Danmarks svar på Indiana Jones var med til at sætte mayakulturen på landkortet
BOGOMTALE. Få danskere kender ham i dag, men maya-arkæologen Frans Blom er det tætteste, vi kommer en dansk Indiana Jones.
frans blom bog maya kultur indiana jones mexico arkæologi forsker

Frans Blom blandt lakadon-mayaer ved Bonampak-ruinerne i Chiapas, Mexico i 1948). (Foto: Hans Niels Andersen og Benedicte Bergs familiearkiv)

Frans Blom blandt lakadon-mayaer ved Bonampak-ruinerne i Chiapas, Mexico i 1948). (Foto: Hans Niels Andersen og Benedicte Bergs familiearkiv)

I 1919 sender den velhavende københavnske Blom-familie deres dagdriversøn Frans til Mexico på en enkeltbillet. Blot syv år senere bliver Frans Blom udnævnt til direktør for den mellemamerikanske afdeling på Tulane University.

Da han dør i 1963, er han blevet mexicansk statsborger, og han efterlader sig et forskningscenter og bibliotek i Mexico. Et forskningscenter, som arkæologer og mayaentusiaster stadig valfarter til den dag i dag.

Restless Blood

Biografien 'Restless Blood: Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist' af Tore Leifer, Jesper Nielsen og Toke Sellner Reunert fortæller historien om den rastløse københavnske rigmandssøn, der uden nogen akademisk baggrund blev leder på et amerikansk universitet og siden oprettede sit eget forskningscenter i Mexico.

Bogen er en revideret og oversat udgave af 'Det urolige blod – Biografi om Frans Blom', som udkom i 2002 på Høst & Søn.

Bogen er netop blevet udgivet af Middle America Research Institute, Bloms gamle arbejdsplads, og Precolumbia Mesoweb Press. Læs mere her.

Denne fantastiske historie opruller jeg og mine medforfattere Tore Leifer og nu afdøde Toke Sellner Reunert i biografien 'Restless Blood: Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist', der netop er udkommet i USA.

Gennem de sidste to årtier har vi stået på hovedet i danske, amerikanske og mexicanske arkiver for at finde alle detaljerne om den danske arkæolog og opdagelsesrejsende Frans Blom, som sagtens kunne være et af forlæggene for Stephen Spielbergs berømte Indiana Jones-figur.

Frans Blom står som en af de helt store skikkelser i mesoamerikanske studier. I USA og i særdeleshed i Mexico er han stadig et navn, som vækker genklang, fordi han var med til at sætte studiet af mayakulturen på landkortet, både akademisk og i den brede offentlighed.

Især hans opdagelser af mayakulturens viden om astronomi har været et vigtigt bidrag til forskningen.

Forsker ved et tilfælde

Inden Frans Blom i 1919 bliver sendt til Mexico, turer han rundt i det københavnske selskabsliv og tilbringer meget af sin tid i d’Angleterres Palmehave sammen med andre unge, smukke og ikke mindst velhavende mennesker – de såkaldte 'palmeløg'.

Arkiverne giver ikke svaret på, hvorfor familien mistede tålmodigheden og sendte ham til Mexico – det handlede muligvis om sløseri med familiens formue og lidt for mange udskejelser i nattelivet – men de mente, han havde brug for at komme på ret kurs igen og omsider finde sig et ordentligt erhverv..

Ved et tilfælde endte Blom som spejder for oliefirmaerne på Mexicos Golfkyst, der havde brug for eventyrlystne folk, der kunne lede efter nye steder, hvor der kunne udvindes olie – blandt andet i Mexicos sydlige jungler.

Frans Blom syntes dog, at de mayaruiner, han fandt under sine ekspeditioner, var meget mere interessante end olieudvinding, og han begyndte derfor at kortlægge ruinerne. Og det viste sig hurtigt, at han havde flair for det.

Blom havde faktisk så meget talentflair for det arkæologiske arbejde, at han efter et par år bliver tilbudt et kursus i arkæologi på Harvard University. Det korte kursus på et halvt år er den eneste formelle uddannelse, han får inden for arkæologi, men ikke desto mindre bliver han i 1926 som blot 32-årig tilbudt stillingen som leder af afdelingen for mellemamerikanske studier på Tulane University i New Orleans. En nærmest kometagtig karriere i den akademiske verden.

Bloms ekspeditioner og opdagelser

Når Frans Blom selv i dag er et kendt navn i historien om udforskningen af mayakulturen skyldes det ikke mindst, at han stod i spidsen for en række store ekspeditioner i 1920’erne.

Over måneder rejste han gennem egne i Guatemala og Mexico, der kun var dårligt kendte, og han var i flere tilfælde den første til at beskrive og kortlægge vigtige ruiner. I 1925 var han eksempelvis den første til at beskrive La Venta, en af de største byer fra olmeker-kulturen, som kom før mayaerne.

Blom var desuden interesseret i at betragte mayakulturen på tværs af århundreder og samfundsskel, og denne brede tilgangsvinkel tog andre forskere også senere til sig.

