Mustafa, Muhammed og andre fiktive figurer har formet danskernes billede af gæstearbejderen

Før du læser videre, vil jeg bede dig om at tænke på en gæstearbejder i Danmark i 1971. Er det en mand eller en kvinde? Hvordan ser vedkommende ud? Hvilket land kommer gæstearbejderen fra?

Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad du tænkte på.

Men måske du forestillede dig en mellemøstlig mand i 30-40 års alderen med jakkesæt og kuffert i hånden. Én, som var kommet til Danmark for at tjene penge, han kunne sende til sin trængte familie i hjemlandsbyen? Sådan er der i hvert fald mange, som tænker.

Og det er faktisk bemærkelsesværdigt, for flertallet af gæstearbejderne i Danmark i starten af 1970’erne kom fra Vesttyskland, England og Jugoslavien, mange kom fra byområder, og en del af dem var kvinder.

Vi ved desuden, at ikke kun penge, men også eventyrlyst og muligheden for uddannelse var en vigtig drivkraft for flere gæstearbejdere.

Så hvorfor husker mange 1970’ernes gæstearbejder som en mellemøstlig mand, der sendte penge hjem til trange kår?

Det kan du blive klogere på i den her artikel. Men jeg kan afsløre så meget, at det blandt andet handler om, hvad folk så i fjernsynet.

Først skal vi kigge nærmere på de forskellige grupper af gæstearbejdere i 1970’ernes Danmark.

Vesttyskere, englændere, jugoslaver og tyrkere – og kvinder?

Ifølge Arbejdsministeriets og Socialministeriets betænkninger fra 1971 og 1975 var den største gruppe af gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne 5.396 arbejdere fra Vesttyskland.

Derefter kom de engelske arbejdere. Jugoslavere og tyrkere var de tredje- og fjerdestørste grupper med henholdsvis 2.185 og 1.755 arbejdstilladelser. I 1975 havde antallet af tyrkere overhalet englænderne, mens vesttyskerne fortsat var den største gruppe.

Betænkningerne viser samtidig, at der også var en større gruppe kvinder, for eksempel fra Jugoslavien, blandt gæstearbejderne, og så er det værd at bemærke, at nogle gæstearbejdere havde deres partner med til Danmark. Selvom de også arbejdede, blev de ofte bare kaldt ’gæstearbejder-koner’.

Ikke kun for pengenes skyld

Udover at gæstearbejderne ikke udelukkende var mellemøstligt udseende og mænd, så kom de heller ikke altid for pengenes skyld, og mange kom ikke fra en fattig by i et landområde.

Vigtig nyere forskning inden for kønsforskningen og internationale migrationsstudier har peget på, at helt op mod 23 procent af tyrkerne i Europa ikke kom primært for at arbejde.

De kom for at få en spændende oplevelse, et eventyr, for at uddanne sig eller for at opleve vestlige liberale samfundsnormer.

Og så er det tid til at vende tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvis gæstearbejderen oftest var vesttysker, kunne være en kvinde og måske ankom for eventyrets skyld, hvorfor husker vi så gæstearbejderen som en mellemøstlig mand med økonomiske motiver?

Fjernsyn former virkeligheden

De billeder og fortællinger, folk mødte på fjernsyn og i medierne i 1970’erne, rummer en del af svaret.

Så lad os dykke lidt ned i nogle af de udsendelser, der handlede om gæstearbejde.

I medieforskningen er der generelt konsensus om (for eksempel her, her og her), at fjernsyn former folks virkelighedsopfattelse.

Det gør fjernsynsmediet ekstremt magtfuldt. I 1975 havde omkring 85 procent af alle danske husstande et TV, og man så i snit cirka en time og nogle og 20-minutters TV om dagen.

Det er faktisk ret meget. Det beløber sig årligt til over 20 hele døgn foran fjernsynet. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilke billeder der strømmede ud af samtidens eneste fjernsynskanal hos Danmarks Radio.

