Olieselskaberne er kommet under stigende juridisk kontrol og står nu over for beskyldninger om bedrageri af investorer, afpresning og en bølge af andre retssager.
Nu hævder en ny videnskabelig artikel, at vi kan holde oliegiganterne ansvarlige for klimaskader på en anden måde: Ved at sigte virksomhederne for manddrab.
Denne opsigtsvækkende og radikale juridiske idé bliver fremlagt i artiklen, der er accepteret til publikation i Harvard Environmental Law Review.
I artiklen hævder forfatterne, at brændstofselskaberne: »…ikke blot har løjet for offentligheden, de har slået medlemmer af offentligheden ihjel med accelererende hastighed, og anklagemyndighederne bør gøre offentligheden opmærksom på denne forbrydelse.«
»Intet i menneskehedens historie kan sammenlignes med, hvad de har på samvittigheden med hensyn til skade,« siger David Arkush, leder af klimaprogrammet hos den amerikanske forbrugerorganisation Public Citizen og én af artiklens forfattere.
Bygger på voksende evidensmængde
Artiklen er delvist forankret i den voksende mængde evidens, der viser, at brændstofindustrien var bevidst om den skade, deres produkter forårsagede, samt vildledte offentligheden om det.
Juridiske rådgivere for regeringen og storbyer har brugt disse oplysninger til at sagsøge olieselskaber for økonomisk skade forårsaget af havniveaustigninger, skovbrande og ekstrem varme. Men den nye artikel hævder, at olieselskabernes klimaforskning og fortsatte kamp for at forhale klimalovgivningen svarer til en ‘strafskyldig mental tilstand’, der har påført mennesker skade, blandt andet død.
»Når man begynder at bruge disse termer, går det op for en, at det er kriminelt,« siger Donald Braman, juraprofessor ved George Washington University og medforfatter på artiklen, ifølge The Guardian.
»Strafskyldig mental tilstand, der forårsager skade, er kriminel adfærd, og hvis de slår nogen ihjel, er det manddrab.«
Skrappere sanktioner = større effekt
Donald Braman hævder, at manddrabssigtelser vil have en større effekt på brændstofindustrien end de sager, der i øjeblikket går igennem retten, til dels fordi sanktionerne vil være skrappere.
I stedet for at betale en bøde, kan manddrabanklagerne åbne op for en række andre resultater, der markant kan ændre, hvordan olieselskaberne arbejder.
Manddrab er et overordnet udtryk, der omfatter sigtelser lige fra uagtsomt manddrab til mord. Førstnævnte er en mildere anklage, hvor døden er forårsaget uden forsæt, mens mord er forbeholdt sager, hvor den tiltalte enten havde viden om, at en specifik handling kunne dræbe, eller var engageret i et forsætligt drab.
Ifølge David Arkush bringer det faktum, at brændstofselskaberne vidste, at deres produkter forværrede klimakrisen, men alligevel fortsatte med at udvinde olie, gas og kul, ‘ekstremt tæt på’ at opfylde definitionen af mord, selvom artiklen redegør for belægget for flere typer af drabsanklager.
Studier kan tilskrive klimakrisen specifikt dødstal
Artiklen hævder også, at påstanden om klimamanddrab er blevet styrket af såkaldt attributionforskning (et forskningsfelt, der i høj grad bruges i klimastudier, som forsøger at teste, om – og med hvor meget – klimaforandringerne er ansvarlige for visse ekstreme vejrhændelser, som tørke, ekstreme oversvømmelser, orkaner, ekstrem varme eller ulige stormbaner, for at fastslå, hvor meget klimakrisen har forværret individuelle ekstreme vejrhændelser, red).
En del studier har endda været i stand til at tilskrive klimakrisen et specifikt antal dødsfald som følge af ekstreme vejrforhold.
Forfatterne hævder, at denne voksende mængde forskning er blandt de mest kraftfulde redskaber som bevis for, at olieselskabernes handlinger har mere end opfyldt standarden for, at en anklager kan lægge sag an.

Virksomheder er blevet retsforfulgt for manddrab før
At sigte olieselskaberne for drab for dødsfald forårsaget af klimakrisen er hidtil uset, men virksomheder er blevet retsforfulgt for drab før.
Californiens anklagemyndighed sigtede forsyningsværket PG&E for manddrab for dets rolle i den dødelige Camp Fire, der jævnede byen Paradise med jorden i 2018.
Føderale anklagere anklagede BP for manddrab efter Deepwater Horizon-katastrofen i 2010. I begge tilfælde erkendte selskaberne sig skyldige og betalte milliarder af dollars i bøder og sanktioner.
Selvom der muligvis er teoretisk belæg for klimadrab, er realiteterne skræmmende.
For det første skal en distriktsadvokat eller et statsadvokatkontor, der har jurisdiktion på et sted, hvor klimaforandringer har forårsaget dødsfald, være villig til at rejse tiltale – og advokatkontoret vil få brug for betydelige ressourcer for at konfrontere de indflydelsesrige milliardvirksomheder.
