»Fly on the wiiings of looove« fylder 25 år: Her er hemmeligheden bag Brødrene Olsens Eurovision-hit

Stockholm 2000: To midaldrende mænd fra Odense træder ind på en scene i en arena foran 16.000 ellevilde tilskuere.

Mændene, der ovenikøbet er brødre, er klædt i sort fra top til tå. De har hver især en guitar hængende på maven, og de smiler bredt, ja, de griner nærmest, mens lyden af en panfløjte følger dem i deres gang frem til mikrofonstativerne.

»In the summer niiight, when the moon shines briiight,« skråler den ene.

Og resten er historie. Dansk musikhistorie.

https://www.youtube.com/watch?v=JF8fkHK0AWs

‘Noller’ og Jørgen, tilsammen Brødrene Olsen, vandt for 25 år siden Eurovision. En bedrift, der dengang kun var sket én gang før i historien i 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingmann vandt med sangen ‘Dansevise’.

Men hvad gjorde vindersangen ‘Fly on the wings of love’ (Smuk som et stjerneskud på dansk) så speciel?

Videnskab.dk har søgt svar hos en hitliste-forsker og en garvet Eurovision-sangskriver, der står bag årets danske bidrag til sangkonkurrencen.

En tabt kasse øl

Først ringer vi til Henrik Smith-Sivertsen, ph.d. i musikvidenskab med speciale i populærmusikhistorie. Han forsker i Melodi Grand Prix, dansktop og hitlister på Det Kongelige Bibliotek.

En større ekspert på området findes næppe herhjemme. Alligevel tog Henrik Smith-Sivertsen grueligt fejl, da han første gang hørte Brødrene Olsens Eurovision-bidrag i 2000:

»Jeg dømte sangen så hårdt ude,« siger han til Videnskab.dk, mens han griner i telefonen.

»Jeg væddede faktisk en kasse øl med en ven om, at sangen blev nummer sjok. Nu var jeg ikke musikforsker dengang. Men jeg syntes jo, at jeg vidste helt vildt meget om popmusik,« fortsætter han og skynder sig at tilføje, at han ikke stod alene med sit fejlskud.

De internationale bookmakere gav nemlig pengene hele 21 gange igen, hvis det odenseanske brødrepar løb af med sejren.

»Det er høje odds. Det svarer til, at Vejle skulle vinde mod Barcelona i fodbold. Så det var virkelig ikke sandsynligt, at de vandt,« husker Henrik Smith-Sivertsen.

Hvorfor dømte du dem så hårdt ude?

»Jeg syntes ikke, at ‘Smuk som et stjerneskud’ var særlig god som sang. Og så var det bare to midaldrende mænd, der sang om moden kærlighed. Det sagde ikke 26-årige mig ret meget, naturligt nok,« siger hitlisteforskeren:

»Men det fede er, at idet de går på scenen i Det Internationale Melodi Grand Prix, vidste jeg med det samme, at jeg ikke bare havde ramt lidt forkert. Jeg havde ramt fuldstændigt forkert,« lyder det fra Henrik Smith-Sivertsen.

Troværdighed, livsglæde og et afvæbnende grin

Da Jørgen og ‘Noller’ trådte ind foran de 16.000 tilskuere på Globen i Stockholm, var det nemlig med »en ro og glæde«, så selv en skeptisk Henrik Smith-Sivertsen måtte overgive sig.

»Det var to mænd på en scene, der bare var til stede. Og det stod som en kontrast til alle de her indstuderede shows, der ellers havde været, med effekter og dansere,« siger den danske Eurovision-forsker.

»Og så er der det her tidspunkt midtvejs i første omkvæd, hvor Jørgen kigger på ‘Noller’ og smiler på en alt andet end indstuderet måde. Til sidst i første omkvæd kommer der også sådan et spontant grin fra Jørgen. Det er ren livsglæde.«

»De har det bare så godt, og man får indtryk af, at sangen ‘Fly on the wings of love’ lige så godt kunne være noget, som de sang til hinanden. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg beskriver det,« fortsætter han.

