De ukrainske flygtninge klarer sig generelt godt og er glade for det danske samfund. De oplever endda en positiv særbehandling på grund af deres nationalitet - den oplever syriske flygtninge ikke.
\ Automatisk oplæsning
For tre år siden strømmede ukrainske flygtninge til Danmark og resten af Europa. I alt bor der nu omkring 36.000 ukrainske flygtninge i landet, og de ser ud til at trives i det danske samfund.
Mødet med det danske velfærdssystem - jobcentre, sprogskoler, folkeskoler og børnehaver - er nemlig gået rigtig godt for ukrainerne, ifølge en ny norsk-dansk rapport, der snart udgives som studie.
Forskerne har ikke kun kigget på de ukrainske flygtninge, men sammenlignet denne gruppe af flygtninge fra særligt 2022 med de omkring 35.000 syriske flygtninge, der kom fra 2015 og frem. Rapporten har særlig fokus på disse to flygtningegruppers oplevelser og holdninger til det samfund, de er kommet til.
»Både syrere og ukrainere oplever ret stor tilfredshed med det danske samfund,« siger Karen Nielsen Breidahl, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og medforfatter til den nye rapport, til Videnskab.dk.
Samlet set ser de ukrainske flygtninge ud til at have klaret sig bedre, og det afspejler sig for eksempel afspejler sig på arbejdsmarkedet.
Det er der en lang række mulige forklaringer på, mener Karen Nielsen Breidahl. Den mest centrale er særloven, der gav ukrainerne nogle åbenlyse fordele sammenlignet med andre flygtningegrupper.
Den danske særlov for ukrainske flygtninge, også kaldet Ukrainerloven, blev vedtaget i marts 2022 for at give hurtig og midlertidig opholdstilladelse til personer, der flygtede fra Ruslands invasion.
I modsætning til det normale asylsystem kræver loven ikke individuel sagsbehandling, hvilket giver ukrainske flygtninge hurtigere adgang til ophold, arbejde og velfærd.
Loven har mødt kritik for at skabe forskelsbehandling, da andre flygtninge oplever strammere regler og risiko for inddragelse af opholdstilladelse.
Ukrainerloven er foreløbigt forlænget til marts 2026.
De ukrainske flygtninge - der består af 75 procent kvinder - er kommet langt hurtigere ud på det danske arbejdsmarked end andre flygtninge.
Relativt hurtigt fandt det vej til arbejdsmarkedet inden for hotelbranchen, restauration, landbrug og rengøring, hvor der har været hårdt brug for arbejdskraft, forklarer Karen Nielsen Breidahl.
Kommunikationen med forskellige offentlige myndigheder - jobcentre, skoler, chefen på arbejdspladsen - har ifølge rapporten også været relativt uproblematisk for de ukrainske flygtninge.
»Det kan være, at ukrainerne generelt set har haft bedre engelskkundskaber. Det kan også have noget at gøre med, at kommunerne opjusterede ressourcer til tolkebistand i foråret 2022,« siger hun og forklarer, at kommunikation skal forstås bredere end bare at tale samme sprog, det handler også om at kunne kommunikere på tværs af de kulturelle skel.
De fleste ukrainske flygtninge slap for at skulle opholde sig i et asylcenter som følge af særloven. Da de kom til landet, fik de direkte adgang til en bolig, arbejde samt forskellige velfærdsydelser.
Generelt oplever ukrainerne en større tillid til det danske samfund særligt i forhold til det politiske system, udlændingemyndighederne og integrationssystemet. Det er også et generelt billede, at de er en smule mere tilfredse med deres møde med de forskellige dele af det offentlige system i Danmark sammenlignet med syrerne.
»Ukrainske flygtninge har en høj forventning om at blive behandlet på lige fod med danskere,« tilføjer Karen Nielsen Breidahl.
Faktisk oplever ukrainere at blive behandlet bedre end andre immigranter. Den oplevelse deles ikke af syrerne, der i stedet oftere oplever diskrimination på baggrund af deres nationalitet end ukrainerne og ikke har samme forventning om ligebehandling.
Rapporten og det kommende studie er udsprunget af den flygtningedebat, der foregik i 2022. Nogle vil formentlig huske, hvordan politikerne blev beskyldt for at være dobbeltmoralske i deres tilgang til ukrainske flygtninge, forklarer Karen Nielsen Breidahl:
»De er blevet modtaget under andre betingelser. De har for eksempel ikke skullet vente på at søge opholdstilladelse, hvilket for mange flygtninge indbefatter længere ophold i asylsystemet, hvor de ikke har adgang til arbejdsmarkedet,« siger Karen Nielsen Breidahl og konkluderer:
»Det var et helt andet system, der blev sat i værk, da krigen i Ukraine brød ud.«
Karen Nielsen Breidahl ville sammen med kolleger fra Aalborg Universitet og den norske forskningsstiftelse Fafo derfor undersøge, hvad de to forskellige tilgange har haft af betydning for flygtningene, der er kommet til landet.
