Er hun en vaskeægte sengeturist, vil hun måske opleve, at turen er noget kortere, når hun hopper på erotikekspressen med kæresten derhjemme. Forskere fra Oakland University har i et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Psychology peget på, at den seksuelle akt vil være kortere, hvis en mand mistænker sin partner for utroskab.
»Mændenes svar indikerer, at deres opfattelse af deres partners utroskab er forbundet til kortere parringstid, hvilket, vi argumenterer for, reflekterer en parringsstrategi til hurtigt at få sin egen sæd ind i konkurrence,« skriver forskerne i studiets konklusion.
Selvom evidensen kunne være bedre, påpeger den danske professor Trine Bilde efter at have læst studiet, at det i høj grad er værd at tale om.
»Jeg synes, det er et interessant studie, fordi det indikerer en fysiologisk respons på risiko for at blive hanrej. Nemlig hurtigst muligt at få afleveret sin sæd og ikke overlade banen til elskerens sæd. Man kender fænomenet fra andre dyr, men det er ikke tidligere vist hos mennesker. På mange måder føler mennesket sig frakoblet sin biologi, men her har du nogle effekter, som helt klart har bund i helt gedigne evolutionære mekanismer,« siger Trine Bilde, professor på Institut for Bioscience - Genetik, økologi og evolution på Aarhus Universitet.
Sæd skal udkonkurrere fremmed sæd
Parringsstrategien, som studiets forfattere omtaler i konklusionen, kender forskere allerede fra dyreriget. Strategien kaldes sædkonkurrence, og den går i al sin enkelthed ud på at sikre sig, at hunnen ikke bliver gravid med en fremmed han, ved at få sine egne sædceller i spil.
»Det er så snedigt lavet, at det tager lidt tid for sædceller at rejse op i gennem livmoderhalsen og befrugte kvinden, og det vil sige, at hos chimpanser, hos mennesker og mange andre dyr er det sådan, at hvis du kan dyrke sex med hende lige bagefter, og dine sædceller er hurtige, vil de faktisk kunne udkonkurrere dem, der allerede er der,« siger evolutionspsykolog Jill Byrnit.
Det skal dog gå meget hurtigt, hvis manden skal have en chance for at udkonkurrere de fremmede sædceller, fortæller Trine Bilde. Han har nemlig kun relativt få timer til at sende sine soldater i kamp. Alligevel er det evolutionært set ikke helt ligegyldigt, om han får sin sæd med i konkurrencen, fortæller Trine Bilde.
»Det er vigtigt, fordi det er omkostningsfuldt at have børn, og det kræver, at man passer godt på dem og bruger meget energi og tid på at fodre dem og passe på dem. Så hvis det ikke er ens egne børn, er det evolutionært set en rigtig dårlig investering,« siger Trine Bilde.
Ikke solidt studie, men interessant idé
For at nå frem til konklusionen, at manden holder kortere i sengen, hvis han mistænker sin kæreste for utroskab, spurgte forskerne 410 mænd og 455 kvinder ind til deres seneste samleje med deres partner. Forskerne spurgte, om samlejet var længere, kortere eller samme varighed som normalt, og om deltagerne oplevede en risiko for, at partneren var utro.
Forskerne fandt en lille sammenhæng i parringstiden og oplevelsen af utroskab, når de spurgte mændene, men sammenhængen forsvandt dog i den kvindelige del af undersøgelsen.
En anden hypotese, som forskerne undersøgte, var, om risikoen for utroskab medførte, at mændene tvang deres partnere til sex, hvor parringstiden så blev kort, for at de hurtigt kunne få adgang til sædkonkurrencen. Her fandt forskerne kun begrænset evidens.
»Som et indledende studie synes jeg ikke, det halter nogen steder, men i og med at det er et spørgeskema, og man selv skal rapportere, hvad man opfatter som risiko for, at ens partner har en anden partner, og man selv skal svare på, om man opfatter parringstiden i den seneste gang, man har været sammen med sin partner, som længere eller kortere end normalt, bliver det upræcist,« siger Trine Bilde og uddyber, at det dog ikke kun er skidt at undersøge parringstiden med et spørgeskema:
»Det gode ved at spørge på den måde i stedet for at måle det i minutter er, at der ved at måle i minutter vil være en masse individuel variation, fordi det, som er normalt for et par, ikke er det for et andet. Så det har nogle styrker, men man kan ikke sige, at man nu har besvaret spørgsmålet, for de effekter, de finder, er ikke super stærke.«
Sædkonkurrence er ikke en rationel handling
Selvom det for rationelle og kloge mennesker kan virke meningsløst at forsøge at konkurrere mod fremmed sæd, når chancen reelt set er et spørgsmål om timer, påvirker evolutionen os alligevel i høj grad, fortæller Trine Bilde.
»Det her er et spørgsmål om, hvorvidt man opfatter en risiko, og der vil man ikke have nogen mulighed for at vide, om det er et døgn eller otte timer, om det er for sent eller ikke for sent. Det er ikke en respons, som kommer af en intellektuel overvejelse. Evolutionen virker på den måde, at det er fysiologiske responser, som kommer i spil, og en hurtig respons bliver belønnet med større chance for faderskab. Det er også det, undersøgelsen viser,« siger Trine Bilde.
Hun bakkes op af evolutionspsykolog Jill Byrnit.
»Selvfølgelig kan man påvirke mange ting med tankevirksomhed og med rationale, men der er nogle ting omkring det her, der har været så basale for vores overlevelse og reproduktion, at det ligger udenfor, hvad vi kan tænke os til. Derfor er det tit uden for vores kontrol ligesom med jalousi. Vi kan ønske os nok så meget ikke at være jaloux, men det er nok så svært at lave om på med tankevirksomhed,« siger Jill Byrnit.
Biologi påvirker menneskers adfærd
Evolutionære strategier er altså ikke noget, som fylder meget i vores tanker til daglig, men ikke desto mindre er de vigtige at forske i, mener Trine Bilde.
»Selvom man er tilbøjelig til at tro, at vores adfærd bliver reguleret af, hvad der er tilladt, lovligt eller moralsk rigtigt eller forkert, er der jo en hel del biologi, som ligger bag menneskers adfærd. Det er vigtigt at kende de biologiske sammenhænge og forklaringer, fordi de har indflydelse på de handlinger vi foretager os. Kombinationen af kultur, moral og biologi er vigtig for at forstå, hvad der sker i et samfund, for der har man et system, der er anderledes end i dyreriget,« siger Trine Bilde og uddyber:
»I dyreriget kan man prøve at forstå biologien, for der har man ikke en kultur eller en bevidsthed, som mennesker har, som lægger et helt nyt lag af adfærd på den biologiske, instinktive adfærd. Men det gør det nærmest mere interessant at prøve at forstå biologien, når man samtidig også prøver at forstå psykologien og kulturen,« siger Trine Bilde.
