Hvordan skal flygtninge bo i fremtiden?

Det var en tydeligt tilfreds udlændinge- og integrationsminister, der i november 2015 sjoskede igennem sne og sjap på en interimistisk gangsti mellem rækker af hvide telte i Thisted.

Inger Støjberg var kommet til byen for at inspicere den nye og allerede kontroversielle flygtningelejr for enlige, syriske mænd.

En beboer i lejren havde beklaget sig til DR over kulden i teltene, hvor radiatorerne angiveligt tændte og slukkede vilkårligt, og hvor der ikke var varmt vand i hanerne.

Men Inger Støjberg lod den fremmødte presse vide, at hun ikke så noget problem i leveforholdene.

»Teltene er fine og svarer til dem, der benyttes til at indkvartere f.eks. FN udsendte i katastrofeområder.« skrev hun blandt andet på Facebook.

Et lille år senere blev lejren i Thisted tømt. Flygtninge-krisen, som den blev døbt, var slut, og Udlændingestyrelsen meldte ud, at der var for få asylansøgere til, at det gav mening at holde gang i teltlejrene i Thisted, Næstved, Herning og Haderslev.

Men selvom antallet af flygtninge i Danmark har været faldende, er de på globalt plan steget gevaldigt siden. I 2015 registrerede FN 21,3 millioner flygtninge på verdensplan. I 2023 lyder tallet på 36,4 millioner. Så hvordan kan og bør man indrette områder til det stigende antal flygtninge fremover?

Det har Videnskab.dk bedt en ekspert i flygtningelejr-design om at give sit bud på.

Flygtninge tager layout i egne hænder

Hvis der er nogen, der har forstand på indretning af store flygtningelejre, så er det Rana Abudayyeh. Hun er lektor i indretnings- og boligarkitektur ved University of Tennessee i USA, hvor hun forsker i arkitekturens og infrastrukturens rolle i flygtningemiljøer.

Især flygtningelejren ved Zaatari i Rana Abudayyehs hjemland Jordan har fyldt meget i hendes forskning. Lejren er med sine over 80.000 primært syriske beboere verdens fjerdestørste - og den største af sin slags i Mellemøsten.

Gennem sin over 10 år lange historie har lejren gennemgået store forandringer, og de er i høj grad skabt af beboerne selv, fortæller Rana Abudayyeh til Videnskab.dk:

»Flygtningene begyndte selv at ændre på lejrens layout for bedre at imødekomme familiestrukturer og daglige behov.«

Hun har blandt andet brugt satellitbilleder fra Google Earth til at se på, hvordan lejrens boligområder har ændret form over fem år.

»Muligheden for at flytte skurvogne, samle dem og tilføje nye elementer gjorde, at beboerne selv kunne ændre lejrens oprindelige layout fra generiske rækker til livlige kvarterer og distrikter,« fortæller hun.

»Den fleksibilitet og frihed gjorde det også muligt for beboerne at skabe en kommerciel bydel i lejren ved at omdanne nogle af skurvognene til bagerier, butikker og restauranter.«

Det er vigtigt for beboernes mentale helbred, påpeger hun. Forskere fra blandt andet Fordham University, USA, har foretaget en gennemgang af tidligere studier og nået frem til, at ikke bare krigstraumerne selv, men også det ustabile flygtningemiljø og mangel på formål spiller ind på dårligt mentalt helbred.

Der opfindes stadig nye flygtningehjem

Netop beboernes mentale behov for kontrol og hjemlighed har inspireret Rana Abudayyeh til at levere sine egne designforslag til flygtningemiljøer.

Hun har blandt andet designet et bidrag til IKEA’s prisvindende 'Better Shelter' - et flygtningehjem, der i bedste IKEA-stil kommer i flade papkasser med en instruktionspjece.

Hertil har hun designet en flytbar væg, der både kan bruges som møbel, rumdeler, 'grøn væg’ med stueplanter til bedre indendørs luftkvalitet og som udendørs væg med plantekasser, der kan dyrkes grøntsager i.

Hun har også designet større arkitektoniske koncepter såsom en hel boligblok baseret på containere, bæredygtige teknologier og muligheden for at bygge ovenpå, så der kan være hjem på de øverste etager og forsamlingshuse, butikker og så videre på de nederste.

Hun er dog langt fra den eneste, der har arbejdet på smartere designs til flygtningelejre. Hun fremhæver selv virksomheder som Cutworks, der har skabt et design af betonsheltere. De kan sættes op på 24 timer takket være cement, der kan rulles ud og blot skal have tilført vand.

Hun nævner også Zaha Hadid Architects, der har designet skolebygninger af telte, som er nemt flytbare og oplagte til udsatte områder og flygtningelejre.

Mobilteknologi skaber forandring

I de seneste årtier er der sket en række teknologiske gennembrud, der har haft betydning for måden, man driver flygtningelejre på.

Rana Abudayyeh fremhæver især én teknologi, der har skabt store forandringer: smartphonen.

Hun fortæller, at FN’s World Food Programme (WFP) i 2017 indførte et digitalt betalingssystem via blockchain-teknologi, de kalder for Building Blocks.

Det betyder, at i stedet for at bruge et væld af ressourcer på økonomiske mellemmænd og logistik med at få mad ind i lejren sender WFP penge ind på beboernes digitale konti, som er knyttet til deres identitet.

For at sikre, at pengene bliver brugt af de rette personer, er der indført øjen-skannere i stedet for kort-skannere i lejrens FN-drevne supermarkeder, der kobler beboernes penge sammen med deres iris.

Men telefonerne har også en blødere værdi for beboerne, fortæller Rana Abudayyeh.

»Det sikrer, at de syriske flygtninge har kunnet bære deres minder og identitet fra hjemlandet med sig. De har video og billeder fra det sted, de forlod. Det bruger de som skabelon til at indrette deres nye hjem.«

Og så har smartphones givet flygtningene mulighed for at dele deres historier og skæbner med omverdenen - noget, der også kan hjælpe med at skabe bedre vilkår i lejren, forklarer hun:

»Beboerne kan bruge telefonerne til at dokumentere og sprede deres oplevelser og udfordringer i lejren. Det muliggør global opmærksomhed og kan stille folk til ansvar.«

Den danske udfordring

I tilfældet med flygtningelejren i Thisted gik en del af kritikken på at huse personer i telte, navnligt med tanke på den danske vinter, der viste tænder, da de første beboere flyttede ind.

Den bekymring er fuldt berettiget, vurderer Lars Gunnarsen, der er indemiljørådgiver og forhenværende professor ved BUILD-Instituttet på Aalborg Universitet. Han har i årtier forsket i indeklima og dets effekt på mennesker.

»Indeklimaets påvirkninger er meget vigtige for både sundhed, velvære, trivsel, livskvalitet, læring og produktivitet,« forklarer han til Videnskab.dk.

»Og med et udeklima som i Danmark kan det være svært at skabe et godt indeklima i et telt.«

Han fremhæver fire vigtige betingelser for et godt indeklima: Lys, lyd, luft og temperatur.

Selvom alle fire betingelser er vigtige, er det temperaturen, der har den største påvirkning på vores psyke, fortæller han:

»Temperaturen er det, vi reagerer stærkest på. Det er hamrende ubehageligt at sidde og ryste af kulde. Så er det, man begynder at træffe farlige valg såsom at tænde bål inde i teltene.«

Han bruger vinteren 2022, hvor der var krav om 19 grader på offentlige arbejdspladser, som eksempel:

»Der stod den jo på lange underbukser, tykke uldtrøjer og flere lag tøj fra top til tå for at være i komfort. Kommer vi under de 18 grader, så bliver fingrene stive. Så har man brug for vanter, og så falder produktiviteten. Man kan heller ikke skrive med kæresten og den slags, så livskvaliteten daler også.«

Lave temperaturer kan også være et problem for luftkvaliteten, hvis de indvendige flader nemt bliver nedkølet.

»Når der er 100 procent relativ fugtighed derude ved 8 grader, og der er bare 10 grader eller noget i den stil på den indvendige overflade, så kommer der kondens af vand fra udånding og øvrige aktiviteter på indersiden af teltdugen. Efter nogle dage giver det baggrund for vækst af skimmelsvampe,« forklarer han.

»Så risikerer beboerne at blive allergiske over for skimmelsvamp. Det begynder også at stinke, og selv dem, der ikke er allergiske, får hovedpine og bliver trætte.«

Han mener derfor, at det er vigtigt at tage indeklimaet alvorligt og være varsom med at indkvartere folk i telte, især uden for sommerperioden.

»Hvis vi har en flygtningelejr, så har vi også et ansvar for de mennesker, der bor der. Vi har jo ikke interesse i, at de ikke kan tænke klart og være produktive, eller at de bliver syge,« afslutter han.

En del af samfundet

Rana Abudayyeh mener, at man bør gøre op med, hvad hun betegner som en fejlopfattelse af flygtningelejre:

»Man forbinder ofte arkitekturen og opbygningen af flygtningelejre med noget midlertidigt. Men der er brug for, at området er bæredygtigt at bo i, længe efter det er opbygget.«

I Zaataris tilfælde troede flere i 2013, at der blot ville være tale om en eller et par måneders beboelse. Nu er der gået et årti, og flere børn er født og opvokset i lejren.

Inden teltlejren i Thisted lukkede, blev der klaget over, at det, man troede var et midlertidigt ophold på et par uger, viste sig at være mere permanent.

»Fremtidens lejre bliver nødt til at fokusere på ikke bare at være en akut løsning, men også en langsigtet udvikling med modstandsdygtigt miljø og bæredygtig økonomi,« udtaler Rana Abudayyeh.

Hun fortæller, at man også har tænkt det omkringliggende samfund ind i Zaatari-lejrens opbygning, da man i 2017 gjorde den til verdens første solenergi-drevne flygtningelejr.

»I dag er lejrens solcellepark koblet på Jordans nationale netværk, som ubrugt energi sendes tilbage til. Det er med til at støtte lokalsamfundets energibehov, og det hjælper landet med at nå dets vedvarende energimål.«

Rana Abudayyeh håber, at man fremover ser flygtningelejre som en ressource frem for en unødvendig udgift.

»Lejrene får ofte et skidt omdømme. Vildfarelser, der maler et billede af flygtninge som noget, der dræner systemet, er ikke bare forkerte, men farlige. Trods den modgang, diskrimination og knaphed, flygtningene udholder hver dag, er de ukuelige individer og ressourcestærke som gruppe, der har meget at tilbyde det lokale og globale samfund,« afslutter forskeren.