Forskere: Vær opmærksom på to vigtige forbehold i rapport om 3. generationsindvandrere

På baggrund af en ny rapport fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet konkluderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det står skidt til med integrationen af 3. generationsindvandrere – altså, børn af 2. generationsindvandrere.

Konklusionen er blevet viderebragt af flere danske medier, blandt andre Berlingske.dk.

I rapporten har ministerierne sammenlignet resultater i de nationale test og finder, at 3. generationsindvandrere ikke klarer sig bedre end 2. generationsindvandrere, og at begge grupper klarer sig dårligere end danske børn.

Der er ifølge rapporten heller ikke flere blandt 3. generationsindvandrerne, der tager en ungdomsuddannelse.

Videnskab.dk har sendt den nye rapport til to forskere indenfor integration for at få deres vurdering af konklusionerne i rapporten.

\ Læs mere

Professor: Hvad mener politikerne, når de siger ‘indvandrere’?

Vigtigt forbehold #1: Ikke medtaget børn, der har en dansk forælder

Marie Louise Schultz-Nielsen er ph.d. og seniorforsker hos Rockwoolfonden.

Hun peger på to forbehold, som i hendes øjne i den grad mudrer resultatet, og som betyder, at man i hvert fald ikke kan konkludere noget om negativ integration på baggrund af rapporten:

Forbehold 1) I rapporten har de to ministerier udeladt alle 2. generationsindvandrere, som har fået børn med en dansker. Man ser kun på dem, som har fået børn med en anden 2. generationsindvandrer eller med en, som er kommet hertil fra et ikke-vestligt land.

»På den måde sorterer du den gruppe fra, som sandsynligvis er mere velintegreret, og hvor børnene med stor sandsynlighed ville klare sig bedre,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Integrationsministeriet skriver i en mail til Videnskab.dk, at man har brugt Danmarks Statistiks definition af børn af efterkommere. Her står der, at ingen af forældrene må være danskere, for at man kan kalde det børn af efterkommere.

Vigtigt forbehold #2: Få har nået at få børn

Forbehold 2) De 2. generationsindvandrere, som har nået at få børn, har været ret unge, da de fik børn. Ellers ville deres børn ikke være gamle nok til at have resultater af nationale tests eller måske tilmed gamle nok til at være startet ungdomsuddannelse.

Rapporten viser da også, at næsten halvdelen (47 procent) af kvinderne har fået børn, inden de er fyldt 26 år.

»På den måde får man formentlig primært de socialt dårligere stillede grupper med i rapporten. For mange af dem, som har taget en længere uddannelse, har simpelthen ikke nået at få børn endnu,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Tallene i rapporten viser, at ud af de lige under 150.000 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande har lige under 17.000 fået børn. Omkring 133.000 har ikke fået børn endnu.

Det er altså en ret lille andel, som har fået børn.

\ Læs mere

Nyt studie: Spredning af flygtninge kan gøre integration sværere

Rapporten har en social slagside

Ph.d. og adjunkt på Institut for Statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen fra Aarhus forsker i stigmatisering, social identitet og integration.

Hun er enig i Marie Louise Schultz-Nielsens to kritikpunkter.

»Vi ved, at der er en social slagside i forhold til at få børn tidligt. Det er oftere folk med lavere social status, som får børn tidligt, og får du børn tidligt, får du oftere ikke en uddannelse. Når du ikke har en uddannelse, klarer dine børn sig oftere dårligere i skolen. Men det tager man ikke højde for i rapporten,« påpeger hun.

Man kunne have taget højde for i det for eksempel ved kun at sammenligne med børn med unge forældre.

»Hvis vi havde sammenlignet denne gruppe børn med børn af danske unge mødre med grundskolen som længste uddannelse, så havde billedet nok set noget anderledes ud,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

På den måde ville man have fået en bedre fornemmelse af, om der er tale om et socialt problem eller et integrationsproblem. Altså, om de klarer sig dårligere, fordi de ikke er integreret, eller om det er, fordi de er mere socialt udsatte.

\ Læs mere

Skræmmebilleder af indvandrere bliver skabt af politikerne

Børn af ældre forældre har bedre forudsætninger

I rapporten fremgår det faktisk, at 3. generationsindvandrere, hvis forældre kun har grunduddannelse, klarer sig bedre end børn med danske forældre, som kun har grunduddannelse.

»Det er jo interessant nok, i forhold til at sige noget om, hvordan det går børn af 2. generationsindvandrere, som har fået børn tidligt. Men man kan ikke bruge det til at projicere fremad og lave tiltag i forhold til kommende børn af 2. generationsindvandrere, for for dem vil billedet med stor sandsynlighed se helt anderledes ud,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

De kommende børn af 2. generationsindvandrere, vil, ligesom danske børn med ældre forældre, med stor sandsynlighed have bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Akkurat ligesom danske børn med ældre og mere veluddannede forældre klarer sig bedre i skolen end danske børn af unge mødre uden uddannelse.

Integrationsministeriet skriver i en mail til Videnskab.dk, at det fremgår af rapporten, at en stor del af 3. generationsbørnene har unge forældre, og at de derfor sandsynligvis har en anden social profil end deres jævnaldrende danske kammerater.

Ministerierne er altså opmærksom på den forskel, men har alligevel valgt ikke at tage højde for den i deres rapport.

Kan ikke bruges til at lave politik

Ifølge Kristina Bakkær Simonsen ville rapporten give god mening, hvis man havde et ønske om at lave tiltag for unge forældre med indvandrerbaggrund.

»Men mit indtryk er ikke, at det her skal bruges til at lave tiltag for de her børn (som indgår i rapporten, red.). Det skal bruges til at lave politik for fremtidens efterkommere af 2. generationsindvandrere,« siger hun.

I en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet siger Inger Støjberg:

»De udfordringer, vi har med integrationen, ser ud til at fortsætte hos de generationer, der følger efter. Det understreger i mine øjne nødvendigheden af, at vi bryder ghettoområderne ned og får børn, unge og kvinder i uddannelse og i arbejde. Der kan ligge en værdimæssig og økonomisk regning, der kan være næsten ubetalelig, hvis ikke vi får alle udlændinge til at tage aktiv del i det danske samfund.«

Men ifølge Kristina Bakkær Simonsen tyder resultaterne i rapporten altså nærmere på, at der er tale om sociale problemer, som ikke nødvendigvis handler om etnicitet og integration.

Rettelse 21. december 2018: Der stod oprindeligt i denne artikel, at mere end halvdelen af 2. generationsindvandrerne havde fået børn, inden de fylder 25 år. Det er forkert, da det korrekte tal ifølge rapporten er 47 procent for kvindernes vedkommende i en alder af højest 25 år – altså næsten halvdelen. Det er nu præciseret i artiklen.

\ Læs mere

Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere

\ Læs mere

Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Ur-mekanisme påvirker indvandrer-tolerance