Hvis nu bilen pludselig går i stykker, hvordan kommer du så lettest frem til din destination? Offentlig transport, gåben, tager hjem igen og eller hopper på cyklen?
I denne situation vil mange af os nok være villige til at bytte et tab af privatliv for adgang til en gratis app, som Google Maps, til ruteplanlægning og ruteoptimering for at få lidt hjælp.
Men mange af os har også fået øjnene op for, at størstedelen af de tilsyneladende gratis digitale produkter og tjenester ikke kun gør brug af data, som vi bevidst overleverer, men at de også indsamler og profiterer af andre data, som vi efterlader.
Har vi mulighed for at genvinde data og indsigt, der anses for et aktiv af andre, men ikke af os selv? Det mener vi, at vi kan, hvis vi får øjnene op for denne problemstilling på en ny og engageret måde.
Teknologier som Augmented Reality kan være en løsning. Det er en teknologi, der gør det muligt for os at se, hvordan vores valg og handlinger skaber mønstre, der giver andre mulighed for at forudsige og manipulere vores adfærd.
Døde hudceller, støv og data
Først præsenterer vi en relevant metafor. Den digitale datamængde, som vi efterlader, når vi bruger digitale produkter, kan beskrives som digitalt støv.
50 procent af støv i hjemmet består interessant nok af døde hudceller, og de døde hudceller indeholder vores DNA – de grundlæggende byggesten, der styrer det meste af vores biologiske udvikling – fra vugge til grav.
Hvis vi overfører denne metafor til den digitale verden, kan en analyse af vores digitale ‘støv’ afsløre vores individuelle adfærdsmæssige kendetegn – potentielt noget af et mareridtscenarie.
Fysiske og digitale økosystemer har effekt på vores liv til daglig. I løbet af de seneste 20 år har teknologivirksomheder, som Facebook, Google og Apple, bygget digitale og fysiske økosystemer, der påvirker vores daglige liv.
Et illustrativt eksempel på den potentielle effekt af de digitale økosystemer findes i Facebook’s politiske mobiliseringseksperiment fra 2010, der resulterede i 340.000 ekstra stemmer ved det amerikanske kongresvalg i 2010.
Google og Apple’s smartphones samt andre digitale enheder eksemplificerer de fysiske økosystemer, der kan bruge deres integrerede sensorer til at indsamle og udveksle data via internettet – ofte kaldet Internet of Things (IoT).
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Teknologitrend skaber digital tvilling
I slutningen af 2020 annoncerede det førende globale forsknings- og rådgivningsfirma, Gartner, en ny strategisk teknologitrend – Internet of Behaviors (IoB) – der kombinerer og analyserer data fra forskellige digitale og fysiske økosystemer for at skabe en model af vores adfærd – en slags ‘ufuldkommen’ digital tvilling.
Det gør arbejdsgivere, virksomheder og organisationer stadigt bedre til at forudsige og i sidste ende påvirke vores tanker og handlinger.
Interessant nok lader en opt-out-løsning ikke til at være Gartners primære budskab.
Så hvem beslutter, hvornår dataindsamlingen, behandlingen og manipulationen starter, og hvornår det stopper?
Fear-of-missing-out gør privatlivets fred til en eftertanke
Digitaliseringsstyrelsen understreger vigtigheden af at tackle denne situation gennem uddannelse af de unge.
TechDK-kommissionen har en lignende målsætning, der fokuserer på teknologi og kultur samt vigtigheden af at øge bevidstheden om konsekvenserne af vores digitale liv for alle danske borgere.
Men der er en grænse for, hvor meget nationale regeringer kan bruge lovgivning, som Databeskyttelsesforordningen (i daglig tale kaldt Persondataforordningen og GDPR), til at beskytte os i den digitale verden.
Når det gælder det afgørende øjeblik, tager vores trang til øjeblikkelig tilfredsstillelse og FOMO (vores frygt for at gå glip af noget) over, og privatlivets fred ender som en eftertanke.
Kan ikke se det store billede
Men tilbage til støvmetaforen: COVID-19 kan overleve i støv i op til en måned, hvilket udgør en infektionsrisiko for alle, der deler fælles rum. Som samfund har vores oplevelse af håndgribelige konsekvenser lært os at tage passende forholdsregler – også selvom faren er usynlig.
Så hvorfor får risikoen forbundet med manipuleret information ikke samme respekt i den digitale verden?
En del af svaret er til dels, at vi opfatter hvert enkelt digitalt privatlivsvalg som en frakoblet, momentan hændelse uden konkrete konsekvenser.
Men som følge åbner akkumuleringen af digitalt støv op for industrialiseret indsamling af data og konstruktion af adfærdsmodeller – og de subtile kollektive konsekvenser er ofte kun synlige i en meget større størrelsesorden.
Det er nødvendigt at overveje problemet fra flere synsvinkler, for at kunne forstå hvordan dette bjerg af digitalt støv kan forsyne Internet of Behaviours og i sidste ende påvirke hændelser i den virkelige verden.