De har undersøgt det ved at sende over 7.000 spørgeskemaer ud til syriske og ukrainske flygtninge i Danmark og Norge. Derudover har de kontrolgrupper fra majoritetsbefolkningen i begge lande, hvor Danmark Statistik bidrog til indsamling af data for den danske del.
Selvom der måske har været et politisk ønske om at give en ringere behandling til syrerne for at afskrække andre flygtninge, understreger Karen Nielsen Breidahl, at de syriske flygtninge faktisk også har en høj tilfredshed med mødet med store dele af det danske samfund.
Set i det lys er integrationen er gået ganske godt for begge grupper, forklarer hun:
»De kommer ind i to af de meget velfungerende samfund (Danmark og Norge, red,). De folk, der arbejder i asylcentre eller kommuner, er vant til at arbejde med de her grupper. Hvis du kom til Grækenland, kommer du ind i et helt andet system. Vi har faktisk statskapacitet til at tage os af folk,« siger Karen Nielsen Breidahl.
Den førte politik fra regeringens side kan dog ikke entydigt forklare, hvorfor flygtningene har svaret forskelligt på spørgsmålene i rapporten. Særligt ikke når det gælder tillid til samfundets institutioner.
Hvis man for eksempel kigger på flygtningenes tillid til institutionerne i det samfund, de kommer fra, er den generelt væsentlig højere for ukrainerne, end den er for syrere. Det er ifølge Karen Nielsen Breidahl nok ikke så overraskende.
»De syriske flygtninge er flygtet fra et system, der på flere områder ikke fungerede,« siger Karen Nielsen Breidahl.
Syrerne kom til Danmark fra en borgerkrig, hvor retssystemet og myndighederne ikke har været til at stole på. Ukrainerne flygtede fra en invasion udefra, som formentlig ikke i lige så høj grad har påvirket deres holdning til hjemlandets retssystem og myndigheder.
Karen Nielsen Breidahl forklarer, at de dermed kommer fra meget forskellige udgangspunkter, når de skal udvikle tillid. I nogle tilfælde vil man se, at gruppen med lavest tillid til hjemlandet kan ende med den højeste tillid til det nye samfund på grund af høje forventninger.
Men så simpelt er det ikke i rapporten. De ukrainske flygtninge har betydeligt højere tillid til det politiske system, udlændingemyndighederne og integrationssystemet i Danmark, end tilfældet er for de syriske flygtninge.
Omvendt har de syriske flygtninge højere tillid til det danske retssystem, uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet sammenlignet med ukrainerne.
Hvorfor resultaterne er så brogede i forhold til tillid, er uklart ifølge Karen Nielsen Breidahl.
Karen-Inge Karstoft, der selv forsker i flygtninges mentale helbred og ikke har deltaget i studiet, mener, at rapporten er spændende og vigtig.
Den er et stærkt bidrag til den nuværende forskning på området, fordi den både sammenligner på tværs af Norge og Danmark og sammenligner de to flygtningegrupper, konkluderer hun. Norge scorer i øvrigt bedre end Danmark i langt de fleste kategorier, særligt for de syriske flygtninge.
Hun bider især mærke i, at både de ukrainske og syriske flygtninge har så stor tillid til det danske og norske samfund. På nogle parametre har de endda større tillid end landets egne borgere. En dansker har altså mindre tillid til det land, de bor i, end en flygtning.
»Det er interessant, at begge grupper har en lav forventning i hjemlandet og en høj i det nye land,« siger Karen-Inge Karstoft, der er lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Ifølge forskerne bag studiet kan det skyldes en ‘honeymoon effect’, hvor man som flygtning er ekstra begejstret for det nye samfund, man er landet i, da udgangspunktet var langt værre.
Effekten falmer dog efter med tiden, skriver de. Derfor ville man forvente, at tallene for flygtninges tilfredshed med og tillid til det danske samfund vil falde for begge grupper, hvis man laver studiet igen om nogle år.
Karen-Inge Karstoft kunne have ønsket sig lidt fokus i rapporten på, hvornår denne effekt aftager. De syriske flygtninge har været her i et årti, og det kunne man måske have udnyttet.
Men det ændrer ikke ved, at hun er begejstret for, at forskerne har valgt at fokusere på begge grupper for at kunne sammenligne.
Der er endnu ikke nogen dato for, hvornår rapporten udgives som studie i et tidsskrift. Studiet er i gang med at blive fagfællebedømt. Og hvis alt går efter planen, skal undersøgelsen gentages i 2026.
