Efter 13 lange års borgerkrig og 54 års brutal ledelse fra Assad-familien er præsident Bashar al-Assad væltet af magten i Syrien og flygtet ud af landet.
Men hvad skal – eller kan – der nu ske med de millioner af syrere, der er flygtet ud af landet i løbet af den blodige konflikt?
Flere danske politikere, herunder Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn og Konservatives Rasmus Jarlov, har udtrykt håb om, at syrerne i Danmark nu snart vil vende hjem.
Men hvor realistisk ser det ud lige nu, og hvad vil det kræve, hvis de omtrent 45.000 syrere, der bor i Danmark, skal vende hjem?
Det har Videnskab.dk talt med tre forskere om.
Har de overhovedet et hjem?
Sune Haugbølle er professor i globale mellemøststudier ved RUC.
Han har fulgt situationen i Syrien tæt og har igennem sin forskning også kontakt til en række syrere i Danmark:
»Først og fremmest er der generelt et stort håb hos mange af de syriske flygtninge i Danmark om at vende hjem,« siger han til Videnskab.dk.
»Men for mange syrere findes det hjem, de forlod, bare ikke længere. Syrien er jo et land, hvis infrastruktur og boliger er ødelagte efter så mange års borgerkrig, og der er ikke boliger nok til de folk, der gerne vil vende hjem.«
Og selvom Assad-styret nu er faldet, vil boligerne ikke blomstre op lige med det første.
»Hvis alting går i den retning, mange håber, kan en genopbygning af landet måske starte om halvandet til to år. Men selv da vil der stå mange mennesker længere fremme i køen end flygtninge i Danmark. For eksempel dem, der allerede befinder sig i regionen.«
I slutningen af 2023 var der ifølge Dansk Flygtningehjælp 5,2 millioner syriske flygtninge i Syriens nabolande, primært Tyrkiet, mens 7,2 millioner er fordrevet internt i Syrien.
»Hvem der har mulighed for at vende hjem først, kommer an på, om man har gode familieforbindelser i landet og ressourcerne til at rejse hjem og besøge dem,« vurderer Sune Haugbølle.
»Det er de færreste, der lige køber en flybillet nu og her. Mange vil vente og se, om tingene bliver mere stabile, før de tager en så stor beslutning, som det jo vil være at opgive deres liv her og flytte tilbage. Lige nu er de bare glade på deres familiers og hjemlands vegne.«
Syrere i Danmark mangler tillid til hjemlandet
En ting er genopbygning af boliger og infrastruktur – noget andet er genopbygningen af tillid til systemet, institutionerne og mennesker mere generelt. Og ifølge ny forskning er det en udfordring hos langt størstedelen af syrerne i Danmark.
Karen Nielsen Breidahl, der er integrationsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, forsker i flygtninges og indvandreres erfaringer, oplevelser og udfordringer i de lande, der har taget imod dem.
Hun og hendes kolleger er i gang med forskningsprojektet MIGTRUST (finansieret af det norske forskningsråd), hvor en lang række flygtninge – herunder 1.659 syriske flygtninge i Danmark – har svaret på spørgsmål fra Danmarks Statistik om blandt andet tillid til både deres hjem- og værtsland.
Forskningsprojektet er ikke udgivet endnu, men Videnskab.dk har fået lov til at referere fra den del, der handler om syrernes tillid, og som er gennemarbejdet af forskerne og indsamlet af Danmarks Statistik.
Blandt andet bliver syrerne i Danmark spurgt: Vil du mene, at de fleste mennesker i Syrien er til at stole på, eller at man skal være meget forsigtig, når man omgås andre?
Her svarede blot 20 procent, at de generelt stoler på deres medmennesker i deres hjemland – tallet ligger på 48 procent i deres tillid til medmennesker i Danmark.
Derudover har blot 8 procent nogen eller meget tillid til det syriske retssystem, 5 procent nogen eller meget tillid til de syriske medier og 20 procent har nogen eller meget tillid til det syriske uddannelsessystem.
Og selvom tallene er fra omkring årsskiftet 2023/2024 – altså før man oplevede Assad-styrets fald – er det vigtige tal at holde sig for øje, siger Karen Nielsen Breidahl:
»Den her ekstraordinært store mistillid til hjemlandet handler ikke kun om det politiske system, men vidner om en grundlæggende mistillid til en række forskellige institutioner i Syrien,« lyder det fra hende.
»Uanset hvem der ender ud med at overtage magten, vil mange af institutionerne være de samme, og det vil stort set være de samme medmennesker, der udgør den syriske befolkning og dermed de cirka 80 procent, der ikke er tillid til.«
Hos de syriske flygtninge i Norge er tallene nogenlunde de samme, så resultaterne handler ikke blot om specifikt syrerne i Danmark, påpeger hun.
Hun mener derfor, at det vil kræve en del for de herboende syrere at genopbygge tilliden til mange vigtige elementer i hjemlandet.
»At opbygge tillid til andre mennesker og institutioner er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden. Teorier om, hvad der fremmer tillid, peger blandt andet på, at personlige erfaringer i høj grad betyder noget,« forklarer Karen Nielsen Breidahl.
»Set i det lys kan der argumenteres for, at det i høj grad er de personlige oplevelser, som flygtningene har fra Syrien, der skaber mistilliden til landets institutioner. Så selv med de meget positive historier, som de måtte følge fra Danmark, er det formodentlig langtfra nok til at genvinde tilliden.«
Hvad så i mellemtiden?
Så ifølge Sune Haugbølle og Karen Nielsen Breidahl kan det altså kræve både nye boliger og genopbygget tillid, før mange af de syriske flygtninge kan og vil vende hjem.
Men det betyder ikke, at man som flygtning definitivt vender sit hjemland ryggen i mellemtiden, heller ikke selvom man fortsat engagerer sig i det danske samfund, påpeger Nauja Kleist, seniorforsker i migration og global orden hos DIIS.
»Mange har måske en forestilling om, at jo mere man integrerer sig i et modtagerland, desto mere afskæres man fra sit hjemland. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Nærmere tværtimod.«
Hun har i de senere år beskæftiget sig med somaliske diasporagrupper – det vil sige befolkningsgrupper, der lever spredt uden for deres hjemland – og hvordan de håndterer tilhørsforhold og genopbygning af deres hjemland.
»Danmark er jo et foreningsland, og det har mange herboende somaliere taget til sig. De starter foreninger til konkrete initiativer såsom hjælp til at genopbygge skoler, hospitaler og anden infrastruktur i katastroferamte områder i Somalia,« forklarer hun.
»Det er også en vigtig del af islam at hjælpe dem, der har brug for det, og ofte samler man sig transnationalt over for eksempel WhatsApp for at hjælpe familiemedlemmer og bekendte både i og uden for Somalia. Der hjælper det jo også at have integreret sig godt og er ressourcestærk.«
Nauja Kleist har ikke forsket i syriske flygtninge eller situationen i Syrien, så hvad der præcis skal til, før de kan vende hjem, kan hun ikke udtale sig om.
Men en pointe, hun har med fra sin forskning i diasporagrupper fra Somalia og desuden Ghana, er, at deres engagement i hjemlandet betaler sig:
»Hvis man vil vende tilbage, så kan det være en meget stor fordel og måske også nødvendigt, at man har bidraget undervejs, så man ikke har siddet isoleret og ikke bidraget eller holdt kontakten.«