Et eksempel er Facebook/Cambridge Analytica-skandalen, hvor 87 millioner mennesker fik høstet følsomme Facebook-data til brug til reklameformål ved det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Tag kontrol – små valg kan have stor effekt
For det første skaber lovgivning og regler, som tidligere nævnt, en værdifuld støttende ramme, som kan hjælpe os med at styre, hvordan vi forvalter vores privatlivsrettigheder – men hvis vi ikke aktivt engagerer os, er lovgivningens effekt begrænset.
For det andet skal vi hver især genoverveje den pris, vi betaler for onlinetjenester som Facebook. Mastodon er en valgmulighed. Det er et socialt medie, der er både gratis og open source – hvilket fører til mere gennemsigtige forretningsmetoder. Hvis du er villig til at betale for privatliv, er VERO en anden vej frem, fordi forretningsmodellen er lettere at forstå, og vi kan føle os mere berettigede i vores forventninger til privatlivets fred.
For det tredje er vi nødt til at udforske, hvordan vi kan visualisere forbindelsen mellem individuelle valg og socio-politiske konsekvenser.
Hvis det lykkes os, vil vigtigheden af ikke bare at køre på autopilot, men derimod aktivt engagere os i vores valg vise, at mange små valg kan have en stor effekt.
\ Læs mere
Kort som en metafor: skala, kontekst og lige tilpas mange detaljer
De 1.200 sider med indsamlede data fra den østrigske aktivist Max Schrems retssag mod Facebook ved EU-domstolen, der fokuserede på overførsel af oplysninger til Facebook Inc. i USA og krænkelse af EU’s borgerrettigheder, illustrerer behovet for non-expert interfaces, som kan hjælpe med at navigere og forstå enorme mængder data.
Kort – med deres optimale brug af ledig plads og fravær af unødvendige detaljer – kan muligvis bruges til inspiration. Før internettet blev trykte kort produceret i en række skalaer (zoomniveauer), fra et globalt niveau helt ned til meget detaljerede lokale kort.
Digitale løsninger, som Google Maps, introducerede radikale forbedringer af brugerens oplevelse som eksempelvis:
- Zoom-funktion mellem alle niveauer
- Automatisk tekst og grafiske detaljer, som automatisk bliver tilføjet eller fjernet for at optimere læsbarheden
- Omskiftning mellem visningstyper som kortvisning (2D) og visning på gadeniveau (3D)
- GPS, der dynamisk placerer dig på kortet
Kan man gøre noget lignende med 1.200 sider fyldt med data?
Kortlægning af din digitale tvilling
Lad os foretage et tankeeksperiment, der tager inspiration fra Google Maps, for visuelt at repræsentere digitalt støv som spatiale lokationer – en slags 3D-kort over din digitale tvilling.
I stedet for en begrænset visning på en 2D-skærm – som en smartphone – kan vi bruge en speciel interface til at komme ind i et 3D-spatialt miljø, der kan drage fordel af den ekstra tredje dimension. Vi kan navigere i og skalere områder af interesse for at afsløre store mønstre eller detaljerede detaljer.
En slags fugleperspektiv af vores digitale tvillings 3D-miljø afslører et netværk af indbyrdes forbindelser til vores venner på de sociale medier og muligvis deres kollektive effekt på socio-politiske hændelser.
På en menneskelig skala opdager vi måske, at vores tvilling ligner os som følge af adgang til vores online fotos.

Popup-informationer dukker frem, når vi klikker på specifikke funktioner, der viser biometriske data og andre digitale støvgenstande, som fingeraftryk, der er blevet ekstraheret fra de samme fotos i høj opløsning.
Identifikation og øremærkning af problematiske funktioner ved vores tvilling (eksempelvis fingeraftryk) hjælper os til at forstå effekten for os i den virkelige verden.
For at beskytte os begge kan vi begynde at tage kontrol over vores digitale tvilling ved at anmode om fjernelse af forkerte eller indgribende data. Men hvordan gør vi dette tankeeksperiment til virkelighed?
Brug teknologien mod teknologien
Extended reality (ER), der inkluderer både virtual- and augmented reality, er et godt udgangspunkt, fordi teknologien allerede spiller en stadig større rolle i vores daglige liv.
Teknologiens kommunikative fordele er rodfæstet i det faktum, at vi oplever indholdet via flere sanser, for eksempel syn, lyd og bevægelse – som sammen øger vores opmærksomhed og engagement.
Et eksempel, som er værd at bide mærke i, er bilens head-up-display (auto-HUD), der kan vise en tilsigtet baneskift som et visuelt overlay på den faktiske vej (augmented reality).
Der er et stort behov for forskning og extended reality-miljøer, som gør det muligt for brugerne at få et indblik i de digitale data, der bliver høstet i baggrunden af deres digitale liv.
Vi skal bruge teknologi mod teknologien – ikke bare til at ‘se på’, men også ‘forstå’ det usynlige digitale støvs mønstre og bevægelser, som vi bytter til gengæld for tilsyneladende gratis tjenester.
Læs denne artikel på engelsk på vores søstersite ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Søren Riis’ profil (Roskilde Universitet)
- Herman Baileys profil (LinkedIn)
- ‘A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization’, Nature (2012), DOI: 10.1038/nature11421
- ‘Indoor Dust as a Matrix for Surveillance of COVID-19’, Environmental Microbiology (2021), DOI: 10.1128/mSystems.01350-20
- TechDK Kommissionens 3. rapport: Kultur