Forsker om hjernetræning: Gå en tur i stedet

Du har sikkert hørt om hjernetræning.

Producenterne af de forskellige hjernevridere, der er udformet som puslespil, opgaver og øvelser, hævder, at de fungerer som en slags hjernegymnastik, der udfordrer og holder gang i hjernen.

Måske har du endda købt en bog eller en app for at ‘motionere’ og vedligeholde de små grå.

Ideen bag hjernetræning nyder efterhånden stor udbredelse, men er det på et videnskabeligt grundlag, eller er det tom markedsføringsnak?

LÆS OGSÅ: Hjernetræning er nytteløs

Ny evaluering af hjernetræning er kritisk

Nu har en stor evaluering publiceret i Psychology in the Public Interest systematisk gransket hjernetræningens evidensgrundlag.

Evalueringen bør ikke alene få os til at tænke os om endnu engang, før vi bruger både tid og penge på hjernetræningen; den belyser også hvad, der kan ske, når forskning og profit bliver rodet sammen.

Evalueringen, som blev ledet af Dan Simons fra University of Illinois, havde til formål at granske forskningslitteraturen, som hjernetræningsvirksomhederne fremlagde og citerede i deres salgsfremmende materiale.

De tog dem så at sige på ordet.

Det bagvedliggende rationale var, at virksomhederne henviser og citerer det materiale, der indeholder mest evidens, som understøtter hjernetræningsopgaverne.

LÆS OGSÅ: Endelig! Et grundigt og gennemført studie i hjernetræning

Meget ringe evidensmængde

Et af evalueringens vigtigste fund var, at den understøttende evidensmængde for disse tilsyneladende videnskabelige øvelser var meget ringe.

Dan Simons team fandt, at halvdelen af hjernetræningsproducenterne, der hævdede, at deres produkter er videnskabeligt anerkendte, ikke citerede eller henviste til peer-reviewed artikler eller afhandlinger, men derimod beroede på eksempelvis forskellige forskeres udtalelser og anbefalinger (heriblandt producenterne selv).

Mange af de virksomheder, der henviser eller citerer evidens, der bekræfter hjernetræning, henviste til general forskning omhandlende neuroplasticitet (se faktaboks, red.) og ikke til forskning, der havde direkte relevans til deres produkter.

Problemet med det salgsfremmende materiale er, at producenterne hævder, at øvelserne og opgaverne ikke alene kan hjælpe både generelt set, men at de også kan hjælpe med urelaterede opgaver.

LÆS OGSÅ: Chokolade kan påvirke hjernen positivt

Kan effekten overføres til andre opgaver?

Der er ikke tvivl om, at vi bliver bedre til at løse krydsord, jo mere vi øver os ved netop at løse krydsord. Men forbedrer det også vores hukommelse, IQ og evne til hurtigt at skimme emails?

Denne effekt kaldes for overførselseffekten, og hjernetræningens ultimative mål er at skabe en såkaldt fjern overførselseffekt (når en evne overføres til en helt anden opgave, end den man øver sig i).

Vores viden om overførselseffekter bliver evalueret i Dan Simons’ artikel.

Såvel som at finkæmme virksomhedernes websider granskede forskerne også en liste over 132 videnskabelige artikler, der hævder, at de kan bekræfte hjernetræningens effektivitet.

Listen blev stillet til rådighed af branchegruppen Cognitive Training Data.

• Ud af de 132 artikler rapporterede 106 artikler nye data (og var altså ikke selv evalueringer).
  
• Ud af de 106 artikler benyttede 71 sig af kontrolgrupper, så hjernetræningens effekter kunne isoleres.
  
• Ud af de 71 artikler havde kun 49 en såkaldt ‘aktiv’ kontrolgruppe, hvor forsøgspersonerne rent faktisk foretog sig noget og ikke bare blev ignoreret af forskerne. (En aktiv kontrolgruppe er vigtig, hvis der skal skelnes mellem, den gavn behandlingen gør, og fordelene der kan opnås gennem forventning eller som en reaktion på forskernes opmærksomhed).
  
• Ud af de 49 videnskabelige artikler stammede cirka halvdelen af resultaterne fra 6 studier.

