Én efter én har de store olieselskaber erklæret, at de vil investere i grøn biodiesel fra alger som fremtiden for CO2-fattig transport – og én efter én er de alle nu faldet fra.
I kølvandet på, at den sidste tilbageværende algefortaler, ExxonMobil, annoncerede sin tilbagetrækning, siger insidere, at de er skuffede, men ikke overraskede.
Algeforskning var i årevis central i Exxons grønne marketingkampagner, selvom den ofte blev kritiseret for at være grønvaskning snarere end en ægte forskningsindsats.
Men flere af oliegigantens tidligere forskningspartnere fortæller The Guardian, at de var seriøse omkring potentialet i biodiesel fra alger.
De forklarer, hvorfor olieselskabet hang ved, længe efter andre olieselskaber droppede ud. Men ExxonMobil var ikke seriøs nok.
Intet olieselskab ville investere det nødvendige
I løbet af sine 12 år i algeforskningen investerede Exxon 350 millioner dollars i biobrændstof fra alger, siger talsmand Casey Norton.
Ifølge Casey Norton er det mere end det dobbelte af, hvad selskabet brugte på at promovere forskningen vidt og bredt i annoncer.
Alligevel siger samtlige algeforskere, som The Guardian har talt med, at en reel indsats for at kommercialisere biobrændstoffer, alger eller andet, kræver adskillige milliarder dollars samt en langsigtet forpligtelse for at overvinde vilde organismers tilsyneladende grundlæggende biologiske begrænsninger.
Og intet olieselskab var villigt til at gå så langt.
»Det er meget udfordrende og meget dyrt at bringe disse teknologier på markedet,« siger George Huber, hvis forskning i biobrændstoffer ved University of Wisconsin i Madison blev finansieret af Exxon i årevis.
»Det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Det er fantastisk, at de påtager sig disse forpligtelser, men som vi alle ved, skal de begynde at fylde mere kapital i disse projekter.«
Han tilføjer:
»De er drevet af Wall Street, og de er nødt til at holde deres aktiekurser høje og aktionærerne glade og tilfredse. Og som regel tjener de mange penge. Alle olieselskaber har talt om behovet for at involvere sig i mere bæredygtige ting, men det er svært at tjene penge på dem. Og de fleste af deres penge kommer fra olie.«
For stor konkurrence
Alger har en dobbelt fordel som råmateriale til biobrændstoffer:
- Fordi de vokser i store koncentrationer i søer, konkurrerer de ikke om agerjord med fødevareafgrøder.
- Visse algetyper har et meget højt olieindhold, fordi de producerer store mængder lipider – fedtsyrer, der kan producere olie, som relativt nemt kan omdannes til brændstof.
Men konkurrencen med rigelige, tilgængelige og stærkt subsidierede fossile brændstoffer, især gas, var ikke så nem.
Én af de største udfordringer var, at vilde algestammer ikke kunne levere de høje niveauer af lipider, der er nødvendige for at producere store mængder brændstof, siger Todd Peterson, tidligere chefteknolog for Viridos, Exxons mangeårige og nu tidligere algeforskningspartner.
Derfor var Viridos fokuseret på at genmodificere organismerne for at maksimere lipidproduktionen – og de gjorde reelle fremskridt.
Magisk formel
Den magiske formel for algebiobrændstoffers kommercielle levedygtighed er en alge-stamme, der kan producere 15 gram olie per kvadratmeter i et udendørs miljø, og en Viridos-algestamme havde nået 10.
»Det er svært at lokke en organisme, der er hundreder millioner år gammel til at opføre sig anderledes,« siger Todd Peterson.
Todd Peterson, der arbejdede for virksomheden fra 2013 til 2018, fortæller, at han altid fik det indtryk, at forskerne ved Exxon, som Viridos samarbejdede med, var seriøse omkring forskningen.
»Jeg er skuffet,« siger han om Exxons tilbagetrækning fra algerne, »men forsøger ikke at dømme på forhånd. Man kender aldrig en virksomheds skiftende prioriteter.«
Viridos afskedigede 60 procent af sin arbejdsstyrke efter Exxons tilbagetrækning fra sektoren i december 2022, hvilket først blev afsløret af Bloomberg i februar 2023.