I min ph.d.-afhandling beskæftigede jeg mig med gæstearbejderen i fjernsynet og som offentlig figur.

Noget af det, min forskning viser, er, at gæstearbejder-figuren før 1980’erne primært blev vist netop som en sydeuropæisk eller mellemøstligt udseende mand. Det på trods af, at flertallet var vesttyske, og at denne figur ofte blev brugt til at sætte både samfundet og dansk følelseskultur til debat.

Gæstearbejderen mellem bitterhed eller velvilje

I slutningen af ​​1960'erne og 1970'erne fangede TV-billeder ofte gæstearbejderen gennem en linse af fascination og begejstring. Særligt i 1960’erne, inden udenlandske arbejdere for alvor nåede Danmark, var gæstearbejderen et symbol på industriel fremdrift og vesteuropæisk velstand.

I nyhedsmagasinet Kontakt 21. marts 1972 stortrivedes spanske og portugisiske arbejdere i Köln i Vesttyskland. Programmet blev sendt på DR’s eneste kanal og viste billeder af gæstearbejdere, som ankom med tog i god ro og orden, smilende og grinende.

De stod i rækker på perronen, mens de blev registreret hos en arbejdsgiver. De vinkede og lavede sjove ansigter.

De glade gæstearbejdere var en god historie om økonomisk opsving i et succesfuldt Nordeuropa. Når fjernsynet portrætterede de nyankommne i den sindsstemning, kunne TV-seerne føle sig glade og tilpasse ved den økonomiske velstand, som de bidrog til.

Stemningen var en anden i et tidligere program fra juli 1969.

Nyhedsmagasinet Horisont citerede 30. juli en bitter italiensk arbejder i Köln: »Vi er med til at sætte tyskernes levestandard i vejret, men man kan ikke bruge os i vort eget land.«

Baggrundsbilleder viste forvirrede arbejdere på overfyldte togstationer. Ingen pæne køer.

Indslagets voiceover antog et kritisk perspektiv: »Arbejderne gør det af bitter nød og elendighed, for de får som regel ikke nogen særlig god modtagelse. Ikke mindst i Schweiz kan man se talrige skilte, der forbyder fremmedarbejdere adgang til restauranter og hoteller.«

Den utilfredse gæstearbejder blev her billede på et uordentligt system, som seeren kunne skamme sig en smule over.

Den åndeligt rige gæstearbejder

Ser man på de bredere forestillinger om gæstearbejder-figuren i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne, blev ikke-vestlige gæstearbejdere ofte skildret som lidt naive, undertrykte, men også håbefulde og loyale arbejdere i fiktions-, dokumentar- og underholdningsprogrammer - og næsten altid med økonomiske motiver.

Men selv om gæstearbejder-figuren havde få penge, blev hans rigdom på glæde og ånd tit fremhævet.

I fjernsynet og radioen mødte man dansende og syngende gæstearbejdere. Forskellige programværter mindede jævnligt en om, at danskerne var fattige på tradition og folkeånd sammenlignet med den rige tyrkiske, mellemøstlige og sydlandske kulturarv.

Her havde danskerne noget at lære, mente for eksempel radioværten i DR-programmet ’Fremmedarbejderne Synger’ fra 1971.

Særligt den tyrkiske arbejder blev i 1960’erne og lidt ind i 1970’erne ofte beskrevet som en uselvisk, moralsk og loyal arbejder, som ikke rørte alkohol. Man knyttede ofte de kvaliteter til den muslimske tro og stillede ham i opposition til den mere dovne danske arbejder, som sjuskede og drak fyraftensbajere.

Den autentiske gæstearbejder

Spoler vi lidt frem i tiden, støder vi i DR’s arkiver på en gæstearbejder-figur i fiktionsfilmen ’En fremmed iblandt os’ fra 1972.

