Der er mange gode grunde til at undgå kød og mejeriprodukter.
Det kan være for helbredets skyld, af hensyn til miljøet, eller på grund af etiske overvejelser omkring at spise dyr.
Alligevel fortsætter mange af os med at spise kød – især mænd, som generelt spiser mere kød end kvinder og sjældnere vælger en vegetarisk eller vegansk livsstil.
Er der egentlig en forbindelse mellem kødindtaget og opfattelser af maskulinitet?
Lever den forhistoriske jægers tankegang stadig videre i nutidens restauranter og weekendens grillfester?
For at svare på disse spørgsmål gennemførte mine kolleger og jeg en undersøgelse blandt over 1.000 mænd i Storbritannien.
Resultaterne viste, at sociale forestillinger om 'unddragelse af femininitet' og status faktisk var forbundet med et højere kødindtag og en opfattelse af, at kød er maskulint.
Mindre tilbøjelige til at skære ned på kød og mejeriprodukter
Undersøgelsen viste, at mænd, er positivt indstillet overfor traditionelle maskuline normer spiste mere rødt kød og fjerkræ og var mindre tilbøjelige til at skære ned på kød og mejeriprodukter.
Vi fulgte op på nogle af de mænd, der havde et stærkt 'tilhørsforhold til kød', og inviterede dem til en online diskussion.
Her brugte vi fjernmoderede fokusgrupper til at lytte til deres samtaler om kostvaner.
Så hvad talte de om?
Ofte var mændene tilbageholdende med at tale om køn i relation til kødforbrug eller afviste helt, at der skulle være en sammenhæng.
En deltager i 30'erne sagde: »Jeg tror ikke, mit køn har indflydelse på, hvad jeg spiser. Hvis der er noget, jeg har lyst til, så spiser jeg det bare.«
Han fortsatte: »Der findes ikke noget, der er en mandig eller kvindelig ret, hvis du spørger mig. Det er bare mad, så det har bogstaveligt talt nul indflydelse på, om jeg ville spise noget eller ej.«
Komplekst forhold mellem kød og maskulinitet
For andre var forholdet mellem kød og maskulinitet mere komplekst.
En del af mændene bemærkede for eksempel, at kvinderne i deres liv var mere tilbøjelige til at skære ned på kødet.
En mand i 40’erne fortalte:
»Jeg bor sammen med fem kvinder, og de fleste af dem ville sagtens kunne undvære kød helt. Også mange af mine venners kvindelige partnere spiser ikke meget kød. De ville sagtens kunne leve uden. Hvorimod vi mænd – ja, vi kan jo godt lide vores kød.«
For nogle var forbindelsen mellem kød og maskulinitet helt tydelig, og kødforbruget blev koblet til status i sociale grupper.
John i 40’erne fortalte om den forpligtelse, han nogle gange føler, når han spiser sammen med det, han kaldte alfahanner, til: »altid at vælge en kødret eller en bøf eller noget i den stil.«
»Måske føler jeg en slags underbevidst forpligtelse til at gå kødvejen. Jeg har nok følt, at jeg burde tage en bøf eller noget, der måske viser min maskulinitet.«
»Jeg føler mig lidt mere tryg ved at vælge sådan noget frem for for eksempel en pastaret eller en salat.«
Hvad er på spil?
Vi stødte også på en idé, som er blevet beskrevet i anden forskning, nemlig at kød ofte opfattes ud fra de såkaldte fire n’er: naturligt, normalt, nødvendigt og nice.
Disse værdier dukkede op i vores gruppesamtaler, men blev sjældent brugt om plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter, som mændene ofte beskrev som unaturlige, utilstrækkelige og ikke lækre.
En deltager i 20’erne sagde:
»På kylling står der bare 'kylling' på pakken, mens en plantebaseret har noget som glykolsyre eller sådan noget. Jeg aner ikke, hvad det er.«
En anden mand kommenterede: »Jeg tænker, hvis man skiftede til plantebaseret kost – helt eller delvist – ville man så gå glip af nogle næringsstoffer?«
En anden kødspiser tilføjede: »De plantebaserede alternativer smager aldrig særlig godt. Jeg har altid syntes, de smager kedeligt [og] har en mærkelig konsistens.«
Svært at forestille sig at leve helt plantebaseret
Det var svært for mange af mændene i vores grupper at forestille sig at leve helt plantebaseret.
De nævnte ofte ekstreme eller meget specifikke situationer som de eneste, hvor de kunne overveje det.
»Hvis lægen sagde til mig, at jeg har seks måneder tilbage [at leve i],« sagde en mand i 50’erne.
En anden mand i 40'erne forklarede:
»Det ville kun være noget helbredsrelateret. Hvis nogen sagde til mig, at du er nødt til at [skære ned på kød], ellers mister du flere leveår.«
En deltager i aldersgruppen 18 til 29 år sagde, at hans kødforbrug var tæt knyttet til hans sociale liv, hvor vennerne spiste kød for at få protein til deres træning.
Han sagde:
»Jeg ville være nødt til at få nye venner [hvis jeg stoppede med at spise kød]. Mine venner er sådan nogle fitnessfyre, der elsker at gå i træningscenter sammen og styrketræne. Så jeg ville være nødt til at finde nogle venner, der var mere interesserede i planter«.
Disse og mange andre udtalelser førte os til den konklusion, at mænd ofte har en blandet – og til tider selvmodsigende – forståelse af deres køns rolle i deres madvalg.
Selvom vores spørgeskemadata viser en tydelig sammenhæng mellem maskulinitet og kost, så tyder datamængden fra fokusgrupperne på, at mænd generelt ikke er bevidste om denne forbindelse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