Se Jesper Nielsen fortælle om Frans Blom

I KU's videoserie 'Perspektiv' kan du se og høre Jesper Nielsen og kollegaen Christophe Helmke diskutere maya-indianernes kultur. Cirka 11 minutter inde i udsendelsen fortæller Jesper Nielsen om Frans Blom. 

I 1924 gjorde Blom sin nok mest berømte arkæologiske opdagelse, da han fandt ud af, at visse mayatempler var anlagt i forhold til hinanden efter solens placering på jævndøgn og årets længste og korteste dag. Frans Blom var således en af de første, der demonstrerede, at de gamle mayaer anvendte visse af deres imponerende bygninger til astronomiske observationer.

Senere kom Frans Blom med særdeles interessante betragtninger om mayaskriften (som dengang ikke var tydet), men desværre gik han aldrig videre med emnet.

Bloms rastløshed og manglende træning som feltarkæolog gjorde desuden, at han aldrig foretog store udgravninger i nogle af de ruinbyer, han fandt. Havde han gjort det, havde han utvivlsomt været en endnu mere kendt skikkelse i mayaarkæologiens farverige historie

frans blom bog maya kultur indiana jones mexico arkæologi forsker

Frans Blom blandt rebeller i Sierra de Agaua nær Orizaba, maj 1919. (Foto: Bancroft Library, San Francisco)

Mayaforsker med medietække

Frans Blom var hverken nogen særlig disciplineret arkæolog eller administrator, og han egnede sig dårligt til at sidde bag et skrivebord. Han ville langt hellere på feltarbejde.

Blom siger selv, at han har 'uroligt blod', som får ham til konstant at søge ud i junglen igen, hvor han føler sig bedre tilpas end på universitetet, hvor han jo skulle passe sine administrative pligter. I modsætning til mange af sine kolleger elskede han ligefrem at være i felten under primitive forhold.

Selv om han ikke er så god til den administrative og formelle del af sit job, klarer han sig godt, for han er uovertruffen til at lave PR og rejse penge – han sørger altid for at invitere pressen, så de kan tage nogle gode billeder, når han skal af sted på feltarbejde.

Det skader selvfølgelig heller ikke, at han ser godt ud og ved, hvordan man opfører sig i de højere sociale lag. 

Hans giftermål i 1932 med millionærdatteren Mary Thomas gør det muligt for ham at fortsætte sit ubekymrede liv som del af New Orleans’ bedre borgerskab. Men lykken varer kort. Den alkoholisme, der har fulgt ham i mange år, begynder nu at sætte sine spor. Han bliver skilt i 1938 og går i hundene, og til sidst kan universitetet ikke se anden udvej end at fyre ham.

frans blom bog maya kultur indiana jones mexico arkæologi forsker

Frans aftegner hieroglyfteksten på Stele 1 fra Ojos de Agua i Chiapas, Mexico i 1948. (Foto: Trudi Blom)

'Er taget til Mexico'

Det eneste, Frans Blom har tilbage, er sin kærlighed til junglen og indianerne, og han beslutter derfor at rejse til Mexico i 1943. Med sin usvigeligt sikre sans for dramatik tager han afsked med venner og kolleger med en kort besked på sin hoveddør: 'Er taget til Mexico'.

I Mexico møder Blom sin anden kone Gertrude 'Trudi' Duby, og sammen køber de et stort hus i byen San Cristóbal de las Casas, som de efterhånden omdanner til et forskningscenter, bibliotek og en slags forskerhotel. Frans fortsætter sit drikkeri, men formår samtidig at drage på ekspeditioner i junglen med Trudi, og han udgiver fortsat bøger og videnskabelige artikler.

Huset får navnet Na Bolom – Jaguarhuset – efter Bloms indianske kælenavn Bolom, som betyder 'jaguar'. Huset fungerer den dag i dag som et hotel for forskere og andre mayainteresserede mennesker, og det er samtidig et museum og arkiv over Bloms liv.

Frans Blom føler sig mere hjemme i San Cristóbal sammen med lokalbefolkningen, end han har gjort nogen andre steder, og da han dør i 1963, er han blevet mexicansk statsborger. Han blev begravet i sin elskede San Cristóbal de las Casas, og på gravstenen står der: 'Frans Blom – mexicansk arkæolog'.

Blom bruges til at bevare junglen

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Selv om Blom ikke er kendt i Danmark længere, betyder han stadig meget i Mexico. Så meget, at han kan bruges til politiske manifestationer.

Så sent som i 2011 blev han, sammen med Trudi der døde i 1993, genbegravet ude i den eneste egentlige jungle, der er tilbage i Mexico. Det blev han formentlig, fordi Trudi arbejdede for at bevare den mexicanske jungle og sikre levebetingelserne for den lille gruppe af mayaer, som bor der.

Det fortæller noget om, hvor meget han stadig betyder for mexicanerne – og i Mexico By er en gade sågar opkaldt efter ham. Blom er ikke glemt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk