskningsfond fortæller nu til Videnskab.dk, hvordan de ser på den unikke situation.
Universiteter og fonde skal have flere penge
Stinus Lindgreen (RV) ser et større behov for at handle lige nu. Han mener, at forskningsfriheden begrænses i USA og ser en mulighed for at hente forskertalenter.
»Når jeg kigger på USA, er der nogle meget bekymrende tendenser. De her initiativer sætter forskning årtier tilbage,« siger forskningsordføreren for Radikale Venstre, til Videnskab.dk:
»Jeg tror egentlig, at det er mulighed for at hente de her forskere.«
Den mest oplagte løsning er for ham at investere flere penge i forskning:
»Jeg synes, man burde øge basismidlerne. Det er den nemmeste løsning og ville gøre, at vi kan ansætte flere folk,« siger Stinus Lindgreen.
\ Hvordan finansieres dansk forskning?
Forskning i Danmark finansieres gennem tre kilder.
- Basismidler:
Offentlige bevillinger, som universiteterne modtager direkte fra staten. De går til drift, løn til faste forskere og opbygning af langsigtede forskningsmiljøer. Midlerne gives uden krav om specifikke projekter og sikrer forskningsfrihed og stabilitet.
Basismidlerne giver universiteterne fleksibilitet til hurtigt at ansætte forskere og støtte nye ideer. De er den største finansieringskilde til dansk forskning.
- Eksterne midler:
Bevillinger, som forskere selv søger fra for eksempel Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden eller lignende fonde. Disse midler er bundet til konkrete projekter og gives ofte i hård konkurrence.
- Midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Gives til universiteter og institutter for at udføre forskning og rådgivning for myndigheder. Det kan være analyser, risikovurderinger eller udredninger, som bruges til politiske beslutninger. Den klart mindste finansiering af dansk forskning.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danske Universiteter.
Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister fra Moderaterne, har udtalt til følgende til DR om debatten:
»Vi har faktisk aktivt gjort, hvad vi kunne for at tiltrække forskertalent til Danmark og til Norden. Så i det omfang, at amerikanske forskere gerne vil hertil, så er de meget velkomne«.
Stinus Lindgreen har dog svært ved at se, hvor meget der kan gøres uden flere midler og læser ikke ministerens udtalelse, som om regeringen vil investere flere penge i forskning.
»Det er klart, at du ikke bare kan komme hertil, hvis der ikke er penge til at ansætte de forskere, der søger hertil,« siger Stinus Lindgreen.
I Danmark er Syddansk Universitet og Copenhagen Business School ifølge Børsen aktivt i gang med at skaffe sig flere penge til at imødekomme det øgede udbud af topforskere.
Danmark er attraktivt
Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti (K) ser også en mulighed for at udnytte situationen i USA.
»Danmark er kendt for sine stærke forskningsmiljøer og vil være et attraktivt sted for mange amerikanske forskere, hvis forskerflugten fra USA bliver en realitet,« skriver forskningsordføreren til Videnskab.dk.
Hun er dog påpasselig med at sige for meget om situationen lige nu.
Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, ser også gerne, at vi poster flere penge i kvalitetsforskning herhjemme.
»Det er vigtigt at tiltrække internationale forskertalenter til Danmark, da det styrker kvaliteten af dansk forskning,« skriver fonden til Videnskab.dk.
Fonden bakker generelt op om initiativer, der gennem investeringer styrker dansk forskning og gør Danmark attraktivt for internationale forskere, herunder amerikanske forskere, lyder det.
DFF medvirker også gerne, hvis der fra politisk side ønskes en særlig indsats målrettet amerikanske forskere, oplyser fonden.
S-ordfører: Vi er opmærksomme på amerikanske forskere
EU er i en unik position i forhold til at agere tilflugtssted for topforskere. Sådan lyder det fra EU-kommissær for startups, forskning og innovation, bulgarske Ekaterina Zaharieva, ifølge Politico.
I samme artikel berettes om universiteter i Frankrig, Belgien og Sverige, der allerede har udnyttet muligheden for at hente topforskere inden for klimaforskning, forskning i sundhed og samfundsvidenskab.
»Vi er meget opmærksomme på, at der er et ønske fra amerikanske forskere om at komme til Danmark,« skriver Trine Bramsen, der er forskningsordfører for Socialdemokratiet (S), til Videnskab.dk.
Hun forklarer, at der allerede i dag er god mulighed for at søge til Danmark som amerikansk forsker, hvis man har en aftale med et universitet. Men:
»Sammen med de øvrige EU-lande ser vi på, om der er behov for yderligere ordninger,« skriver Trine Bramsen.
DF: Behold humanisterne i USA
Dansk Folkeparti er potentielt også åben for at udnytte den amerikanske hjerneflugt nu. Men ikke alle forskere er lige velkomne, lyder det fra partiets forskningsordfører, Alex Ahrendtsen:
»Jeg kan klart sige om de humanistiske forskere: Behold dem i USA. De ødelægger mere, end de gavner. Hvis der er ordentlige og gedigne naturvidenskabelige forskere, så er det interessant,« siger Alex Ahrendtsen til Videnskab.dk.
Lige nu er det for tidligt til, at han vil vurdere, om der skal tilføres flere penge til universiteterne eller forskningsfonde for at tiltrække naturvidenskabelige forskere.
Hverken Alex Ahrendtsen eller Stinus Lindgreen er fan af at lave en særlov for at få forskere hertil. Stinus Lindgreen forklarer, at han ikke ser behovet, da der eksisterer gode aftaler nu for forskere, der har en aftale med et universitet.
