Nogle gange kan det være svært at klare ganske almindelige opgaver som indkøb, madlavning og håndtering af økonomi. Men ved hjælp af online hjernetræningsøvelser kan det blive nemmere
Det viser et studie af et britisk forskerteam under ledelse af Clive Ballard fra King’s College London.
I studiet deltog knap 7.000 personer, der alle var over 50 år. Forsøgsdeltagerne blev vilkårligt inddelt i tre grupper:
- Gruppe 1 foretog ræsonnement- og problemløsningsopgaver.
- Gruppe 2 foretog opgaver, der afprøvede deres kognitive evner, som for eksempel hukommelse og opmærksomhedstræning.
- Gruppe 3 fungerede som en kontrolgruppe, der lavede opgaver, hvor de skulle søge efter informationer på nettet.
Hjernetræning havde positiv effekt
6 måneder efter forsøget udviste gruppe 2 en positiv udvikling sammenlignet med kontrolgruppen.
Undersøgelsen brugte de redegørelser, deltagerne selv havde givet om deres evne til at klare deres daglige aktiviteter, som målestok.
Det blev målt ved brug af, hvad forskerne kaldte ‘instrumental activities of daily living scale’, hvilket er en målestok for, i hvor høj grad forsøgsdeltagerne var i stand til selv at udføre dagligdagsaktiviteter – for eksempel madlavning og husarbejde.
Eksempelvis fik forsøgsdeltagerne ét point, hvis de uden hjælp forberedte deres måltider selv – og nul point, hvis de havde brug for hjælp.
Hurtige resultater – selv for de ‘dårligste’ deltagere
Forsøgsdeltagerne i gruppe 2 udviste også forbedringer i deres korttidshukommelse, bedømmelse af grammatisk korrekthed og evnen til at lære nye ord.
Mange af forbedringerne lod til at være sket efter bare 3 måneders regelmæssig øvelse med gennemsnitligt 5 sessioner om ugen.
\ Fakta
Hvad er et randomiseret, kontrolleret, blindet studie? Kontrolleret: Resultaterne sammenlignes med dem, der opnås i en kontrolgruppe, der enten er ubehandlet eller modtager den hidtil bedste kendte behandling Randomiseret: De deltagende patienter fordeles tilfældigt i behandlingsgruppen eller kontrolgruppen ved lodtrækning Blindede målinger: Forsøgsdeltagerne ikke vidste hvilken gruppe, de blev placeret i og kendte heller ikke til forsøgets teori.
Forbedringerne lod også til at have en effekt på de forsøgsdeltagere, der startede ud med den dårligste præstation, hvilket indikerer, at hjernetræningsøvelser kan gavne mennesker, der har en risiko for at udvikle et lettere kognitivt handicap (et forstadie til demens).
Hvor troværdig er undersøgelsen?
Studiet er meget grundigt og veludført, og undersøgelserne var designet, så de kunne imødekomme de strengeste krav – de samme krav som ved afprøving af medicin:
- Der var for det første tale om et randomiseret, kontrolleret studie med blindede målinger (se faktaboks).
- Et stort antal mennesker deltog i undersøgelsen, hvilket betød, at forsøget havde en god chance for at afsløre, om behandlingen var effektiv.
- Undersøgelsen var endvidere indregistreret forud for forsøget i en database over kliniske forsøg. Det betød, at forskerne ikke kunne ‘begrave’ resultaterne, hvis de viste sig at afvige fra, hvad forskerne ønskede. Forskerne havde på forhånd tilkendegivet, hvad deres analyser ville fokusere på.
Alt i alt er det seriøs evidens, der afslører, at kognitive øvelser kan gøre gavn, og ikke bare hjælpe med udførelsen af lignende opgaver, men med de hverdagsaktiviteter, der er vigtige for den ældre del af befolkningen, der bor alene i egen bolig.
Det er lige netop denne slags forskning, som begrebet ‘hjernetræning’ har brug for. Alt for mange mennesker – heriblandt dem, som kun er ude på at tjene penge – er hoppet med på vognen uden egentlig evidens for, at træningen kan gavne.