LÆS OGSÅ: Send din hjerne på træningslejr – det virker

Ikke ét eneste studie opfylder kravene for solid forskningspraksis

Samlet set konkluderer forskerne, at ikke ét eneste af de studier, som der henvises til, eller som bliver citeret, opfylder kravene for hvad man kan kalde grundig og solid forskningspraksis, og kun ganske få nærmede sig standarden for et veludført randomiseret forsøg.

(Det er værd at bemærke, at dette studie fra 2015, som påviser fordelene ved online-hjernetræning, herunder forbedringer i dagligdagens opgaver, såsom indkøb, madlavning og forvaltningen af husholdningsfinanserne lige missede skæringsdatoen, og derfor ikke er medtaget i evalueringen.)

For tidligt at hævde, at hjernetræning gør gavn

Forskerne argumenterer, at implikationerne er, at der er for tidligt at påstå med sikkerhed, at hjernetræning rent faktisk gør gavn.

Evalueringen konkluderer:

• At der findes udmærket evidens, som påviser, at hjernetræningen gavner de specifikke opgaver, som rent faktisk bliver trænet.
  
• Mindre evidens for, at det gavner tæt relaterede opgaver.
  
• Kun meget begrænset evidens for, at hjernetræningen kan forbedre præstationsniveauet ved opgaver, der kun er fjernt relateret eller den kognitive præstation i hverdagen.

Forskning er svær, og alle studier har i større eller mindre grad fejl og mangler, så de forskellige hjernetræningsstudiers fejl og mangler er ikke usædvanlige og absolut ikke begrænset til lige dette forskningsområde.

Det kan tage flere år at stykke en overbevisende evidensmængde fra flere og forskellige studier sammen.

Trods det kan det faktisk stadig godt vise sig, at en slags kognitiv træning kan gøre almen gavn, som producenterne af den eksisterende hjernetræning håber på.

Evalueringen viser ikke, at hjernetræningen ikke virker, men derimod at det er for tidligt at drage konklusioner på basis af den nuværende evidensmængde.

LÆS OGSÅ: Kan min hjerne blive fyldt op?

Betegnelsen ‘hjernetræning’ er et reklametrick

Alligevel fandt en spørgeundersøgelse fra 2014 blandt voksne i USA, at mere end 50 procent af de adspurgte havde hørt om hjernetræning og troede på, at det kan forbedre præstationen.

Evalueringens forfattere mener også, at selve navnet ‘hjernetræning’ er et reklametrick.

I virkeligheden er opgaverne nemlig udviklet, uden at nogen som helst hjerneaktivitet eller ændringer i hjernefunktionen bliver målt direkte.

Hjernetræningens udbredelse skyldes ifølge evalueringen ikke en overvældende neurovidenskabelig eller psyko-videnskabelig evidensmængde, der påviser fordelene, men det forhindrer ikke producenterne i at forsøge at fremme indtrykket af, at træningen kan bekræftes videnskabeligt.

LÆS OGSÅ: Flere årtiers hjerneforskning belastes af fejl i computersystem

Udnytter vores dovenskab

Hjernetræningen, som er en er en multi-million-dollar industri, snylter på både neurovidenskabens og psykologiens omdømme og troværdighed.

Den udnytter også vores dovenskab. Vi håndterer komplekse problemer med forsimplede, enkle metoder, der kan købes (som beskrevet i bogen ‘Bad Science’ af Ben Goldacre).

Evalueringen slutter med anbefalinger til hjernetræningsforskerne og de journalister, der rapporterer om emnet.

Jeg synes, at bedste anbefaling er, at enhver behandling bør ses i lyset af, hvor meget den koster, og hvilken gavn den gør.

LÆS OGSÅ: Danske hjerneforskere finder mulig fejl i publicerede museforsøg

Mere evidens for en rask gåtur

Ud fra dette findes der ikke et eneste kommercielt produkt, der gør større gavn end noget, vi kan foretage os fuldstændig gratis.

Der er endnu en ting, vi bør tage op til overvejelse; hvad kan vi ellers foretage os i den tid, vi investerer i hjernetræningen?

Forskerne fokuserede med vilje på hjernetræningen, så de dækkede ikke den påviste og vidtstrakte gavn, som motion kan have på vores mentale funktioner.

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at en rask gåtur i selskab med en god ven ikke alene er gratis og sjovere; der er også bedre videnskabelig evidens for, at det forbedrer vores kognitive evner end alle de hjernetræningsprodukter, der i øjeblikket bliver udbudt.

Tom Stafford hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark