Dansk byggeforsker er dog ikke nervøs for betonen i Danmark, selvom RAAC-betonen, der skaber bekymring i Storbritannien, også er udbredt i dansk byggeri.
»Klart nej«.
Så kontant lyder svaret fra seniorforsker Thomas Cornelius fra Aalborg Universitet, når han bliver spurgt til, om vi i Danmark skal frygte de betonkonstruktioner, der den seneste måned har fået myndighederne til at lukke over 100 skoler i Storbritannien.
Skolelukningen fandt sted grundet bekymring om, at en type særlig armeret gasbeton - også kaldet RAAC-beton - vil kollapse i skolerne uden varsel.
Nu kommer britiske forskere med et dystert varsel:
»Det er kun et spørgsmål om tid, før resten af verden begynder at stå over for lignende problemer,« som Christian Stone, der forsker ved Concrete Preservation Technologies i Nottingham, siger det til Nature.
Men det afviser den danske beton- og byggeforsker Thomas Cornelius altså blankt herhjemme:
»Jeg kan klart afvise, at det er en frygt, vi bør have i Danmark. Sandsynligheden for, at det sker i Danmark, er meget, meget, meget lille,« siger Thomas Cornelius til Videnskab.dk.
En lørdag helt tilbage i juli 2018 kollapsede loftet på lærerværelset ud af det blå på en folkeskole i Storbritannien. Sammenbruddet fandt sted, fordi dele af loftet var bygget med en særlig armeret gasbeton - også kaldet RAAC-beton.
Britiske myndigheder har siden gennemført løbende risikovurderinger for at undersøge, om det samme kunne ske i andre offentlige bygninger.
I starten af september ledte det til en beslutning med store konsekvenser, da over 100 britiske skoler af sikkerhedsmæssige årsager måtte lukke. I Storbritannien taler man nu ligefrem om en RAAC-krise.
RAAC-beton eller armeret gasbeton, som det kaldes i Danmark, blev opfundet i 1930’erne og bliver typisk anvendt i gulv og loft. Brugen af betonen boomede 1960'erne og -70’erne, og det er flittigt brugt over hele kloden fra Nordamerika og Asien til Europa.
Også i Danmark er det et meget udbredt byggemateriale, fortæller Thomas Cornelius.
»Jeg vil skyde på, at i hvert fald 5 procent af alle dæk (gulv-, og loftkonstruktioner, red.) i Danmark indeholder armeret gasbeton,« siger seniorforskeren.
Men, tilføjer han så, der er mange gode grunde til, at vi ikke skal være bekymrede for, at skolerne kollapser om ørerne på vores børn i Danmark.
RAAC-beton begynder at afskalle og tage skade, når armeringen - metallet inde i betonen - begynder at ruste. Rusten sætter især ind, hvis betonen er brugt i et fugtigt klima. Men i Danmark er det forbudt bruge RAAC-beton i et fugtigt klima, lyder det fra Thomas Cornelius:
»Der har været nogle problemer med krybekældre og industrihaller, hvor klimaet har været for fugtigt, og det burde man aldrig have bygget. Men hvis der sker brud, så kommer det med en advarsel.«
»I en industrihal vil du se skallerne falde ned. Så du kan tro, at det bliver overvåget. Bor man i et familiehus med en krybekælder, så vil gulvet også begynde at gynge lidt,« siger Thomas Cornelius, der indskyder, at han ikke har hørt om den slags problemer i mere end 10 år.
I august 2023 advarede det britiske arbejdstilsyn, the Health and Safety Executive, mod at betonen mange steder kan kollapse helt uden eller kun med kort varsel.
Da loftet i 2018 kollapsede på en skole i den nordvest-engelske by Gravesend, skete det tilsyneladende også med blot en dags forvarsel.
Men ifølge Thomas Cornelius havde man ikke opdaget det, fordi betonelementerne sad under en loftbeklædning, som billeder af ulykken viser.
»Laver man skjulte konstruktioner som her, så er det svært at se. Men i Danmark er det ikke altid skjult, fordi den oftest overfladebehandles med maling, hvilket sikrer, at betonen ikke afskaller. Derfor er jeg altså ikke bekymret,« siger seniorforskeren.
Men hvordan ved du egentlig med sikkerhed, at der ikke er en stor risiko med RAAC-beton, hvis det ikke er undersøgt grundigt på nationalt plan som i Storbritannien?
»Vi opererer med en meget høj sikkerhed og kvalitet i Danmark. De fleste konstruktioner med RAAC-beton er indbygget i et normalt indvendigt miljø, som ikke er kritisk for denne konstruktion.«
Professor Chris Goodier, en af de britiske byggeforskere som udtalte sig til Nature, fortæller til Videnskab.dk, at han ikke kan vurdere risikoen for kollaps med RAAC-beton i Danmark.
Han forklarer, at risikoen afhænger af, hvor høj kvaliteten af et konkret byggeri har været, og hvor velholdt bygningen er.
»Kvaliteten af fremstilling og konstruktion kan være højere i Danmark, eller lige så varierende som her i Storbritannien. Men jeg ved ikke noget om den danske byggeindustri,« lyder det fra Chris Goodier, der er professor ved Loughborough University.
I Storbritannien har flere offentlige myndigheder i de seneste år også kategorisk advaret om, at RAAC-betonens levetid er udløbet.
RAAC-beton, der er produceret i 1960’erne og -70’erne, har ganske vist en begrænset levetid på mellem 30 og 50 år, hvis det bruges i et fugtigt miljø, fordi armeringen er ubeskyttet, medgiver Thomas Cornelius.
Men RAAC-beton fra efter 1970’erne er korrosionsbeskyttet, hvorfor levetiden vil være op til 100 år, forklarer betonforskeren.
Udskyder vi så ikke bare problemet, hvis levetiden alligevel udløber?
»Alle byggematerialer har en begrænset levetid. Det gælder ikke kun for beton. Så det er et helt generelt vilkår for byggeri. Derfor holder man også tilsyn med bygninger,« siger Thomas Cornelius. og tilføjer:
»Spørgsmålet er, om det er et politisk ansvar at føre et ekstra tilsyn, og det mener jeg ikke, at der er behov for, når det kommer til armeret gasbeton i Danmark.«
Til gengæld leder Thomas Cornelius opmærksomheden hen på en anden trussel i dansk byggeri:
»Vi har haft nogle altanuheld de seneste årtier, og det kan godt bekymre mig,« siger han Thomas Cornelius.
Han henviser til et altankollaps i Nykøbing Falster i 2016, der sendte to unge kvinder i koma, og en altanulykke i Kolding, der fandt sted i 2020.
»Det fandt sted, fordi stålbjælkerne, der ligger i nogle hulrum i, er skjulte. Så man får ikke en advarsel ved at betonelementet afskaller,« forklarer Thomas Cornelius, der tilføjer, at det specifikt er altaner fra før 1950 og før, man bør være opmærksom på.
»Det har været en varm politisk sag i nogle år, og det mener jeg stadig, at det bør være. Jeg mener, at man fra politisk side bør gøre noget for at føre tilsyn med den slags altaner,« lyder hans sidste budskab.
I 2021 afviste daværende boligminister Kaare Dybvad Bæk (S) at indføre lovkrav, om at de ældste og mest udsatte altantyper skal tjekkes med jævne mellemrum.
