Er monogami unaturligt?

Vores læser Mads Larsen er forvirret.

Han er slet ikke sikker på, at mennesker fra naturens side er skabt til at være monogame.

Historien melder ikke noget om, hvorfor Mads er i tvivl, men han har i hvert fald gjort det eneste rigtige, når man vil have svar på et videnskabeligt spørgsmål: Han har skrevet ind til Spørg Videnskaben.

»Er mennesker overhovedet egnet til at have en fast partner gennem hele livet? Når man ser på alle skilsmisserne og utroskaben, skulle man tro, at det ikke er naturligt. Er monogami noget generne, hjernen eller samfundet har skabt?« skriver Mads i sin mail til os.

Lille del af verdens befolkning er monogame

For at kunne svare fyldestgørende på Mads’ spørgsmål har vi taget kontakt til to forskere, der ved noget om sagen.

Thomas Mailund er lektor ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet menneskets oprindelse.

Den anden forsker er seniorforsker og evolutionspsykolog Michael Price, der forsker ved Brunel University i London. Michael Price har videnskabeligt beskæftiget sig med monogami og alle mulige andre former for partner-konstellationer.

Begge forskere er skeptiske i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt mennesker overhovedet er monogame.

Det er vi formentlig ikke.

»I Afrika og i den islamiske verden er polygami meget udbredt, mens vi i den vestlige verden i bedste fald er seriemonogame. Det ville undre mig meget, hvis blot 25 procent af verdens befolkning rent faktisk er monogame,« siger Thomas Mailund og fortsætter:

»Det tror jeg ikke en gang, at den er.«

Vi er både monogame og polygame

Michael Price er enig med Thomas Mailund i, at mennesker, i hvert fald fra naturens side, ikke per definition er monogame.

Han vil mene, at vi både er monogame og polygame. Du kan se definitionerne i boksen til højre.

Årsagen er, at alle former for parforholdsdannelser er normale. Det kommer bare an på, hvor i verden man befinder sig og i hvilken kultur.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Mit svar må være, at det hele er naturligt. Mennesker er fleksible, når det kommer til deres parringsstrategi, og nogle gange er monogami den bedste strategi, mens polygami eller polyandri kan være en bedre strategi til andre tider. Det gælder både i menneskets fortid, men også i dag og på tværs af samfund,« fortæller Michael Price.

En del børn har en anden biologisk far

At alle former for partnerskaber er udbredt, og måske den bedste løsning hvor de praktiseres, kan vist bedst eksemplificeres.

Monogami er udbredt i den vestlige verden og er tæt forbundet med kristendommen. I sin tid udledte religionen tanken om monogami til Europa, USA og lande, der er blevet vestliggjort gennem tiden, eksempelvis Japan og Korea.

Den del med kristendommen kommer vi tilbage til lige om lidt.

Mennesker i vestlige kulturer er altså i teorien monogame. Blandt andet er det, ifølge den danske lovgivning, forbudt for en mand at have flere koner eller for en kvinde at have flere mænd – i hvert fald på papiret.

De fleste mennesker stræber da også efter et monogamt parforhold, selvom det for mange mennesker ikke rigtig lykkes, fortæller Thomas Mailund.

»Estimater viser, at mellem 1 og 10 procent af alle børn ikke har den rigtige far. Det vil sige, at mange mennesker i parforhold har svært ved at forblive monogame. Og så skal man også huske på, at der nok er mange flere ups’ere end dem, der giver børn.«

Tæller sexpartnere med?

Når vi taler om monogami, kan det da også defineres på forskellige måder. Selvom utroskab florerer i mange vestlige samfund, kan man godt betragte folk som monogame alligevel.

I sin mest strikse form er monogami det at have én partner, og kun en, i livet. Kigger man ud i naturen, lever blandt andet nogle gæs efter denne praksis, hvor gæssene ikke finder en ny mage, selv hvis de mister deres udkårne.

Monogami kan også betyde, at man kun har én partner ad gangen. Det er nok den form for monogami, de fleste danskere tænker på. Man er monogam i hvert af sine forhold – med andre ord 'seriemonogam'.

Andre kulturer har mere liberale tolkninger af begrebet monogami.

Det kan blandt andet være, at man ser på monogami som værende en praksis, hvor man kun har én mand eller én kone, mens man sagtens kan have flere seksuelle partnere ved siden af.

Så kan man være monogam og få sex ’on the side’ så at sige.

