Forsker ser tegn på alvorlig fødevarekrise: Kan ramme Afrika og Mellemøsten hårdt
Krigen i Ukraine får prisen på fødevarer til at skyde yderligere i vejret.

Det er tidligere set, at stigende fødevarepriser kan medvirke til social uro. (Foto: Shutterstock)

Det er tidligere set, at stigende fødevarepriser kan medvirke til social uro. (Foto: Shutterstock)

Du har sikkert bemærket, at mælken er blevet dyrere i supermarkedet. Eller priserne på blandt andet lammekød har fået et nyk op. 

Allerede før krigen i Ukraine var en fødevarekrise under opsejling, blandt andet som følge en dårlig høst i flere område og små kornlagre, påpeger seniorrådgiver på Københavns Universitet Henning Otte Hansen, der blandt andet forsker i fødevarekriser og prisbobler, til Videnskab.dk. 

Og det tyder på, at priserne på fødevarer fortsætter deres himmelflugt.

Ruslands invasion af Ukraine har nemlig sat yderligere skub i en potentiel fødevarekrise, særligt fordi Rusland er verdens største eksportør af hvede. Ukraine sender normalt også store mængder hvede udover landets grænser, og derudover eksporterer landet en del majs, raps og byg.

Rusland og Ukraine er to store landbrugsnationer og står tilsammen for hele 29 procent af den globale eksport af hvede.

»Vi ser helt sikkert tegn på en alvorlig fødevarekrise, fordi vi blandt andet har brugt mere korn, end vi har produceret det seneste års tid. Samtidig er energipriserne steget meget markant, og så følger prisen på hvede med op,« vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Der er ikke tegn på, at vi vil se prisfald i den kommende tid, nærmest tværtimod, for energien bliver dyrere, og der er heller ikke tegn på en overnaturlig god høst, som kan fylde kornlagrene helt op igen,« tilføjer han.

De store kornleverancer er med til at mætte millioner af maver i Afrika og Mellemøsten, og store prisstigninger kan få fatale konsekvenser for den fattige del af befolkningen, der bruger en stor del af deres indkomst på fødevarer. Det vender vi tilbage til. 

Tre hårde stød

Fødevarekriser er kendetegnet ved at være perioder med stærkt stigende priser på landbrug- og fødevarer.

Sovjetunionen eksportede meget hvede

 I 1960’erne var Sovjetunionen klart verdens største producent af hvede og samtidig verdens tredjestørste eksportør. Efterfølgende og helt frem til sammenbruddet i Sovjetunionen faldt hvedeproduktionen. På kort tid udviklede Sovjetunionen sig til i 1980’erne at blive verdens største importør af hvede. Først omkring år 2000 begyndte udviklingen igen at vende.

Ukraine og Rusland er tidligere blevet kaldt Europas brødkurv. 

Kilde: Henning Otte Hansen

Ofte er der tale om globale fødevarekriser, som vælter ned over hele verden, netop fordi lande handler på kryds og tværs med hinanden, som Henning Otte Hansen siger til Videnskab.dk. 

»Under fødevarekriser ser man typisk store stigninger på helt basale fødevarer, især korn. Det kan skyldes små kornlagre eller en dårlig høst, og det giver prisstigninger i hele værdikæden, også ud til den endelige forbruger, som vi oplever det nu,« uddyber seniorrådgiveren. 

Faktisk er korn det mest omsatte landbrugsprodukt. Og det er ikke sådan, minder Henning om, at alt korn går til at brødføde os mennesker.

Køer og kyllinger mæsker sig også i korn, og de stigende priser sætter gang i en slags dominoeffekt.

»Hvis man har grise og kyllinger, er man afhængig af en kornproduktion. Dels er det en vigtig fødevare til mel, gryn og grød, og dels er det vigtig foder til vores husdyr,« siger Henning Otte Hansen og tilføjer:

»Så hvis vi får dyrere korn, så får vi også dyrere mælk, kød og andre produkter.«

Det er netop, hvad verden oplever på nuværende tidspunkt. Faktisk kan man tale om tre hårde stød, der er kommet gradvist, hvor krigen i Ukraine er det seneste hårde stød i mellemgulvet, forklarer Henning Otte Hansen:

  1. Allerede i midten af 2020 var der optræk til en fødevarekrise som følge af en dårlig høst i flere lande, små kornlagre og en stigende efterspørgsel og logistikproblemer under coronakrisen. Det var første stød.
  2. Vi oplever stigende energipriser. Dyrere olie og gas betyder dyrere fødevarer, og højere transportomkostninger; det følges ad. Og bliver energien dyrere, så kan man for eksempel også bruge mere majs til biobrændsel. 
  3. Det tredje stød er krigen i Ukraine. Ukraine og Rusland er store eksportører af hvede, og deres rolle som udbyder på verdensmarkedet er selvsagt usikker. Alene frygten for, at det kan være svært at høste og fragte hvede, er med til at presse priserne op, forklarer Henning Otte Hansen.

Priserne kan fortsætte op

Siden 2007 har der været to store fødevarekriser, også kaldet prisbobler: I 2007-2008 og i 2010-2012, forklarer Henning Otte Hansen.

Ser vi på fødevarekrisen i 2007-08 skyldtes den især små lagre, at der gik meget korn til bioenergi, plus der var en dårlig høst flere steder i verden. Fødevarekrisen i 2010-12 skyldes især dårlig høst i Rusland og Ukraine, hvilket fik den russiske regering til at forbyde eksport af korn. 

Dyrere at være dansker

Tal fra Danmarks statistik viser, at det generelt er blevet dyrere at være dansker.

I november 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3 procent i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden oktober 2008, hvor årsstigningen var 3,7 procent. Det er især de høje energipriser og priserne på fødevarer, der er med til at trække op. 

Kilde: Danmarks statistik

»Der var en del brande i Ukraine og Rusland, og bare alene dét, at der er tegn på en faldende eksport, kan få priserne til at stige med det samme, og der reagerer markedet hurtigt.«

Selve udviklingen ligner, hvad man har set tidligere med de to kriser, hvor man inden for en halvt til et helt år oplever prisstigninger på brød med op til 15-20 procent.  

Det åbne spørgsmål er så, hvor hurtigt vi vil se, at prisen topper og bøjer af. 

Under en fødevarekrise vil landmænd typisk producere mere korn, måske bruge mere kunstgødning eller bruge et større areal til landbrug og på den måde udbyde mere korn, så man afbøder krisen, forklarer Henning Otte Hansen.

Men fordi energipriserne - herunder gas, som bruges til kunstgødning - brager i vejret, er det ikke sikkert, at landmændene blot vil bruge mere kunstgødning til at dyrke mere korn. Derudover er Rusland storeksportør af gødning. 

»Vi vil se, at fødevarer vil stige mere i pris i det kommende halve år, og alle de faktorer medvirker til, at det kan blive en længerevarende prisboble. Kornvarer, typisk brød, mel og gryn er nok der, vi får den højeste prisstigning,« vurderer Henning Otte Hansen og påpeger, at vi endnu ikke har nået toppen.

Bare siden krigen brød ud er prisen på hvede steget med over 30 procent. 

Kan medføre social uro

Omtrent 10 procent af en danskes indkomst bruges på fødevarer, og de stigende priser vil defor kunne mærkes på pengepungen. 

Men der, hvor en fødevarekrise for alvor vil sætte dybe spor, er i den fattigere del af verden, hvor helt op til 60 procent af indkomsten kan gå til fødevarer.

Priserne på fødevarer i lande som Mellemøsten og Nordafrika er højere, end de har været i mange år, og det er lande, som i forvejen har haft svært ved at importere korn, da priserne var høje. De lande er dybt afhængige af den billige hvede, som Rusland og Ukraine har eksporteret, og som nu er nærmest bremset.

For eksempel er Egypten den største importør af hvede fra Rusland; omtrent 80 procent af hveden kommer fra Rusland. 

Og i lande som Egypten, Tunesien og Algeriet er det tidligere set, at blandt andet stigninger i brødpriserne har ført til folkeligt oprør. 

Fødevarekrisen blev for eksempel nævnt som en af de underliggende årsager til det arabiske forår. I et studie fra 2012 - ‘The Food Crises and Political Instability in North Africa and the Middle East’ - fandt forskerne en sammenhæng mellem høje globale fødevarepriser og oprøret under Det Arabiske Forår. 

Forskerne bag studiet fastslår ikke, at høje fødevarepriser nødvendigvis udløser optøjer i sig selv. Men det er en medvirkende faktor, en motor, der kan få vreden til at ulme og bryde ud i befolkninger, indikerer resultaterne. 

Økonom Maurice Obstfeld, der er tilknyttet Peterson Institute for International Economics, uddyber til New York Times, at det ikke er »en stor overdrivelse« at sige, at verden nærmer sig en global fødevarekrise. Blandt flere ting kan stigende priser og aftagende vækst skabe »bekymring om social uro i udbredt omfang,« udtaler Maurice Obstfeld i samme artikel. 

Det er ikke utænkeligt, at de høje fødevarepriser kan føre til mere uro, lyder vurderingen ligeledes fra Henning Otte Hansen, der påpeger, vi med ret stor sandsynlighed skal forvente en større prisusikkerhed i flere år frem.

»Der er et stigende forbrug af fødevarer, befolkningen vokser, og det er blevet sværere og sværere at producere mere korn, hvilket i sidste ende kan give flere prisvariationer,« slutter Henning Otte Hansen.

Verdens førende økonomier, G7 landende, sætter sig nu sammen for at drøfte risikoen for en fødevarekrise. Hvad mødet fører med sig, er der endnu ikke en afklaring på. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk