Danmarks svar på Indiana Jones var med til at sætte mayakulturen på landkortet

I 1919 sender den velhavende københavnske Blom-familie deres dagdriversøn Frans til Mexico på en enkeltbillet. Blot syv år senere bliver Frans Blom udnævnt til direktør for den mellemamerikanske afdeling på Tulane University.

Da han dør i 1963, er han blevet mexicansk statsborger, og han efterlader sig et forskningscenter og bibliotek i Mexico. Et forskningscenter, som arkæologer og mayaentusiaster stadig valfarter til den dag i dag.

Denne fantastiske historie opruller jeg og mine medforfattere Tore Leifer og nu afdøde Toke Sellner Reunert i biografien 'Restless Blood: Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist', der netop er udkommet i USA.

\ Læs mere

Ny viden om mayakulturens begyndelse

Gennem de sidste to årtier har vi stået på hovedet i danske, amerikanske og mexicanske arkiver for at finde alle detaljerne om den danske arkæolog og opdagelsesrejsende Frans Blom, som sagtens kunne være et af forlæggene for Stephen Spielbergs berømte Indiana Jones-figur.

Frans Blom står som en af de helt store skikkelser i mesoamerikanske studier. I USA og i særdeleshed i Mexico er han stadig et navn, som vækker genklang, fordi han var med til at sætte studiet af mayakulturen på landkortet, både akademisk og i den brede offentlighed.

Især hans opdagelser af mayakulturens viden om astronomi har været et vigtigt bidrag til forskningen.

Forsker ved et tilfælde

Inden Frans Blom i 1919 bliver sendt til Mexico, turer han rundt i det københavnske selskabsliv og tilbringer meget af sin tid i d’Angleterres Palmehave sammen med andre unge, smukke og ikke mindst velhavende mennesker – de såkaldte 'palmeløg'.

Arkiverne giver ikke svaret på, hvorfor familien mistede tålmodigheden og sendte ham til Mexico – det handlede muligvis om sløseri med familiens formue og lidt for mange udskejelser i nattelivet – men de mente, han havde brug for at komme på ret kurs igen og omsider finde sig et ordentligt erhverv..

\ Læs mere

Klimaforandringer bag mayaernes undergang

Ved et tilfælde endte Blom som spejder for oliefirmaerne på Mexicos Golfkyst, der havde brug for eventyrlystne folk, der kunne lede efter nye steder, hvor der kunne udvindes olie – blandt andet i Mexicos sydlige jungler.

Frans Blom syntes dog, at de mayaruiner, han fandt under sine ekspeditioner, var meget mere interessante end olieudvinding, og han begyndte derfor at kortlægge ruinerne. Og det viste sig hurtigt, at han havde flair for det.

Blom havde faktisk så meget talentflair for det arkæologiske arbejde, at han efter et par år bliver tilbudt et kursus i arkæologi på Harvard University. Det korte kursus på et halvt år er den eneste formelle uddannelse, han får inden for arkæologi, men ikke desto mindre bliver han i 1926 som blot 32-årig tilbudt stillingen som leder af afdelingen for mellemamerikanske studier på Tulane University i New Orleans. En nærmest kometagtig karriere i den akademiske verden.

Bloms ekspeditioner og opdagelser

Når Frans Blom selv i dag er et kendt navn i historien om udforskningen af mayakulturen skyldes det ikke mindst, at han stod i spidsen for en række store ekspeditioner i 1920’erne.

Over måneder rejste han gennem egne i Guatemala og Mexico, der kun var dårligt kendte, og han var i flere tilfælde den første til at beskrive og kortlægge vigtige ruiner. I 1925 var han eksempelvis den første til at beskrive La Venta, en af de største byer fra olmeker-kulturen, som kom før mayaerne.

Blom var desuden interesseret i at betragte mayakulturen på tværs af århundreder og samfundsskel, og denne brede tilgangsvinkel tog andre forskere også senere til sig.

\ Læs mere

Mayakalenderen er blevet finjusteret (men den siger stadig intet om dommedag!)

I 1924 gjorde Blom sin nok mest berømte arkæologiske opdagelse, da han fandt ud af, at visse mayatempler var anlagt i forhold til hinanden efter solens placering på jævndøgn og årets længste og korteste dag. Frans Blom var således en af de første, der demonstrerede, at de gamle mayaer anvendte visse af deres imponerende bygninger til astronomiske observationer.

Senere kom Frans Blom med særdeles interessante betragtninger om mayaskriften (som dengang ikke var tydet), men desværre gik han aldrig videre med emnet.

Bloms rastløshed og manglende træning som feltarkæolog gjorde desuden, at han aldrig foretog store udgravninger i nogle af de ruinbyer, han fandt. Havde han gjort det, havde han utvivlsomt været en endnu mere kendt skikkelse i mayaarkæologiens farverige historie

Mayaforsker med medietække

Frans Blom var hverken nogen særlig disciplineret arkæolog eller administrator, og han egnede sig dårligt til at sidde bag et skrivebord. Han ville langt hellere på feltarbejde.

Blom siger selv, at han har 'uroligt blod', som får ham til konstant at søge ud i junglen igen, hvor han føler sig bedre tilpas end på universitetet, hvor han jo skulle passe sine administrative pligter. I modsætning til mange af sine kolleger elskede han ligefrem at være i felten under primitive forhold.

\ Læs mere

Mayaernes mystiske blå farve

Selv om han ikke er så god til den administrative og formelle del af sit job, klarer han sig godt, for han er uovertruffen til at lave PR og rejse penge – han sørger altid for at invitere pressen, så de kan tage nogle gode billeder, når han skal af sted på feltarbejde.

Det skader selvfølgelig heller ikke, at han ser godt ud og ved, hvordan man opfører sig i de højere sociale lag.

Hans giftermål i 1932 med millionærdatteren Mary Thomas gør det muligt for ham at fortsætte sit ubekymrede liv som del af New Orleans’ bedre borgerskab. Men lykken varer kort. Den alkoholisme, der har fulgt ham i mange år, begynder nu at sætte sine spor. Han bliver skilt i 1938 og går i hundene, og til sidst kan universitetet ikke se anden udvej end at fyre ham.

'Er taget til Mexico'

Det eneste, Frans Blom har tilbage, er sin kærlighed til junglen og indianerne, og han beslutter derfor at rejse til Mexico i 1943. Med sin usvigeligt sikre sans for dramatik tager han afsked med venner og kolleger med en kort besked på sin hoveddør: 'Er taget til Mexico'.

I Mexico møder Blom sin anden kone Gertrude 'Trudi' Duby, og sammen køber de et stort hus i byen San Cristóbal de las Casas, som de efterhånden omdanner til et forskningscenter, bibliotek og en slags forskerhotel. Frans fortsætter sit drikkeri, men formår samtidig at drage på ekspeditioner i junglen med Trudi, og han udgiver fortsat bøger og videnskabelige artikler.

\ Læs mere

5 teknikker, der har revolutioneret arkæologien

Huset får navnet Na Bolom – Jaguarhuset – efter Bloms indianske kælenavn Bolom, som betyder 'jaguar'. Huset fungerer den dag i dag som et hotel for forskere og andre mayainteresserede mennesker, og det er samtidig et museum og arkiv over Bloms liv.

Frans Blom føler sig mere hjemme i San Cristóbal sammen med lokalbefolkningen, end han har gjort nogen andre steder, og da han dør i 1963, er han blevet mexicansk statsborger. Han blev begravet i sin elskede San Cristóbal de las Casas, og på gravstenen står der: 'Frans Blom – mexicansk arkæolog'.

Blom bruges til at bevare junglen

Selv om Blom ikke er kendt i Danmark længere, betyder han stadig meget i Mexico. Så meget, at han kan bruges til politiske manifestationer.

Så sent som i 2011 blev han, sammen med Trudi der døde i 1993, genbegravet ude i den eneste egentlige jungle, der er tilbage i Mexico. Det blev han formentlig, fordi Trudi arbejdede for at bevare den mexicanske jungle og sikre levebetingelserne for den lille gruppe af mayaer, som bor der.

Det fortæller noget om, hvor meget han stadig betyder for mexicanerne – og i Mexico By er en gade sågar opkaldt efter ham. Blom er ikke glemt.