Henrik Smith-Sivertsen har skrevet en afhandling om 'autenticitets-forestillinger' i populærmusik. Og det er lige præcis det, han ser i deres performance, når han genser den i dag: Glæden virker ægte og autentisk, når de står på scenen, siger han:

»Og det at noget føles ægte er enormt vigtigt, hvis man skal sælge plader eller brænde igennem til Melodi Grand Prix. Når vi bedømmer hinanden, så er det mest grundlæggende for vores relation, om den føles autentisk,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

En lignende pointe kommer fra musiker Marcus Winther-John. Han underviser i sangskrivning og komposition på Det Jyske Musikkonservatorium. Og så har han skrevet årets danske vindersang ‘Hallucination’, som synges af den færøske sanger Sissal.

https://www.youtube.com/watch?v=gdCAgiSIOUc

Marcus Winther-John roser ‘Smuk som et stjerneskud’ for at være en »troværdig« sang:

»Sangen handler om det smukke i at være i et langt forhold mellem to mennesker. Og det er et troværdigt emnevalg for to modne herrer. Meget mere troværdigt end hvis de skulle ud og score.«

»Det er utrolig vigtigt, at jeg kan tro på historien, når den bliver formidlet af artisten,« tilføjer han.

Panfløjten og call to action-trommerne

Generelt mener Marcus Winther-John, at Brødrene Olsens vindersang lever op til alt, hvad en god Grand Prix-sang skal kunne gøre.

»It ticks all the boxes,« som han siger og starter med introen.

»Sangen starter med en trommerytme, der kører nogle takter. Det er sådan et ‘call to action’. Uden at de afslører, hvad der kommer, så fortæller trommerne os, at vi har noget spændende i vente,« forklarer Marcus Winther-John.

»Og en god trommerytme taler altså bare ind i noget instinktivt i os mennesker. Så er vi beredte. Det er jo det første instrument, der nogensinde har været. Så det vækker et urinstinkt i os.«

Efter trommerne kommer der noget, som ifølge Marcus Winther-John er »super klassisk« for en MGP-sang. Et instrument - i dette tilfælde en panfløjte - kommer ind og spiller melodien for omkvædet eller »hooket«, som han kalder det:

»Det synes jeg er dejligt. For når du når til omkvædet for første gang i dit liv, så har du lige fået listet melodien ind i din hjerne, så den virker bekendt. Og du tror måske, at du aldrig har hørt den før, fordi den har været forklædt med en panfløjte.«

Den slags tricks er med til at understøtte den mekanisme, der måske er allervigtigst for, hvornår en god popsang bliver til en decideret ørehænger:

»Det, man bruger mest energi på, når man lytter til en sang, er at genkende mønsteret for sangen.«

»Så at skrive en god popsang handler grundlæggende om at guide lytteren gennem melodien på en logisk måde; hele tiden at give en hjælpende hånd gennem sangen,« forklarer Marcus Winther-John.

Og det er én af de ting, som ‘Fly on the wings of love’ gør så godt, mener den danske musiker og sangskriver, der har skrevet et hav af MGP-sange. Blandt andet har han skrevet en cypriotisk vindersang og sange til Sverige, Andorra og Spaniens nationale finaler.

Hvis du vil lære endnu mere om mønstergenkendelse, og hvordan ‘Fly on the wings of love’-sangen er konstrueret, så kan du nørde videre i faktaboksen.

‘Grand Prix-momentet’ og Cher-effekten

Når Eurovision-sangskrivere som Marcus Winther-John går i gang med at komponere et Grand Prix-hit, taler de gerne om et ‘Grand Prix-moment’:

»Det er klimakset i sangen, og dér at sangen står og blinker maksimalt. Det er tv-øjeblikket, hvor man virkelig får fornemmelsen af, om en sang føles som en vindersang,« forklarer han.

‘Grand Prix-momentet’ ligger som regel i sidste omkvæd (som typisk er det tredje), og det er da også tilfældet for ‘Fly of the wings of love’. Fidusen er, at man gør mest muligt for at bygge op til det her moment.

»Momentet vil kun virke, hvis der er et eller andet, der indikerer, at nu sker der noget specielt. Typisk vil man skrive et C-stykke, hvor musikken ændrer sig lidt, eller man vil lave en ‘breakdown’ af en art, der lægger op til momentet,« forklarer Marcus Winther-John.

Og det er her, at Brødrene Olsen gør brug af et greb, der måske vil skyde sangen ind i dansk musikhistorie for altid.

Lige før tredje omkvæd stopper, slipper Jørgen grebet om guitaren, orkestret og koret stopper, mens Jørgen kigger ind i kameraet og løfter hånden:

»Fly on the wings of love. Fly, baby, fly. Reaching the stars above. Touching the sky,« synger han. Men hans stemme har ændret sig og lyder nærmest robot-agtig.

