Vi smider en tredjedel af vores mad ud: Dette bør vi gøre mod madspild
Fødevaremangel vil snart blive en langsigtet realitet, hvis vi ikke gør noget – og vi skal gøre noget nu, skriver forskere.
Madspild fødevareforsyningskæde forbrugere adfærd miljø præcisionslandbrug

Der er ikke ét enkelt tiltag, der vil løse problemet med madspild - men en kollektiv tilgang kan måske. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke ét enkelt tiltag, der vil løse problemet med madspild - men en kollektiv tilgang kan måske. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

COVID-19-pandemien har afsløret, hvor skrøbelige de globale fødevareforsyningskæder er. 

Supermarkeder og restauranter i snart sagt alle lande har oplevet fødevaremangel.

Alene i Storbritannien har millionvis af indbyggere oplevet alvorlig fødevarer-usikkerhed i løbet af COVID-19-krisen, ifølge en nylig rapport fra Foods Standards Agency.

Men fødevaremangel var udbredt længe før pandemien.

Samtidigt bliver 1/3 af alle fødevarer, der produceres hvert år, spildt eller fordærvet, før det kan indtages. 

Forskning indikerer, at der hvert år går lige så meget mad til spilde i højindkomstlande, som der bliver produceret i hele subsaharisk Afrika.

Tredjestørste udleder af drivhusgasser

Madaffaldet ender på lossepladsen, hvor det rådner - hvilket udleder drivhusgasser.

Og når det kombineres med den mængde energi, det tager at producere, fremstille, transportere og opbevare maden, er bidraget til planetens udledning af drivhusgasser oppe på svimlende 3 milliarder tons CO2.

For lige at sætte det i perspektiv: Hvis madspild var et land, ville landet være den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden, kun overgået af USA og Kina.

Men den gode nyhed er, at der er mange teknikker, teknologier og politikker, der tilsammen kan hjælpe med at reducere det globale madspild, hele vejen fra produktionen til forbrugeren.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvorfor går mad til spilde?

Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation fører mangel på infrastruktur, begrænset viden om opbevaring og håndtering af fødevarer kombineret med ugunstige klimaforhold til udbredt fødevarefordærv og madspild i lavindkomstlande.

På den anden side betyder æstetiske præferencer og vilkårlige salgsdatoer i højindkomstlandene, at maden let går til spilde.

Kosmetiske 'skavanker', produkter, der er overmodne, for store, for små eller endda den forkerte form kan føre til, at ellers frisk, god frugt og grønt går til spilde.

I takt med at det globale befolkningstal fortsætter med at stige, lægger det reelt pres på verdens fødevareproduktion.

Vi skal handle - og hurtigt

Industrien skal faktisk vokse med mindst 2/3 inden 2050 for at sikre, at alle verdens indbyggere kan brødfødes. Men på trods af denne presserende problematik, overgår vi os selv i madspild og -tab.

Det står i dag helt klart, at fødevaremangel snart vil blive en langsigtet realitet, hvis vi ikke handler – og det skal gå hurtigt.

For at tacke dette problem er det afgørende med en modstandsdygtig og ressourcestærk 'fra gård til gaffel'-tilgang, der kan mindske madspild og sikre fødevaresikkerheden fremadrettet.

Droner styret af kunstig intelligens og præcisionslandbrug

Samarbejde med fødevareproducenter og en større investering i teknologiske løsninger samt overordnet infrastruktur i fødevareforsyningskædens tidligere stadier kan mindske madspild og tab i lavindkomstlande drastisk.

Det er vigtigt, fordi plantesygdomme og skadedyr - sammen med dårlig høstteknik - er en afgørende faktor i det høje madspild på dette stadie i fødevareforsyningskæden.

Vores forskning indikerer også, at droner styret af kunstig intelligens kan hjælpe landmændene med at blive mere ressourcestærke samt reducere overforbrug af pesticider i fødevareproduktion. 

Præcisionslandbrug 


Præcisionslandbrug benytter satellitbilleder, droner, GPS og meget andet teknisk udstyr til at styre, hvornår der skal sås, spredes gødning, sprøjtes og høstes så præcist som muligt.

På den måde får landmanden et højere udbytte samtidig med, at der spares på brændstoffet, gødningen, pesticiderne og den tid, landmanden er i marken.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Det er vigtigt, fordi pesticider har en negativ effekt på fødevarernes økosystem. De nedbryder jordens frugtbarhed og forurener vand og jord, hvilket kan resultere i tab af mad og mere spild. 

Denne fremgangsmåde forbedrer også afgrødeudbyttet og reducerer driftsomkostningerne samt forbedrer eventuelle husdyrs sundhed. Og så er det også bedre for miljøet.

Ram kunderne på pengepungen

En stor del af problemet med madspild kan afhjælpes ved at ændre måden, vi handler og ser på mad samt vores tankegang omkring, hvad der er affald. 

Forskning viser, at den bedste måde at tackle madspild blandt forbrugerne er at fremhæve, hvor mange penge, vi kan spare, samt en 'feel-good'-faktor eller moralsk værdi forbundet med at gøre noget, som gavner miljøet.

Et nyligt studie med husholdninger i London, Storbritannien og Ontario, Canada, kom frem til, at et to-ugers pengebaseret program under navnet 'Reduce Food Waste, Save Money' (reducér madspild, spar penge, red.) hjalp deltagerne til at mindske deres madspild med 30 procent. 

Madspild fødevareforsyningskæde forbrugere adfærd miljø præcisionslandbrug

Fremtidens fødevareproduktion kommer sandsynligvis til at udnytte robotter og droner til alt fra manuelt arbejde til udregninger. Dette kan måske være med til at mindske verdens kolosale madspild. (Foto: Shutterstock)

Ny teknologi kan hjælpe

Deltagerne i 'Reduce Food Waste, Save Money'-programmet fik lokal information om madspild og omkostninger samt tips om, hvordan de kunne forbedre madplanlægningen, købe, opbevare og tilberede mad mere effektivt - og hvordan de kunne bruge madrester til at lave nye måltider.

På samme måde kan ny teknologi hjælpe professionelle køkkener med at reducere madspild ved direkte at forbinde adfærdsændringer med øget fortjeneste.

For eksempel beregner Winnow-softwaresystemet omkostningerne forbundet med kasseret mad og korrelerer madspild med salg. 

IKEA-butikker har reduceret madspildet med 50 procent i 2020 ved hjælp af dette AI-softwaresystem, hvilket har sparet firmaet 1,2 millioner måltider.

Cirkulære tilgange og upcycling

En mere kreativ tilgang til madspild kommer via et cirkulært fødevaresystem, som forhindrer madaffald i at blive kasseret. 

I et sådant system kunne de kasserede rester eksempelvis omdannes til vedvarende energi

Affald kan endda omdannes til mere mad til mennesker (for eksempel kan restprodukterne fra tofuproduktion bruges til mange ting) samt dyrefoder.

Personlige ændringer

Selvom det måske føles som om, den enkelte forbruger ikke kan gøre noget ved madspildsproblemet, er der ting, vi hver især kan gøre for at hjælpe.

  • Vi kan støtte virksomheder eller restauranter, der bruger fødevarer, som eller ville gå til spilde, i deres produkter eller måltider.
  • Vi kan planlægge vores måltider omkring salgsdatoer. 
  • Vi kan lade være med at smide mad ud, der er lidt vissent eller forslået og kun køber det, vi har brug for - især ved særlige lejligheder, hvor mad ofte ikke bliver spist og derfor går til spilde.
  • Vi kan vise supermarkeder, at krumme agurker og andre 'grimme' grøntsager og frugter er lige så gode som de ‘perfekte’ produkter ved at købe disse i stedet for de perfekte pærer eller kartofler.

I sidste ende er det ikke være én enkelt ting, der løser problemet med madspild, men en kollektiv tilgang kan gøre os i stand til at foretage de ændringer, der skal til.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.