»Moraliteten i, hvad brændstofselskaberne har gjort i løbet af et par årtier, står nu klarere og tydeligere,« siger Christopher Kutz, professor og leder af Kadish Center for Moral, Law and Public Affairs ved University of California, Berkeley.
»De er medskyldige i dødsfald, der sker, og det forklarer artiklen meget overbevisende. Men det er svært at afgøre, om man kan anklage for strafbare handlinger, fordi deres medvirken er blandet med alle andres medvirken.«
»Det er usikkert, om man kan opretholde en egentlig kriminel anklage, fordi deres medvirken er blandet med alle andres medvirken.«
Christopher Kutz fortæller, at endnu udfordring for eventuel retsforfølgelse er den centrale rolle, fossile brændstoffer har spillet i at forme den moderne verden.
»Den centrale handling, som anklagerne om drab er rettet mod, blev omfavnet, subsidieret og var en central del af verdensøkonomien i de seneste 150 år,« siger han.
»Sort hul af ansvar«
»Dette er en helt anden slags sag, hvor brugen af fossile brændstoffer er udgangspunktet for normal adfærd. Det vil gøre det til en meget usædvanlig slags drabssag,« tilføjer han og sammenligner det med ‘et sort hul af ansvar’.
Guyora Binder, professor i jura ved universitetet i Buffalo, siger, at artiklen er ‘spændende, opfindsom og indsigtsfuld på en række vigtige måder,’ men råder også til forsigtighed.
»En hindring for at finde årsagsansvar er, når døden skyldes diffuse handlinger fra flere aktører,« siger Guyora Binder, som har skrevet meget om mord og strafferet.
»Det minder lidt om problematikkerne med tobak og opioider, hvor der er flere producenter, og man ikke kan spore, hvilken producent bidrog til hvilket dødsfald… Det er ikke klart, at hvis man fjerner en [af brændstofselskaberne], at dødsfaldene som følge af global opvarmning ikke forekommer.«
Flere virksomheder kan sigtes kollektivt
Guyora Binder opstiller en hypotese om, at flere virksomheder kan sigtes kollektivt, selvom det stadig ville være en meget stor udfordring at lægge sag an.
Til sammenligning fortæller han, at der har været tilfælde, hvor flere deltagere i street drag-konkurrencer er blevet anklaget for manddrab, selvom kun få af dem var fysisk ansvarlige for dødsfaldene, fordi de alle konkurrerede i et løb, der resulterede i et dødsfald.
»Hvis det viser sig, at [fossilbrændstofselskaber] alle samarbejdede om at undertrykke forskning om klimaforandringer, og at de alle forsøgte at hjælpe hinanden med at fortsætte dette foretagende, så kan vi muligvis holde dem ansvarlige for hinandens handlinger,« siger han.
En talsmand for American Petroleum Institute svarer som respons på artiklen i en e-mail: »Registreringer fra de sidste to årtier viser, at industrien har nået sit mål om at levere økonomisk overkommelig, pålidelig amerikansk energi til amerikanske forbrugere og samtidig reducere emissionerne og vores miljømæssige aftryk markant. Ethvert påstand om det modsatte er forkert.«
»Det er muligt, at det bredere sociale skift, der finder sted, som kritik af brændstofselskabernes rolle i klimakrisen, potentielt kan betyde, at klimadrab bliver til en mulighed for den rette anklager. Den voksende bølge af retssager, der bliver anlagt mod dem, er bevis på, at disse virksomheder ikke længere er urørlige,« siger Donald Braman.
»Helt genialt«
Forfatterne går så langt som at anbefale en bestemt sætning, hvis brændstofselskaberne skulle blive fundet skyldige i manddrab: Omstrukturering af dem som offentlige selskaber, ligesom det, der skete med det amerikanske medicinalfirma Purdue Pharma, som en del af virksomhedens forlig for at have medvirket til en opioidkrise i USA.
Forfatterne hævder, at det vil give mulighed for hurtigt at afvikle produktionen af fossile brændstoffer for at reducere yderligere klimaskader, samtidig med at investeringen i ren energi øges, samt at det vil beskytte arbejdsstyrke og lokalsamfund, der er knyttet til virksomheder med fossile brændstoffer.
Klimafortalere har bidt mærke i artiklens argument. The Center for Biological Diversity, som er en amerikansk non-profit-organisation, der fokuserer på at beskytte truede arter, men som ikke er direkte involveret i nogen af de store oliesager, har sagsøgt olieselskaberne over deres borerettigheder.
»Sagen er overbevisende: De fossile brændstofselskabers handlinger opfylder den juridiske definition af drab. Det redegør artiklen klart for,« siger Kassie Siegal, leder af Center for Biological Diversity’s klimalovsinstitut.
»Jeg synes, det er helt genialt,« slutter hun.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i The Guardian og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.