Bibelens forklaringsproblem

Mennesker i den vestlige verden har altså særdeles svært ved at holde sig til at være monogame i den strikseste form eller sågar i den mere liberale form, hvor man bare skal holde sig på måtten, så længe man har en fast partner.

Tanken om monogami er da også forholdsvis ny, og her vender vi tilbage til kristendommen.

Tankerne omkring monogami begyndte, ifølge Michael Price, på samme tid som tankerne omkring demokrati i antikkens Grækenland.

Fra Grækenland spredte tanken sig til Romerriget, og med Romerriget og kristendommens udbredelse blev ideen om monogami som det eneste rigtige spredt til hele Europa og siden hen til de lande, hvor vestlig kultur gjorde sit indtog.

Selvom kristendommen altså omfavnede monogami, havde man ofte et forklaringsproblem, når der blev prædiket om kun én kvinde per mand.

»Der står ingen steder i Bibelen, at en mand kun må have én kone. Faktisk har flere fremtrædende personer flere koner. Abraham havde to koner, mens Kong Solomon havde 700 koner og 300 konkubiner,« griner Michael Price.

Monogami er en fordel i krig

At monogami overhovedet har været i stand til at brede sig ud over verden i det omfang, det har, kan have helt lavpraktiske årsager.

Et muligt svar er, ifølge Michael Price, at monogame samfund er militært overlegne i forhold til polygame samfund

I antikkens Grækenland, i Romerriget og i Middelalderen blev der konstant udkæmpet kampe mellem forskellige lande, og heri ligger nogle ledetråde til at forstå, hvorfor monogami kan have været at foretrække.

Konger og kejsere i de omtalte lande og i de omtalte perioder var meget afhængige af en konstant forsyning af unge, stærke mænd til deres hære.

Her havde monogame samfund en fordel, fordi monogame samfund sætter flere børn i verden end polygame samfund, hvor én mand måske har 20 koner.

Han vil simpelthen ikke være i stand til at gøre alle sine koner gravide i samme tempo, som hvis han delte dem med 19 andre mænd.

»Det kan være årsagen til, at monogami er så kulturelt udbredt i den vestlige verden, som det er. Det var en fordel i et krigsøjemed,« siger Michael Price.

85 procent af alle kulturer er polygame

Betyder det så, at mennesker ikke er monogame fra naturens side, og at krig og kristendom har presset tanken ned over ørene på os?

Nej, det betyder det ikke nødvendigvis.

Kigger man på tværs af nutidens jægersamlere, praktiserer langt de fleste monogami.

Én mand til én kvinde er normen, og også blandt jægersamlerne, der er forskernes bedste vindue ind til menneskets fortid, eksisterer jalousi og seksuel besidderiskhed.

»Men vi ser også polygami. Kigger man på tværs af alle samfund på kloden er 85 procent polygame i en eller anden form, hvilket vil sige, at de ikke er striks monogame, mens kun 15 procent er striks monogame. Kun 1-2 procent er polyandrine,« siger Michael Price.

I Nepal kan en kvinde have to mænd

At en mand med flere koner ses oftere end en kvinde med flere mænd kan også være helt lavpraktisk.

En mand kan gøre flere kvinder gravide, mens en kvinde kan blive gravid med en ad gangen.

Alligevel eksisterer polyandri nogle steder i verden, eksempelvis i Nepal, hvor det ses, at en kvinde gifter sig med eksempelvis to brødre.

Her er argumentet, at det bedre kan betale sig for en mand at dele en kvinde med en anden mand end slet ikke at have en kvinde.

Menneskeaber er polygame

Går vi helt tilbage til menneskets rødder og kigger på, hvordan de andre menneskeaber forholder sig til monogami, kan vi måske få et indblik i, hvad der har været naturligt for nogle af vores forfærde langt tilbage i tiden.

Gorillaer er polygame. Her har en han, den såkaldte silverback, flere hunner i en flok.

Chimpanserne parrer sig med hinanden på kryds og tværs, mens det for bonoboerne også involverer sex mellem aber af samme køn.

»Blandt orangutangerne er der også én dominant han, men alligevel foregår det meste sex ved voldtægter, hvor enten den dominerende han voldtager hunnerne, eller en af de unge hanner voldtager en hun, mens den dominerende han kigger den anden vej,« fortæller Thomas Mailund.

Polygami ændrer hannernes størrelse

Ifølge Thomas Mailund taler flere ting imod, at mennesker er som de andre menneskeaber, altså polygame i den ene eller den anden form.

