Den store depression i 1930erne var den værste økonomiske krise USA oplevede i 1900-tallet. En ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet ‘Proceedings of the National Academy of Science’ har set på folkesundheden under de værste kriseår 1930-1933.
Ifølge de to forskere José A. Tapia Granados og Ana V. Diez Roux fra University of Michigan faldt dødeligheden, mens krisen var værst. De mener også, at den forventede levealder steg, og at folkesundheden ikke blev svækket.
»Vore resultater er det modsatte af, hvad man skulle forvente. De fleste forventer jo, at perioder med høj arbejdsløshed går ud over helbredet,« siger Tapia Granados i en pressemeddelelse.
I den dugfriske undersøgelse viser forfatterne, at der var et fald i dødeligheden for alle aldersgrupper i årene 1930-1933. Faldet gælder begge køn og forskellige etniske grupper.
Færre ulykker
Flere undersøgelser peger i samme retning. Fra Norge er det kendt, at folkesundheden blev bedre på nogle områder under den tyske besættelse – formodentligt på grund af, at mange blev nødt til at leve sundere.
En lignende effekt kan ses i økonomiske nedgangstider. Blandt andet viser forskningen, at kriser giver færre dødsfald i trafikken på grund af, at folk kører mindre i bil.
Samtidig er der mange forskningsresultater som viser en sammenhæng mellem arbejdsløshed og øget hyppighed af dødelige sygdomme.
Flere selvmord
Den nye undersøgelse af forholdene i USA fra 1930 til 1933 viser, at antallet af dødsfald som følge af trafikulykker gik ned.
Det samme gjaldt dødsfald som følge af tuberkulose. Nedgangen for tuberkulose skal imidlertid ses i sammenhæng med en længere tendens, hvor sygdommen gik kraftigt tilbage gennem hele mellemkrigstiden, uafhængigt af den økonomiske udvikling.
Forskerne har også set på hjerte- og karsygdomme, kræft, lungebetændelse og andre sygdomme og fundet ud af, at folkesundheden ikke blev svækket på trods af, at økonomien lå i ruiner og arbejdsløsheden steg til over 20 procent. Den eneste markante faktor i negativ retning, som de to forskerne har fundet, er en stigning i hyppigheden af selvmord.
Mindre stress
Tapia Granados og Roux har ikke lagt vægt på mulige eftervirkninger i årene efter krisen i 1930-1933. Deres undersøgelse føjer sig imidlertid til en række af forskningsresultater, som viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem økonomiske kriser og dårlig folkesundhed.
Nogle peger på, at folkesundheden kan påvirkes positivt af økonomiske nedgangstider. Der har været henvist til, at folk drikker og ryger mindre i krisetider, og at de får mere søvn og udsættes for mindre stress.
Øget forurening og hyppigere arbejdsrelaterede ulykker er derimod knyttet til økonomisk fremgang. Nogle mener også, at økonomisk fremgang falder sammen med social isolation og mindre støtte fra omgivelserne.
Vanskelige sammenhænge
Professor i socialmedicin ved Universitetet i Oslo, Gunnar Tellnes, siger at det er vanskeligt at udtrække klare konklusioner om årsag og virkning, når det gælder økonomiske tendenser og sundhed. Han peger på, at offentligt talmateriale fra forskellige lande ofte er behæftet med fejl, og at man bør være varsom med at sammenligne mellem forskellige lande, selv når det drejer sig om nyere data.
»Den nordiske velfærdsmodel tager hånd om folk på en helt anden måde i nedgangstider end i et land som USA, hvor en stor del af befolkningen for eksempel ikke er omfattet af sygeforsikring,« siger Tellnes til forskning.no.
Nogle forskere har valgt at fokusere på hurtige stigninger i arbejdsløsheden som et udtryk for krise snarere end at vægte vedvarende højt niveau af ledighed. Tanken er, at det er når arbejdsløsheden stiger hurtigt, at mennesker kastes ud i en krise.
En stor undersøgelse, præsenteret i det medicinske tidsskrift ‘The Lancet’ tidligere i år, fandt en klar sammenhæng mellem hurtige stigninger i arbejdsløsheden og hyppigere dødsfald som følge af selvmord og alkoholmisbrug.
Kan beskytte
Holdet bag den undersøgelse kiggede på 26 EU-lande i perioden 1970-2007. Ifølge undersøgelsen var der et fald i antal dødsfald som følge af trafikulykker og en stigning i antal drab under økonomiske nedgangstider.
Det er imidlertid muligt for myndighederne at sætte ind med tiltag, som hjælper.
Et vigtigt resultat var, at lande som Sverige og Finland – som har gode sociale ordninger og omfattende arbejdsmarkedstiltag – ikke oplevede den stigning i selvmord som andre lande, da de to lande oplevede en stærk stigning i arbejdsløsheden i begyndelsen af 1990erne.
Offentlige tiltag for at holde folk i beskæftigelse, tiltag for at hjælpe arbejdsløse økonomisk og tiltag for at få arbejdsløse hurtigt i arbejde, kan være vigtige faktorer, mener forfatterne bag undersøgelsen i ‘The Lancet‘.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
