Da spanierne nåede til Mexico i 1519, levede der omkring 25 millioner mennesker i landet. På mindre end et århundrede var befolkningstallet faldet til en million mennesker.
Mellem år 1545 og 1550 døde 80 procent af det oprindelige mexicanske folk, aztekerne, under det, de selv kaldte 'Pestilensen'.
Forskere har i lang tid undret sig over, hvad spanierne havde med sig, som næsten udryddede aztekerne.
Var det mon mæslinger, koppevirus eller noget helt tredje?
Efter at have lavet DNA-prøver fra gamle massegrave, har forskere fra Max Planck Instituttet måske fundet svaret i et nyt studie.
Spor fra salmonella-bakterier tyder nemlig på, at det var en salmonella-epidemi, der næsten udryddede aztekerne, skriver sciencealert.org.
Forskerne har undersøgt DNA fra tænderne af 29 personer begravet i Mexico, hvoraf 24 af dem var forbundne med epidemien, som fandt sted i 1545-1550.
Forskerne adskilte DNA fra bakterier og mennesker og sammenlignede resultatet med DNA fra 2.700 kendte bakterier.
Flere af de lig, som de undersøgte, viste sig at have været smittet med bakterien Salmonella Paratyphi C.
I dag er Salmonella Paratyphi C yderst sjælden, men den findes stadig, især i udviklingslande. Den smitter via bakterier i afføringen og giver meget voldsom feber. Uden behanding dør omkring 10 til 15 procent af de smittede.
I et uafhængigt studie, som blev publiceret for nyligt, fandt forskere fra University of Warwick spor af salmonellabakterier i Europa omkring 300 år før epidemien i Mexico.
Det tyder altså på, at salmonella cirkulerede rundt hos europæerne, inden de drog til Mexico.
Det nye studie mangler endnu at blive peer-reviewed.