Var mennesket udviklet til at være polygamt, hvor en han havde et harem af kvinder, ville der ifølge den danske forsker være større forskel på mænd og kvinders højde og drøjde.

Polygami skaber såkaldt dimorfisme, hvor hannerne bliver større end hunnerne.

Det gør de, fordi hanner i så fald er nødsaget til at slås om hunnerne.

»Kigger man på gorillaerne, er hannen meget større end hunnen. Han er bygget til at slås. Vi ser ikke den samme dimorfisme blandt mennesker, så det er et argument imod, at vi i hvert fald fra naturens side er polygame,« forklarer Thomas Mailund.

Mænd og aber i spermkonkurrence

Vi er formentlig heller ikke polygame fra naturens side på den måde, at vi skal have sex med hinanden på kryds og tværs i et endeløst orgie.

Blandt pattedyr udvikler hannerne større testikler, når de skal konkurrere med de andre hanner om at befrugte hunnerne.

Da hannerne ikke slås indbyrdes, gælder det for den enkelte han om at producere flest sædceller og øge chancen for, at netop hans sædceller befrugter ægget.

Chimpanser har større testikler end mennesker, men menneskers testikler er større end gorillaers. Vi ligger lige midt imellem.

»Vi har mere spermkonkurrence end gorillaerne. Det kan måske pege på, at kvinder før i tiden er blevet befrugtet af mere end en mand. Men vi har nok ikke levet som chimpanserne og delt alle kvinderne imellem mændene,« forklarer Thomas Mailund.

»Måske har vi været monogame i et eller andet omfang.«

Mænd kan ikke se, om kvinder er i løbetid

En anden interessant ting ved mennesker er, at mænd ikke kan se, om en kvinde så at sige er i løbetid. Det kan man på hunaber.

Derfor kan en mand heller ikke vide, hvornår det er et godt tidspunkt at have sex med hende for at gøre hende gravid.

Manden kan derfor heller ikke være sikker på, at han, blot fordi han har haft sex med en kvinde, er far til hendes børn.

Det er et argument for, at det for manden er en bedre idé at holde fast på den enkelte kvinde i et fast parforhold.

På den måde kan han forsøge at sikre sig, at hendes børn også er hans.

Kvinder har mere fordel af at være monogame

Her kommer vi til et andet aspekt ved monogami.

Der kan nemlig være forskel på, om det er en fordel for manden eller kvinden at være monogam.

Mænd kan befrugte mange kvinder på samme tid, og derfor kan det umiddelbart være en god idé for ham at sprede sin sæd så vidt og bredt som muligt.

Det taler for, at mænd fra naturens side kan være polygame.

Kvinder kan derimod kun blive befrugtet af én mand, så det giver ikke mening for hende at være polygam. Hun skal bare finde manden med de bedste gener og holde fast på ham.

Det udelukker som sådan ikke, at hun er i et forhold til en polygam mand med en masse andre kvinder, så længe manden kan sørge for dem alle sammen.

Betyder det så, at mænd er polygame, mens kvinder er monogame?

Nej, det betyder det ikke, for når det gælder om at få afkom, er der mange andre faktorer i spil.

Det giver nemlig ingen mening for en han at sprede sin sæd, hvis han ikke efterfølgende har en eller anden overbevisning om, at hans afkom vokser op og fører hans gener videre.

»På samme måde kan en kvinde måske have en fordel i at have flere mænd til at beskytte sit afkom, selvom kun én af dem kan være faderen. Det kan være en fordel at få generne fra den bedste mand i flokken og så måske lade en af de lavere rangerende mænd stå for at skaffe mad og beskyttet afkommet,« siger Thomas Mailund.

Tak for spørgsmålet

Vi kan altså ikke konkludere, at mennesker er monogame fra naturens side af.

Men vi kan samtidig heller ikke konkludere, at vi ikke er det.

Vi er, hvad der nu en gang passer bedst til den givne situation. Det betyder, at vi nogle gange lever bedst i et fast parforhold med kun én partner, mens vi andre gange foretrækker at kaste kroppen i grams, hvad end det er med flere mænd eller med flere kvinder.

Hvad vores læser Mads er, må han afgøre med sig selv. Han skal blot huske at få det klappet af med kæresten, for selvom Mads mener, at han måske kan være polygam, er det ikke sikkert, at hun mener det samme.

Vi takker for spørgsmålet og kvitterer med en af vores Spørg Videnskaben-T-shirts.

Vi takker også Thomas Mailund og Michael Price for at hjælpe os med at besvare det.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.