Nu skal danskernes arvemasse kortlægges
Danskernes arvemasse skal kortlægges, og der skal udvikles en vaccine mod kræft. Nyt kinesisk genomforskningscenter bliver startskuddet for et storstilet dansk-kinesisk forskningsprojekt.

Det er nu en mulighed, at du inden for en overskuelig årrække kan få analyseret dine gener ned til mindste detalje, så du f.eks. ved mere præcist, hvilken medicin der passer bedst til dig. (Foto: Colourbox)

Verdens førende analyseinstitut inden for genomforskning, kinesiske BGI (Beijing Geonomics Institute), åbner et internationalt forskningscenter i København i dag. Det bliver også startskuddet for et stort forskningsprojekt, der skal kortlægge danskernes arvemasse og forhåbentligt udvikle vacciner mod kræft.

Projektet er en del af et samarbejde mellem fire danske universiteter – Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet – og virksomhederne Bavarian Nordic A/S, og Geonomic Expression ApS og netop BGI.

Din arvemasse skal kortlægges i forskningens navn

Den ene del af projektet går ud på, at skabe et katalog over den samlede danske arvemasse ved at undersøge en gruppe danskeres arvemasse ned til mindste detalje.

Et så detaljeret katalog vil være unikt i international sammenhæng. Det skal danne referencepunkt for forskning i den danske befolknings gener.

Lederen af projektet er professor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet Karsten Kristiansen, som også er tilknyttet BGI Shenzhen.

»Forskningen har indtil nu vist, at forskellene i det humane genom er meget større, end vi først troede,« forklarer Karsten Kristiansen.

Genetiske forskelle betyder, at mennesker reagerer forskelligt på medicin. Formålet med projektet er at få et unikt indblik i den danske befolknings genstruktur til brug ved fremtidig forskning.

»Det skal bane vej for fremtidens individuelle forebyggelse og behandling i Danmark,« lyder det fra Karsten Kristiansen.

Forskeren vil finde en vaccine mod kræft

I en anden del af projektet vil forskere med professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet i spidsen forsøge at identificere patogener, der kan forårsage cancer. Patogener er sygdomsbærende agenter som f.eks. bakterier eller vira.

Hvis forskerne kan finde en virus, som gør, at væv udvikler sig til cancervæv, kan det på sigt blive muligt at udvikle en vaccine.

Målet er at kunne udvikle og patentere en vaccine til kommercielt brug sammen med samarbejdspartnerne.

Hele projektet bliver finansieret af 86 millioner kroner fra Højteknologifonden og 84 millioner kroner fra de fire universiteter og tre virksomheder. Projektet benytter det nye forskningscenter og kører i to spor.

BGI er en uundværlig samarbejdspartner

Kinesiske forskere på BGI (Beijing Geonomics Institute) i gang med at analysere DNA. Computernes kapacitet bliver hastigt forbedret. (Foto: BGI)

BGI Europe er en vigtig samarbejdspartner for danske universiteter inden for genomforskning. BGI Europe er en underafdeling af BGI Shenzhen.

BGI leverer den enorme computerkapacitet, der er nødvendig for at kunne foretage sekventeringer af hele genomer. En sekventering er en meget præcis kortlægning af generne i det menneskelige genom.

»BGI’s særlige kompetence er, at de kan sekventere gener meget hurtigt. De er en uundværlig samarbejdspartner for os,« siger Anders Damholt, projektkoordinator fra Københavns Universitet.

BGI har det største sekventeringscenter i hele verden, og nu åbner de altså også et sekventeringscenter i Danmark.

Teknologi til sekventering er i rivende udvikling

Samarbejdet med BGI har stor betydning for dansk genomforskning. Uden den enorme computerkapacitet fra BGI ville det ikke være muligt at lave et projekt af det omfang.

Udviklingen går stærkt, og prisen falder drastisk, i takt med at teknologien bliver bedre. I dag koster det ca. 1000 dollar at sekventere et genom, men Karsten Kristiansen vurderer, at det inden for de næste 5-10 år vil være billigere at sekventere et helt genom end at lave kliniske test som f.eks. udtagelse og analyse af en blodprøve.

BGI kan i dag sekventere 5.000 menneskers genomer hver 14. dag – og det tal vil stige. BGI er i øjeblikket i gang med at bygge verdens største computer, som kan hjælpe med at øge hastigheden.

Tæt dansk-kinesisk samarbejde

Det er ikke tilfældigt, at kineserne har lagt deres europæiske hovedsæde i København.

Professor Lars Bolund fra Aarhus Universitet har opbygget et tæt samarbejde med kineserne fra helt tilbage i 1980’erne. Det samme har professor fra Københavns Universitet Karsten Kristiansen, der også er ansat i BGI Shenzhen. Og forbindelsen er ikke kun professionel.

»Når man lærer kineserne at kende, opdager man, at der er mange ligheder mellem dem os. De har en utrolig lun humor og er meget selvironiske,« fortæller Karsten Kristiansen, som har knyttet tætte venskabelige bånd med flere af de kinesiske forskere, bl.a. bestyrelsesformand for BGI, Yang Huanming, som tog sin ph.d. på Københavns Universitet.

Med etableringen af en national sekventeringsplatform kommer Danmark for alvor på verdenskortet inden for forskning i det menneskelige genom.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.