Det er det første danske eksempel på brugen af autotune. En effekt på vokalen, som Cher bryder igennem med i sit mega-hit ‘Believe’, der udkom cirka halvandet år før Brødrene Olsens sang.

»‘Believe’ var det første megahit med autotune som effekt på vokalen. At de bruger det halvandet år efter, det er altså ret fremsynet og moderne af dem. Dengang gik udviklingen langsommere, og et eller to år var ikke særlig lang tid i musikbranchen-tidsregning,« siger Marcus Winther-John.

»Jeg tror, at det var ret afgørende for, at de vandt, at de brugte den her Cher-effekt. Fordi det ellers bare var to ‘old dudes’ med guitarer. Men effekten gjorde, at de også blev tidstypiske og moderne,« fortsætter han.

Det ældste trick i Eurovision-bogen

Og så er Cher-stykket øjeblikket, hvor alt står stille, inden sangen går én hel tone op, og de to glade brødre leverer omkvædet for sidste gang i et såkaldt Grand Prix-moment.

Netop tricket med at gå en halv eller hel tone op i sidste omkvæd er det måske ældste trick i Eurovision-bogen, fortæller Marcus Winther-John.

»Effekten er egentlig meget ligefrem. Når man rykker en tone op, så føles sangen mere opløftende. Og Melodi Grand Prix-musik er opløftende musik,« siger den danske sangsnedker.

Derudover handler det om, at man gerne vil fodre lytterne med forløsende øjeblikke, forklarer han:

• I første omkvæd handler det om, at man skal lære melodien og teksten hurtigst muligt at kende. Så det er en forløsning i sig selv, når man møder omkvædet første gang.
• I andet omkvæd ‘vinder man’ på, at man kender omkvædet. Og der er point og bonus for det familiære.
• Men i tredje omkvæd er der ikke en ekstra forløsning, hvis man fortsætter i samme rille. Derfor skaber man den ekstra forløsning ved at gå en halv eller hel tone op.

Hjerte med vinger og åbne vokallyde

Toner op og ned, autotune, hooks og breakdowns. Nu har det meste handlet om musikken. Men hvad med sangteksten? Hvad kan den?

Det har Marcus Winther-John også et bud på.

»Titlen ‘Fly on the wings of love’, som synges igen og igen, er en visuel metafor, der er supernem at forstå, og der er en kæmpe styrke,« siger han.

»Hvis du kan forstå billedet og se det for dig - helt bogstaveligt - så har du en god tekst, der trykker på nogle emotionelle knapper. Mange ser måske et hjerte med vinger eller noget, der flyver, når de hører teksten.«

Henrik Smith-Sivertsen - vores hitliste-forsker fra artiklens begyndelse - peger også på endnu en styrke i teksten: Rimmet på vokalerne, der går igen gennem hele sangen, er dejligt nem at skråle med på.

Tænk bare på ‘fly’ og ‘sky’, ‘bright’ og ‘night’ og på ‘love’ og ‘above’.

»I Eurovision-musik er ordenes klang vigtigere end deres semantiske betydning. Det skyldes, at man optræder foran mange tilskuere, der ikke er så dygtige på engelsk. Så det handler om at gøre det nemt at skråle med alligevel,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

Marcus Winther-John tilføjer:

»‘Fly’ og ‘love’ og så videre er nogle dejligt åbne vokallyde. Og åbne lyde klinger godt. Så det er klart endnu en af sangens styrker,« siger han.

En festsang, der bygger bro mellem generationer

Men sangens succes begrænsede sig ikke kun til at vinde Eurovision. Den solgte uhørt mange plader herhjemme: Den blev nummer 1 på årslisten med 187.015 solgte cd’er i 2000, hvilket ifølge Henrik Smith-Sivertsen er »rigtig meget«.

Men hvorfor - udover at det prikker til en national stolthed - blev sangen også efterfølgende et megahit herhjemme?

Det har Henrik Smith-Sivertsen en forklaring på.

»Sangen ramte bredt. Og den ramte mange forskellige segmenter. Den ramte Giro 413- og dansktop-segmentet. Men den ramte også middelklassen og de her børn af 60’erne, fordi Brødrene Olsen både var med i hippie-musicalen 'Hair' og popidoler, før de var med i Eurovision,« siger han.

»Derudover er det jo en festsang. I årene efter var det svært at komme udenom ‘Smuk som et stjerneskud', når man var til sølv- eller guldbryllup. Så de ramte lige ind i en dansk festsangtradition,« slutter Henrik Smith-Sivertsen.