Store fremskridt kunne have været større
13. marts annoncerede Viridos en finansieringsrunde på 25 millioner dollar ledet af Bill Gates’ Breakthrough Energy, hvor Chevron og United Airlines også bidrager.
På trods af de enorme fremskridt, der er gjort i løbet af det seneste årti, siger de fleste algeforskere, at algebiobrændstoffer i den skala, der er nødvendig for at opfylde det nuværende brændstofbehov, stadig er mindst et årti, og mere sandsynligt to årtier, væk.
Det er muligt, at flere investeringer i de år, hvor olieselskaberne proklamerede deres investeringer vidt og bredt, ville have fyret op under udviklingen.
Exxon investerede lidt over halvdelen af de 600 millioner, som oliemastodonten lovede tilbage i 2009, ifølge Todd Norton.
Flere tidligere Viridos-ansatte, der ønsker at være anonyme, fordi de har underskrevet tavshedspligtsaftaler, fortæller, at Exxon-forskningsfinansieringen aldrig battede særlig meget, men at olieselskabet alligevel sendte store filmcrews ud til algedammene for at optage video til sine annoncer.
»Jeg så dem løbe rundt, mens jeg bare ønskede, at de havde givet os flere forskningsmidler i stedet for at bruge så meget på reklamer,« siger en tidligere medarbejder.
Faldt fra én efter én
Det er ikke usædvanligt, at virksomheder ændrer deres investeringsprioriteter over tid, i takt med at markedet og omsætningen ændrer sig.
De første store investeringer i forskningen i algebiobrændstof fandt sted i løbet af 1970’erne, hvor olieforsyningen blev begrænset takket være Opec’s embargo mod USA, og alle de store olieselskaber tilførte mange midler til alternative brændstoffer og teknologi til vedvarende energi.
På det tidspunkt investerede Exxon i alt fra sol- og atomkraft til lithiumbatterier og klimaforskning. Da bunden faldt ud af oliemarkedet i 1980’erne, stoppede det hele.
På samme måde har de store olieselskaber BP, Shell, Chevron og ExxonMobil alle investeret stort i alger fra 2008 samt annonceret hundredvis af millioner af dollars i forskningsfinansiering.
Så brast fracking-boblen i 2015, og én efter én faldt de fra. Nogle af dem – som eksempelvis Shell – blev ved med at investere stort i biobrændstoffer mere bredt, men kun Exxon blev ved med at investere i alger.
»Meget involveret partner«
I dag er der ud over Exxon’s kolde fødder andre grunde til at sætte spørgsmålstegn ved algernes løfte.
Alge-boomet opstod på et tidspunkt i begyndelsen af 2000’erne, hvor det så ud til, at verden fortsat vill køre på en slags flydende brændstof, fortæller Matthew Posewitz fra Colorado School of Mines and National Renewable Energy Laboratory.
Matthew Posewitzs algelaboratorium blev finansieret af Exxon i otte år.
»Nu er der en anden omstilling – en stor del af transport på jorden vil blive elektrificeret, og vi har måske ikke brug for flydende brændstof der, hvilket betyder et langt mindre marked, muligvis kun jetfly og både.«
Matthew Posewitz roser Exxon for at være en meget involveret partner.
»De er vidende om datamængden og påvirker den retning, forskningen bevæger sig, samt informerer forskerne om markedets behov,« siger Matthew Posewitz.
Alle de forskere, The Guardian har talt med, er enige: Det, der er nødvendigt for at gøre algebrændstoffer til en succes, er en længere ‘landingsbane’ samt finansiering i milliardklassen – tættere på, hvad olieselskaberne bruger på fossile brændstoffer.
»Det var fantastisk, mens Exxon var interesseret, men i sidste ende vil det tage mere tid og investering at modne dette fra et brændstofperspektiv, og de har andre prioriteter,« slutter Matthew Posewitz.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i The Guardian og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
