I den forgangne uge udspillede et af det danske samfunds små ritualer sig. Dansk Melodi Grand Prix løb af stablen, med bønhørig scenelys og guldkonfetti, og utvivlsomt popcorn og matadormix i sofahjørnet over det ganske land (inklusive i min stue).
Udfaldet af konkurrencen plejer at skabe overskrifter dagen efter, med fokus på sangen og showet og vinderchancer. I denne omgang fik debatten dog en lidt anden og ny drejning. For det første var det en ung mand med marokkansk baggrund som vandt konkurrencen; for det andet var der i dele af netop denne unge mands sceneshow hængt et dannebrogsflag op som baggrund.
Vi undgår Dannebrog rammer jorden
Som understreget af den engelske sociolog Richard Jenkins, som i dele af sit arbejde har fokuseret på Danmark (og ikke mindst danskerne i Skive, se bogen 'Being Danish - Paradoxes of Identity in Everyday Life') har danskerne en paradoksal forståelse og brug af deres flag. Eksemplerne er mange.
På den ene side sørger vi pænt for, at undgå at Dannebrog rammer jorden, når vi hiver den ned af flagstangen (inden solnedgang, selvfølgelig). Og på samme måde er der nogen som kan hasardere over, at en ikke 'rigtigt' dansk kan bruge Dannebrog som en del af et sceneshow.
På den anden side (som Jenkins understreger), så bruger vi – og ser det som helt naturligt at bruge – vores nationalflag på måder, som umiddelbart står i skarp kontrast til de tydeligt udtalte grænsedragninger mellem 'går-går ikke', som findes i andre sammenhænge.
Dannebrog vejer over køledisken, når der er udsalg i det lokale supermarked, på forsiden af glitrede reklamer, og endog i miniudgaven midt i børnenes fødselsdagslagkage og boller. Sagt på en anden måde – og med et akademisk analytisk blik (som bl.a. hos Richard Jenkins) – så er vores forståelse og praksis af det nationale, herunder vores brug af utvetydigt nationale symboler, paradoksal.
I lang tid holdt Danmark sig helt ude af konferencen
Det paradoksale i forståelsen af det danske var også tydeligt i det interview med Basim, som blev bragt i DRs program 'Aftenshowet' mandag d. 10. marts. Et spørgsmål var her interessant, og giver mening at refere.
Studieværten startede med at understrege af Melodi Grand Prix var noget af det mest danske man kunne forestille sig, på linje med kærnemælkskoldskål og rødgrød med fløde, og givet af Basim havde marokkanske rødder var det af den grund bemærkelsesværdigt at han stillede op.
Det internationale Melodi Grand Prix blev indstiftet i 1956. Danmark kom med året efter, i 1957, sammen med England og Østrig. I en længere årrække valgte Danmark helt at holde sig ude af konferencen (1967-1977). Melodi Grand Prix som begivenhed må således mindst ligeså høj grad som en national begivenhed ses som et internationalt; hvis ikke mere.
Hvordan det alligevel knyttes til danskhed på en måde, som eksemplet ovenfor er udtryk for, er således interessant: fra en forskningsbaseret vinkel ikke mindst ud fra et integrations- og globaliseringsforskningsperspektiv.
Vi er afhængige af det globale
Som understreget af en lang række af de forskere, som har beskæftiget sig med krydsfeltet mellem det globale og det nationale (Stuart Hall og Arjun Appadurai kan nævnes som eksempler til dem, der har lyst til at gå på biblioteket efter at have læst dette) har globaliseringen mere end én effekt.
Den er diffus, flertydig og virksom indenfor flere forskellige rumslige skalaer. På den ene side medfører globalisering en intensiveret internationalisering, både hvad angår handel, migration, medier, kultur (herunder musik og musikkonkurrencer).
Globaliseringens effekt på det danske Melodi Grand Prix 2014 er absolut synligt ud fra flere parametre (herunder, at der i det hele taget var Melodi Grand Prix). På den anden side kan globalisering også medføre en øget essentialisering af fx nationale identiteter som den danske – som langt fra behøver at have noget at gøre med reelle praksisser og levede liv.
Samtidigt med at vi som befolkning på flere planer benytter os af og er afhængige det globale, og (med Arjun Appadurais ord) de fantasier om alt fra nydelse til fællesskaber, som dette bringer med sig, så indeholder globaliseringen også en modsatrettet fantasi: Fantasien om det oprindelige, det egentlige, ofte iklædt det nationale eller religiøse fællesskabs klædedragt.
Ideen og kategoriseringen af Basim som 'udenfor' og Melodi Grand Prix som absolut dansk, kan analyseres ud fra sådanne essentialiserede forståelser. Hvordan sådanne forståelser overskygger en begivenheds faktuelle historie og et individs livsbane understreger, til fulde, deres magtfuldhed.
