Alene i år har Videnskab.dk bragt tre artikler om store arkæologiske fund i Mexico og Guatemala, fra før spanierne satte fod på kontinentet i 1400-1500-tallet og overtog området fra lokale folkeslag som aztekerne og mayaerne:
- Dykkere finder verdens største undervandsgrotte i Mexico
- Video: Sådan fandt forskere skjult Maya-by i Guatemalas jungle
- Forsvunden mega-by på størrelse med Manhattan fundet i Mexico
Nyhederne om opdagelserne har været i pressen verden over og har begejstret forskerne bag.
Den entusiasme bakker lektor i Indianske sprog og kulturer Jesper Nielsen op om.
»Der er ingen tvivl om, at de her fund er store og rummer et stort potentiale,« siger Jesper Nielsen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
Han forsker selv i Mesoamerikas historie – en betegnelse, der dækker over Mellemamerika og dele af Mexico, og ifølge ham er de nylige fund kun toppen af isbjerget.
I denne artikel samler vi op på fundene og deres perspektiver.
\ Mayaerne
- Mayaerne var et af de største folkeslag på kontinentet og var bosat i et stort område af Mesoamerika, hvor Mexico, Guatemala, Belize og dele af Honduras ligger i dag.
- Mayaerne delte Mesoamerika med flere andre folkeslag, hvor et af de mest kendte folkeslag, aztekerne, kontrollerede et stort område nord for maya-civilisationen.
- Maya-civilisationen målte op mod 5 millioner mennesker omkring år 500 e.v.t. Man ved ikke hvorfor de uddøde, men man kan se, at der skete noget omkring år 900 e.v.t., som gjorde, at de stoppede med at bruge byen og eventuelt flyttede væk – eller døde.
Kilde: Den Store Danske og Jesper Nielsen
Mayaerne fascinerer stadig
Selvom man har forsket i de oprindelige befolkninger i Mesomamerika såsom mayaerne i over 100 år, er der nemlig stadig mange uafklarede spørgsmål og store, overraskende opdagelser for forskerne.
»Det sker med jævne mellemrum, at der bliver gjort fund, hvor vi må gentænke vores idéer om mayaerne og andre mesoamerikanske civilisationer. Selv de byer, som arkæologer har udgravet i mange år, bliver ved med at overraske os,« siger Jesper Nielsen.
Et eksempel er, da arkæologer i 2001 fandt velbevarede vægmalerier i San Bartolo, Guatemala, og disse viste sig at være meget gamle – fra århundrederne før år 0.
»De smukke malerier, de mange detaljer og de ledsagende hieroglyftekster har vist, at mayakulturen blomstrede tidligere end først antaget,« siger Jesper Nielsen.
Han er medforfatter til en bog om den danske arkæolog, Frans Blom, der banede vejen for forskning i mayaerne i begyndelsen af 1900-tallet.
\ Vores opfattelse ændrer sig
- I 1920-1930'erne blev mayaerne typisk fremstillet som et næsten pacifistisk folkefærd, der primært var interesseret i kunst, astronomi og den slags – i modsætning til de formodede mere krigeriske folk i det centrale Mexico.
- Men opdagelsen af de fantastiske vægmalerier i Bonampak, Mexico, i 1946 ændrede dette markant, da flere scener viser krigsførelse og tortur af krigsfanger.
- Det er bare et eksempel på, hvordan opfattelsen af mayaerne har ændret sig op gennem tiden.
Kilde: Lektor Jesper Nielsen
Fund af hulesystemet kan gemme på maya-hemmeligheder
Den første nyhed om arkæologiske fund i Mesoamerika, vi bragte i år på Videnskab.dk, handler om, hvad der viste sig at være verdens største undervandshulesystem i Mexico med grave, keramik og andre relikvier, der har tilhørt mayaerne.
»Opdagelsen af undervandshulerne rummer et fantastisk potentiale, da tingene er relativt uforstyrrede og muligvis af ældre dato. Det kan potentielt give os ny og vigtig viden om mayaerne. Det vil tiden vise, da arkæologerne selv ikke har afsløret meget fra hulesystemet endnu,« siger Jesper Nielsen.
Grotten består af 347 kilometers labyrintgange, og forskerne hævder at have opdaget mere end 100 arkæologiske fund, herunder:
- Spor af uddød fauna
- Rester af tidligere mennesker
- Forskellige genstande fra den præcolumbianske mayakultur
Det mangler de dog stadig at afsløre for verden gennem forskningsartikler.
»Jeg er ret spændt på at se, hvad udgravninger af hulesystemet vil vise. Forskerne bag er meget begejstrede, men de har jo også en interesse i at sælge deres opdagelser. Så lad os se, hvad deres forskningsartikler viser, når de kommer så langt,« siger Jesper Nielsen.
Ruinbyer gemmer sig under junglens tag
De næste to fund, som Videnskab.dk har skrevet om, skaber dog endnu større begejstring hos Jesper Nielsen, fordi de baner vejen for endnu flere store opdagelser i fremtiden.
Første fund er en skjult maya-by i Guatemalas jungle.
\ LiDAR
- Den avancerede laser-teknologi LiDAR (Light Detection And Ranging) fungerer ved, at forskerne flyver ind over jungleområdet og skyder millioner af laserstråler mod jordoverfladen.
- Strålerne bliver herefter kastet tilbage til helikopteren, hvorved forskerne kan måle afstanden til jordoverfladen og på den måde danne et ’3D-kort’ over et område.
Ved hjælp af en nyere laserteknologi med tilnavnet LiDAR (se faktaboks) kunne forskere afsløre mere end 60.000 ruiner af blandt andet huse, tempel-pyramider, forsvarsanlæg, grøfter og vandingssystemer, der har tilhørt mayaerne i det nordlige Péten i Guatemala.
Aztekernes store fjende
Derudover har forskerne brugt laser-teknologien til at afdække ruinbyen Angamucos egentlige størrelse.
Ancamuco ligger i det centrale Mexicos højland og blev bygget af Purépecha-folket, der var en af aztekernes ærkefjender, i 1400-1500-tallet.
Hvad, man troede, var en mindre by, viste sig at være en mega-ruinby på størrelse med Manhattan.
En af forskerne bag opdagelsen udtaler til The Guardian, at han vurderer, at der kan have boet op til 100.000 mennesker i Ancamuco, da den var på sit største i perioden omkring år 1000 til år 1350.
Til sammenligning bor der i dag omkring 1,6 millioner mennesker på Manhattan, så det er selve arealet, som har været ligesom Ancamuco, ikke befolkningstallet.
\ Læs mere
LiDAR kan blive fremtidens arkæologi
Opdagelsen af ruinbyerne i Mexico og Guatemala er særligt store arkæologiske opdagelser på grund af LiDAR, mener Jesper Nielsen.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om LiDAR i artiklen Laserteknologi revolutionerer dansk arkæologi.
Jesper Nielsen forventer, at teknologien vil føre til endnu flere store opdagelser i fremtiden og potentielt revolutionere arkæologiens metoder.
»De iagttagelser, som er foretaget på baggrund af de her opmålinger, er et enormt stort spring for arkæologer uden overhovedet at sætte en spade i jorden. Det er ret vildt,« siger Jesper Nielsen.
Ved at flyve over junglen og skanne overfladen under træerne med LiDAR, har forskerne kunnet afsløre strukturer på hele byer og danne sig et indtryk af byernes historie og se, hvilke perioder byerne var større eller mindre.
Byers områder kan nemlig ofte dateres via deres grundplan, fortæller Jesper Nielsen.
»Vi er som historikere og arkæologer ikke interesserede i at grave for meget i jorden, da man dermed risikerer at ødelægge de gamle levn. Det kan LiDAR ændre på,« siger Jesper Nielsen.
»Man kan nærmest bedrive en skånsom arkæologi med LiDAR. Jeg tror helt klart, det bliver en stor del af fremtidens arkæologi.«
Stadig meget at udforske
Jesper Nielsen håber selv på, at arkæologer en dag vil finde skriftdokumenter fra en anden af det centrale Mexicos storbyer, Teotihuacan, der mellem 100-600 e.v.t. havde cirka 150.000 indbyggere.
\ Teotihuacan
- Teotihuacán er en ruinby i Mexico cirka 50 kilometer nordøst for Mexico City.
- Byen blev grundlagt f.v.t. og var i årene omkring 100-700 e.v.t. hovedstad i det måske største mesoamerikanske imperium.
- Omkring år 500 var byen 20 kvadratkilometer stor og havde muligvis op mod 200.000 indbyggere.
- Byen Teotihuacan har huset flere kulturer, herunder Maya, Mixtec og Zapotec.
Kilde: National Geographic og Den Store Danske.
Sådanne inskriptioner ville kunne hjælpe os videre med tydningen af Teotihuacans skriftsystem og dermed åbne en vej til at rekonstruere byens historie.
»Det ville for mig være det vildeste fund – men det kan LiDAR dog ikke umiddelbart hjælpe os med,« siger han og uddyber:
»LiDAR er helt enestående i forhold til at kortlægge bosættelsesmønstre, vejanlæg mellem de enkelte bystater og så videre. Det er dette kortlægningsaspekt, der i første omgang vil give nye resultater og nye erkendelser, hvad angår de mesoamerikanske kulturer.«
På længere sigt kan udgravninger i bygninger – udvalgt efter, at de er blevet identificeret via LiDAR – selvfølgelig kaste nye opdagelser af sig.
»Præcist hvilke, kan man af gode grunde umuligt at svare på lige nu.«
\ Kilder
\ Google Earth for arkæologer
Jesper Nielsen forestiller sig, at man med tiden kan bruge LIDAR til at lave en total-skanning af Jorden, som arkæologer kan browse igennem for at lede efter ruiner af historisk betydning.
En slags Google Earth for arkæologer, siger han.
»LiDAR tillader, at man kan sidde med, hvad der minder om røntgenbilleder af jordoverfladen og danne sig et overblik over ruiner og bygningsstrukturer og se, hvor man skal grave,« siger han.
»Hvis man så forestiller sig et Google Earth, bare lavet med LiDAR, så vil man i princippet have en slags oversigt over opdagede og uopdagede ruiner.«
Læs også: 5 teknikker, der har revolutioneret arkæologien
