Forsker kortlægger sin ufødte søns genom
En indflydelsesrig professor har kortlagt sit eget, sin kones og sin ufødte søns genom. Allerede før han blev født, vidste professoren, hvilken hårfarve sønnen ville få, og hvad hans risiko for at udvikle diabetes ville blive.

Et genom er et individs personlige arvemasse. Det indeholder informationer om eventuelle arvelige sygdomme, køn, hårfarve, øjenfarve og meget andet. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-138417977/stock-photo-abstract-dna-fu... target="_blank">Shutterstock</a>)

Allerede før Jun Wangs søn var født, kendte faderen hans hårfarve.

Da sønnen kun var et otte uger gammelt foster, brugte den indflydelsesrige professor og genetiker nemlig en ny metode til at kortlægge sønnens genom.

Dermed kunne han blandt andet se, at den ufødte søn – ligesom han selv – havde fået en øget risiko for at udvikle diabetes indkodet i generne.

»Så vidt jeg ved, er det første gang, man har kortlagt genomet på et foster alene ud fra 10 milliliter blod fra moderen. Det er en ikke-invasiv metode,« fortæller Jun Wang, som er professor ved Københavns Universitet og samtidig leder af det kinesiske gensekventeringscenter Beijing Genomics Institute.

Han har endnu ikke publiceret detaljer om sin nye genkortlægningsmetode til fostre, men berettede om projektet på en konference om genetik, som blev afholdt onsdag i København.

Kortlagde familiens arvemasse

På konferencen fortalte Jun Wang, at han mener, at den nye metode vil kunne bruge blodprøver fra moderen til at kortlægge genomet på fostre helt ned til kun fem uger gamle.

Udover at teste metoden på sin egen søn, fortalte Jun Wang, at han også har kortlagt sit eget og sin kones genom.

»Man vil gerne kende sig selv og sin fremtid – hvad genetikken kan betyde for mit liv i fremtiden. Livet er jo blevet programmeret i vores DNA.  Ved at sekventere (kortlægge, red.) mig selv og min kones genom kan jeg se, hvilke genetiske sygdomme vi eventuelt kunne bære på.«

»Men som forsker gør jeg det ikke kun for mig selv, men for at få viden til gavn for samfundet,« fortalte Jun Wang til Videnskab.dk efter sit oplæg på konferencen.

Opfordring: Kortlæg dit genom 

Fakta

Et genom er en persons arvemasse – det vil sig al den genetiske information, det grundlagdes med ved befrugtningen af ægget.

Genomet kan for eksempel indeholde informationer om arvelige sygdomme, hårfarve, øjenfarve, personlighed, intellekt, tilbøjelighed til psykiske sygdomme og lignende.

I oplægget på konferencen opfordrede Jun Wang også andre til at få kortlagt deres eget genom.

»Ved at sekventere dit eget genom og din families genom har du et godt udgangspunkt for fremtiden.«

»Jo flere, der får sekventeret deres genom, des større viden får vi. På den måde kan vi hjælpe hinanden til at få en større forståelse for sygdomme, og hvis vi kan forstå sygdomme, kan vi udvikle behandling,« mener professor Jun Wang.

'Genomets internet'

Den kinesiske professor sammenligner kortlægningen af vores personlige arvemasser med internettet:

Hvis der kun var ganske få computere i verden koblet til internettet, ville udbyttet af netværket være meget begrænset, siger Jun Wang og uddyber:

»På samme måde er det først, når vi linker alle vores personlige genomer til hinanden, at vi vil få et ’genom-internet’. Vi kan hjælpe hinanden til at få ny viden og forstå historien om os selv,« siger han.

Konferencen, hvor Jun Wang holdt sit oplæg, var arrangeret af GenomeDenmark, som i øjeblikket er ved at kortlægge genomet på 50 danske familier (det kan du læse mere om i denne artikel).

Etiske udfordringer

På konferencen diskuterede forskerne også de etiske problemer, som opstår, når vi får viden om, hvilke skæbner der ligger indkodet i vores arvemasse.

Professor Lene Koch fra Københavns Universitet påpegede i sit oplæg, at der er masser af juridiske, etiske og samfundsmæssige udfordringer ved den stigende mængde viden om vores personlige arvemasse.

Jun Wang er professor ved Københavns Universitet og leder af det kinesiske gensekventeringscenter Beijing Genomics Institute - som også har en afdeling i København. I 2012 kom han på top 10 listen over »folk, som gjorde en forskel i år,« som laves af det prestigefyldte forskningstidsskrift Nature. »Lederen af det kinesiske sekventerings-fyrtårn viser skalaen over instituttets genetiske ambitioner,« skrev Nature. (Foto: BGI)

Ved at få kortlagt sit genom lægger man fortrolige informationer i hænderne på forskere – uden at være helt sikker på, hvor informationerne havner, påpegede Lene Koch.

»Hvis I (forskerne, red.) rapporterer om en donor, som får kortlagt sit genom, vil I have, at alle hendes genetiske informationer bliver tilgængelige for jer, jeres kolleger og den store offentlighed – og måske endda en databank.«

»Men ingen ser ud til at kunne sikre sig mod, at en fremtidig brug af informationerne potentielt set kan være skadelig for donoren eller familien til donoren,« lød det fra historiker Lene Koch, som har beskæftiget sig med etiske udforinger i den genetiske forskning i en årrække.

Professor: For meget hype om gener

Lene Koch påpegede samtidig, at de genetiske forskere har skabt for meget 'hype' om, hvad vi kan bruge informationer om vores arvemasse til.

Hun understregede, at hun hverken troede, at genforskningen vil kunne reducere menneskets dødelighed eller omkostningerne i sundhedssystemet i den nærmeste fremtid.

»Fortæl os sandheden, og gør os ikke til idioter, som bliver trætte af jeres urealistiske løfter om fremtiden,« lød opfordringen fra Lene Koch til de fremmødte genforskere.

Flere af genforskerne anerkendte da også, at der er en række etiske udfordringer ved at håndtere den stigende mængde af viden om vores arvemasse.

Pas på din arvemasse som din bankinformation

Efter oplæggene spurgte Videnskab.dk den kinesiske professor Jun Wang, hvad han selv havde gjort sig af tanker om at kortlægge sin families genom.

»Jeg er forsker, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Men jeg kan godt forstå folks bekymring for, hvordan oplysninger om deres personlige genom bliver delt med omverdenen. Men det er viden, som skal behandles fortroligt ligesom alt andet – ligesom din bankinformation,« sagde Jun Wang og tilføjede, at han udmærket var klar over, at der var »masser af etiske udfordringer« ved at kortlægge genomer.

»Databeskyttelse er bare et af dem – altså hvordan vi sikrer, at vores viden om personlige genomer ikke bliver udnyttet kommercielt. Politikerne må gøre sig umage for at bestemme, hvordan vi regulerer området,« sluttede Jun Wang.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.