Den var tiltænkt børn, men blev sendt i bedste sendetid, og her mødte seerne den marokkanske Muhammed. Med dansk fortællerstemme i baggrunden vandrede han rundt i København og betragtede danskerne.

En dominerende programsekvens foregik i et moderne supermarked, hvor ingen talte sammen.

Muhammed passerede sure damer på gangene med plastindpakket frugt og grønt, som duftede af ingenting. Han var bange for at købe det forkerte og kunne dårligt genkende kødet i plastikemballagen.

Hans foruroligende oplevelser i frugt- og grøntafdelingen blev klippet sammen med billeder fra en marokkansk markedsplads. Her var dynger af lysende frugter, som skiftede hænder i det livlige miljø. Folk talte, lo og forhandlede priser. Kameler gik i baggrunden.

Ved kassebåndet i Danmark stod Muhammed, mens varene automatisk rullede forbi. Han undrede sig over den danske befolkning, som hverken talte, smilte eller kiggede på hinanden, mens den danske voiceover sagde:

»Dem, som står og venter, har altid så travlt. Hvis ikke man skynder sig væk, ser damen ved kassen på én, mens man står og fumler med varerne… og så bliver man endnu mere fummelfingret. Bagefter går man ud i regnvejret med varerne, lige så alene, som da man kom.«

Danskernes liv og samfund til forhandling

I samme periode, og årene efter introducerede Danmarks Radio flere både faktiske og fiktive gæstearbejdere, som ofte havde det til fælles, at en dansk voice over i en eller anden form brugte dem til at sætte danskernes liv og samfund til debat.

I 1974 så danskerne sig selv udefra, da den fiktive arbejder Mustafa i et ni episoder langt oplysningsdrama mødte de notorisk umoralske og velfærdsforkælede danskere, som snød, slog, løj og nassede.

De moderne kriser i 1970'ernes velfærdssamfund blev altså sat til debat gennem forskellige mere eller mindre fiktive gæstearbejder-figurer med mellemøstlig baggrund.

Som udefrakommende så de ind i danskernes hverdag og fremførte en, for samtidens revolutionære tidsånd, klassisk samfunds- og kapitalkritik: Det moderne supermarked fremmedgjorde folk, mens en følelse af mening, autenticitet og liv strømmede ud af Marokkos markedsplads.

Men hvorfor husker vi så særligt den ikke-vestlige gæstearbejder?

Der er flere gode svar på, hvorfor den tyrkiske eller ikke-vestlige arbejder står særligt klart i den offentlige erindring.

Blandt andet er tyrkerne i dag den største etniske minoritetsgruppe i Danmark, og mindet om deres ankomst til Danmark er derfor blevet vedligeholdt.

Men en anden kulturhistorisk forklaring kunne være, at den ikke-vestlige gæstearbejder-figur på tv blev et slags prisme for majoritetsbefolkningens egen følelseskultur.

TV-folk, særligt i 1970’erne inden 1980’ernes indvandrerdebatter, brugte den brune, enlige gæstearbejder til at vise danskerne, hvordan de så ud udefra.

Gennem den ikke-vestlige gæstearbejder anlagde de et kritisk blik på den moderne industrialisering, det danske velfærdssamfund, på teknologiseringen, men også danskernes følelseskultur, som var meget i tråd med 1970’ernes revolutionære, kapitalisme- og samfundskritiske ånd.

Gik alle danskere virkelig ensomme rundt i regnvejr? Hvorfor talte de ikke sammen? Hvorfor følte danskerne sig flove over at danse og synge sammen? Hvor var den danske sjæl og ånd, havde moderniseringen af samfundet gjort det af med den?

På den måde fik den ikke-vestlige gæstearbejder, som en slags offentlig fiktionsfigur, en samfundskritisk stemme i en debat, som ikke altid havde meget med gæstearbejdere at gøre.

Men ikke desto mindre placerede det denne figur i den danske hukommelse i en vigtig periode, hvor Danmark var under store sociale, økonomiske og politiske forandringer.