Så fordi der kun findes meget lidt evidens, der viser, at kognitiv træning er gavnlig, er resultaterne i det nye studie et vigtigt bidrag til hjernetrænings-tilhængernes lejr – selvom sagen stadig ikke er endeligt afgjort.
Undersøgelsens potentielle fejl og mangler
Undersøgelsen har dog visse potentielle svagheder. Disse fejl og mangler kan muligvis have haft en effekt, og det er konstruktivt at spekulere i hvilken effekt – om ikke andet så er det en øvelse i at fortolke denne type forskning.
1) Først for skud står kontrolgruppens opgave. Det udbytte, som forsøgsdeltagerne fra gruppe 1 og 2 fik ud af opgaverne, er kun relativt i sammenligning med de points, som forsøgsdeltagerne fra gruppe 3 scorede.
Hvis forskerne havde valgt en anden kontrol-opgave, ville udbyttet måske ikke forekomme så stort. Vi ved for eksempel, at fysisk udfoldelse har en stor og vedvarende effekt på de kognitive funktioner, så hvis kontrolgruppen havde taget en rask gåtur hver dag, ville online øvelsernes relative udbytte måske forsvinde.
2) Dernæst kommer frafald. Endnu en udfordring for forskerne er nemlig at sikre, at flest mulige (helst alle) forsøgspersonerne gennemfører studiet og kommer tilbage til kontrol, når forsøget afsluttes. Alligevel ved man, at der næsten altid er et vist frafald af forsøgspersoner i løbet af et studie. Hvis dette frafald er stort eller skævt, kan det påvirke resultatet af studiet. Det er nemlig ikke ligemeget, hvem der gennemfører studiet. Måske falder de ‘dygtige’ fra, fordi studiet ikke udfordrede dem nok, så kun forsøgspersonerne med ‘dårlige’ præstationer er tilbage i kontrolgruppen.
I det nye studie havde kontrolgruppen et større frafald, men det står ikke klart, om forskernes analyse tog højde for den effekt, det kan have på resultatet.
3) Sidst men ikke mindst er det en svaghed ved studiet, at der ikke var nogen uafhængig eller objektiv verificering af resultaterne. De mest imponerende resultater i studiet er i forhold til deltagernes forbedrede evne til at klare dagligdagsaktiviteter. Resultaterne påviser et overordnet udbytte ved de kognitive øvelser – hvilket andre studier har haft svært ved at påvise.
Det er dog vigtigt at påpege, at resultatet udelukkende er baseret på forsøgsdeltagernes egne opfattelser og tilbagemeldinger. Der blev nemlig ikke foretaget en uafhængig eller objektiv verificering, hvilket måske betyder, at forsøgsdeltagerne simpelthen bare følte sig mere selvsikre efter at havde deltaget i studiet.
Vi skal ikke ignorere resultaterne
De tre mangler ved studiet betyder bestemt ikke, at vi skal forkaste eller ignorere resultaterne, men det betyder, at fremtidig forskning skal følge op på spørgsmålene, før vi med sikkerhed kan sige, at kognitiv træning gavner ældre menneskers mentale funktioner.
På nuværende tidspunkt kan man sige om forskningen i hjernetræning:
- Betal ikke penge for hjernetræning. Der findes ikke evidens, der understøtter, at kommercielle produkter er bedre end øvelser, man kan finde gratis.
- Vær fysisk aktiv. Hjernen har brug for blod, og det er aldrig for sent at forbedre sit blodomløb ved fysisk aktivitet. Hold øje med, hvor længe du sidder ved computeren. Er det ikke snart tid til en hurtig gåtur? Yngre mennesker skal huske på, at fysisk aktivitet og motion i ungdomsårene har en gavnlig effekt på den mentale funktion senere i livet.
En af studiets vigtigste faktorer var, at øvelserne i gruppe 1 og 2 blev gradvist sværere i takt med, at forsøgsdeltagerne blev mere øvede.
Måske er det ikke bare øvelserne som sådan, der gør gavn, men det hele tiden at være udsat for nye mentale udfordringer.
Så nyd dine fritidsinteresser – men prøv at lære noget nyt såvel som at have fornøjelse med det, du allerede ved.
Tom Stafford, lektor i Psykologi og kognitiv videnskab ved University of Sheffield, hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
