Du må godt afsløre julemanden

Når juleaften nærmer sig, begynder børn i tusindvis at vente i spænding på den rødklædte mirakelmands ankomst. I hvert fald de allermindste.

To forskere fra Canada har undersøgt, hvordan børn oplever at miste troen på julemanden. Resultaterne viser, at afsløringen faktisk kan repræsentere en vigtig indtræden i de voksnes verden.

Få tager skade

Der findes forældre, som vægrer sig for at afsløre, at julemanden ikke eksisterer. Man vil allernødigst frarøve poderne deres barnetro.

De to forskere har sammenlignet flere undersøgelser af børns holdninger til julemanden. Hovedkonklusionen er klar. Børn tager ikke nævneværdig skade af at indse virkelighedens hårde fakta.

Undersøgelserne er fra henholdsvis 1896, 1979, 1980 og 2000. I alt deltog 1.500 børn i alderen 7 til 13 år i hver af undersøgelserne.

I 1896 havde 46 procent af børnene fået afsløret, at julemanden ikke fandtes, 22 procent af dem indrømmede at de var skuffede over denne opdagelse, mens kun to procent følte sig direkte snydt.

I 1979 viste tallene, at 44 procent havde mistet troen, 39 procent af dem var skuffede over dette, mens seks procent følte sig bedraget af forældre, som havde løjet. Omkring halvdelen troede på julemanden i undersøgelsen fra 1980.

Opretholder myten

»Det var gennemgående i alle undersøgelserne, at børnene almindeligvis opdagede på egen hånd, at julemanden ikke fandtes. Derefter bekræftede forældrene deres mistanke. Mange af børnene fik også sandheden at vide igennem venner,« siger forsker og psykolog Serge Larivée i en pressemeddelelse.

Det viste sig faktisk, at børnene var villige til at opretholde myten om julemanden for ikke at ødelægge oplevelsen for deres yngre søskende.

»De accepterer de voksnes spilleregler. Faktisk repræsenterer dette et overgangsritual til de voksnes verden. Børnene forstår, at de ikke er så små længere,« siger Larivée.

Hemmeligheden vokser

Knut Aukrust, professor ved 'Institutt for kulturstudier', Universitetet i Oslo, Norge, har forsket i kirkelige traditioner, religiøse grupper og trossamfund. Han mener også, at tabet af troen på julemanden repræsenterer et overgangsritual, men at børnene fastholder et fodfæste i begge verdener.

»At holde op med at tro på julemanden giver børnene en samhørighed med de voksne. Sammen deler de en større hemmelighed. Samtidig har de stadig et ben i børneverdenen ved at lade, som om de tror. Således kan de fortsætte med at være små børn.«

Aukrust synes også, det er sigende, hvordan børnene håndterer situationen.

»Disse undersøgelser viser, at børnene håndterer to sæt af sprog og koder. De bliver ikke dybt skuffede, efter at nissefar er afsløret. Tværtimod spiller de videre på hold med de voksne. Jeg vil tro, at et præsteskab ville blive mere handlingslammet, hvis de fik at vide, at Gud ikke fandtes.«

Moderne forældre opretholder troen

Undersøgelsen viste, at forældre nu er mere villige til at hævde, at julemanden findes, end i tidligere generationer. Forældrene mener, at dette gør børnene lykkeligere.

I 1896 var det 54 procent af forældrene, som holdt på hemmeligheden, mens 73 procent var villige til det samme i 1979. I 2000 lå tallet på 80 procent.

Det overrasker ikke Aukrust, at flere forældre i nyere tid venter med at afsløre forestillingen om julemanden.

»I dag ser vi en tendens til at mystificere barndommen. Voksne ønsker, at børn skal have lov at leve i et magisk barndomsland med nisser og trolde. Julemanden repræsenterer også en metafor for det gode, han er en person, som giver andre gaver.«

Mister sin gudstro senere

Undersøgelsen viser også en markant nedgang i børns syn på julemandens mere åndelige dimension. I 1896 knyttede 90 procent noget religiøst og overnaturligt til julemanden, i den nyeste undersøgelse var procenten faldet til 40.

»I dag er julemanden blevet mere kommerciel. Det er tydeligt, at børnene tror mest på julemanden i december, når skolen og forældrene snakker om ham, end i juni, hvor julestemningen er langt borte,« siger den anden forfatter på undersøgelsen, Carole Sénéchal.

Forskningsprojektet er to-delt. I næste del skal forskerne sammenligne børns tro på julemanden med deres tro på Gud. De spekulerer på, hvorfor børn holder op med at tro på julemanden tidligere, selv om begge faderfigurer ofte tillægges samme åndelige dimension.

»Julemanden bliver helt klart afsløret meget tidligere. Børnene ser med egne øjne, at julemanden egentlig er deres udklædte far eller onkel,« mener norske Knut Aukrust.

»Demaskeringen af Gud bliver mere abstrakt og sker derfor senere i livet,« afslutter Aukrust.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov