Sommerferie mod dødsfald?

En lang sommerferie kan være godt for helbredet. Det er i hvert fald, hvad et hold forskere spekulerer i. For det viser sig nemlig, at dødsraten falder betragtelig henover sensommeren og det tidlige efterår i en række lande.

Forskere fra Alfa Institute of Biomedical Science i Marousi i Grækenland har undersøgt dødsfald i løbet af en 60-årsperiode. De lande som indgår i undersøgelsen er blandt andet Grækenland, Frankrig, Spanien, Sverige, USA, Australien og Japan.

Resultaterne viser, at dødsraten falder i flere middelhavslande i september. Nordamerika og Sverige ligger i bund i august, Japan har en nedgang i juli og Australien i marts. Marts regnes som en sensommer-måned i Australien.

Lidt mindre varmt

Ændringer i antallet af dødsfald ses ofte i sammenhæng med ekstremt koldt eller varmt vejr. Der er meget som tyder på, at det er skadeligt for helbredet at blive udsat for både kulde og varme i lang tid.

»Den faldende antal af døde henover sensommeren kommer nok af, at den varmeste periode er ovre,« siger hovedforfatteren bag undersøgelsen, Dr. Matthew Falagas, i en pressemeddelelse.

Noget som er mindre diskuteret blandt forskere er sommerferiens mulige indvirkning på statistikkerne. Forfatterne bag rapporten mener, at dette kan spille ind.

»Et højt indtag af D-vitaminer og mindre stress som følge af ferie kan have en gunstig virkning på helbredet,« foreslår forskerne i undersøgelsen, som for nylig blev publiceret i Canadian Medical Association Journal.

Norge i bund i juni

Helge Brunborg, der er forsker ved ‘Seksjon for demografi og levekårsforskning’ i ‘Statistisk sentralbyrå’ i Norge, kender ikke den græske undersøgelse. Han ved heller ikke, om der findes tilsvarende undersøgelser for Norge. Men han tvivler på, at sommerferien alene spiller ind.

»Det er ikke foretaget ret mange systematiske årsberegninger omkring dødsfald i Norge over tid. Men seneste statistik viser, at fra januar 2007 til februar 2008 var der færrest som døde i juni,« fortæller Brunborg til forskning.no.

»Der døde flest i januar 2008. Kvartalstallene for årene 1990-2008 viser, at der i Norge døde færrest i 3. kvartal (23,5 procent) og flest i 1. kvartal (26,8 procent),

Komplekst årsagsbillede

Ifølge Brunborg var det formentlig en tættere sammenhæng mellem en stigning i dødsfald og fødevarebeholdningen før år 1800. Når lagrene af mad begyndte at løbe tør i marts og april måned, steg dødeligheden ofte. »I dag er årsagsbilledet mere komplekst. Lungebetændelse og influenza i december og januar slår helt klart igennem i et højere dødstal i vintermånederne,« siger han.

»Det er selvsagt logisk, at et højt indtag af D-vitaminer virker gunstigt for helbredet. Og at mangel på lys og sol i vinterhalvåret kan have en modsat virkning. Men jeg stiller mig mere tvivlende over for, at sommerferien i sig selv giver en bedre psyke som modvirker dødsfald,« fortsætter han.

»Jeg tror snarere, at natur og klima spiller ind. Hedebølgen i Frankrig for nogle år siden tog for eksempel mange liv. Det er klart, at det er hårdt, især for gamle mennesker, at skulle klare temperaturer over 40 grader.«

»Hvis de ældste og svageste dør på grund af heden i sommermånederne, kan dette føre til at dødeligheden bliver lavere, når den varmeste periode er forbi.«

Vigtig viden

Forskerne bag rapporten efterlyser nu ny forskning, som kan forklare dødsraterne. Helge Brunborg forklarer, hvorfor der er så vigtig med sådanne undersøgelser: »Med viden er det lettere at gøre noget. Vi kan bede folk om at spise sund mad og tage vitaminer, og skulle ferien spille ind, så er det netop vigtig at holde ferie.«

»Endvidere kan sundhedssystemet være forberedt med vacciner og lignende, såfremt de ved, at det kommer epidemier med høj dødelighed,« slutter han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov