Forskere fra Cambridge University og Imperial College London har studeret 286 lokalsamfund i den brasilianske Amazon-regnskov. Afskovningen er ikke bare dårlig for klimaet og miljøet, den påvirker også livskvaliteten i negativ retning, viser undersøgelsen, som for nylig er publiceret i 'Science'.
»Den økonomiske vækst varer gerne i 10-15 år, så sker der et kollaps,« fortæller Torkjell Leira fra 'Regnskogfondet' i Norge.
Forbigående vækst
Den brasilianske amazon-regnskov udgør omtrent 40 procent af verdens resterende regnskove.
Forskerne målte velstanden i de forskellige områder ved hjælp af FN's indeks for menneskelig udvikling (Human Development Index), som blandt andet bygger på oplysninger om indtægt, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder og fødselstal.
Områderne var i forskellige stadier af afskovning.
Lokalsamfundene oplevede en hurtig vækst i velstand, da hugsten blev indledt. Dette sker formentlig, fordi folk drog fordel af nye, tilgængelige naturresurser, såsom tømmer, mineraler og græsningsarealer. Højere indtægt og nye veje gav bedre adgang til skoler og lægehjælp.
Forbedringerne var imidlertid forbigående. Det øjeblik naturresurserne var udnyttet og hugsten fortsatte ind i skoven, faldt indekset til samme niveau som for samfund, hvor hugsten ikke var begyndt endnu.
»Man har længe antaget, at erstatte skoven med kvæg og græsningsarealer er den bedste løsning for regionens udvikling. Vore resultater viser, at forbedringerne ikke varer ret længe,« siger lederen for forskergruppen, Ana Rodrigues, i en pressemeddelelse.
Kollaps efter 10 til 15 år
Torkjell Leira, som er programkoordinator for Amazonas i 'Regnskogfondet', kender ikke til den aktuelle undersøgelse fra 'Science', men kan fortælle, at der tidligere er foretaget lignende undersøgelser.
»'Boom and Bust'-økonomien rammer de fleste lokalsamfund i Amazonas. Den økonomiske vækst varer gerne i 10 til 15 år, og så sker der et kollaps.«
»Hugstindustrien, storkvægsproducenterne og småbønder tjener store penge på hugst og salg af træer. De dyrker jorden eller bruger området til græsning. Efter 15 år er skoven væk, jorden udpint, og hugsten fortsætter blot dybere ind i regnskoven. Så sidder bønderne tilbage, lige så fattige som de var tidligere.«
»Vi ser desværre også at kriminaliteten tager til med den økonomiske vækst. Situationen ligner et 'goldrush' hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden i et åbenbart lukrativt nyt marked. Gevinsten er yderst kortsigtet,« fortæller Leira til forskning.no.
Slappe myndigheder
Ifølge Leira er der grund til bekymring over den politiske udvikling i Brasilien.
En kraftig koalition af jordejere, eksportlandbruget og hugstindustrien ønsker at presse præsident Lula til at gøre miljølovgivningen slappere og myndighederne ønsker at legalisere al jordtyveri i Amazonas. Dette vil på sigt føre til øget afskovning, spår Leira.
»Både myndighederne, storgodsbønderne og industrien ønsker at tjene hurtige penge på afskovning. Landets økonomi oplever en boom, samtidig med at politikerne får den tilslutning de behøver - næste år er der præsidentvalg i Brasilien.«
Leira påpeger at ejendomsbilledet er uigennemskueligt.
»47 procent af Brasiliens regnskove har et usikkert eller omstridt ejerskab, og omfanget af jordtyveri er enormt.«
- Er det fortsat sådan, at der fældes en fodboldbane regnskov hvert andet sekund? Dette blev sagt allerede i begyndelsen af 1990'erne, er der mere tilbage?
»På verdensplan er afskovningen lige så høj som for 20 år siden. Men i Brasilien er den halveret i de sidste 5 år. 20 procent af hele Amazonas er fuldstændig væk,« siger Leira.
En historisk mulighed
Alligevel er Leira positiv overfor fremtiden. Han mener vi i dag ser en helt anden bevidsthed omkring regnskovsproblematikken. Klimatruslen får vestlige politikere til at afsætte milliarder til beskyttelse af regnskove.
»Vi ser en betalingsvillighed uden sidestykke. At reducere afskovningen er den billigste og mest effektive måde at reducere de globale udledninger af klimagasser.«
- Men hvad sker der med bønderne, hvis skoven skal beskyttes, får de nogen kompensation? De lever jo af denne hugst.
»Vi arbejder aktivt med at finde nye løsninger på dette. REDD-mekanismen ('Reduced Emissions from Deforestation and Degradation in Developing countries') er en historisk mulighed for at hjælpe regnskovssamfund til at skaffe indtægter gennem at beskytte regnskoven og at skabe nye markeder.«
Ifølge Leira kan det være nye indtægtskilder som salg af økologisk honning, nye metoder til indhøstning og produktion af lokale frø til genplantning af ny regnskov.
»Vi giver bistand til at beskytte områderne juridisk og mod ulovlig hugst. Og til at finde en ordning, som belønner dem som vælger at tage vare på skoven. Det gælder om give kompensation for reduceret afskovning, samt sikre at urfolk, som traditionelt har taget vare på skoven, også tilgodeses gennem de nye REDD-initiativer.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
