Er der en modsætning til alt?

De fleste 12-årige piger bruger deres tid på at spekulere over temmelig jordnære ting, såsom om der mon er dessert efter aftensmaden, eller om de skal have rød eller lilla neglelak på i skole næste dag.

Men Aviaja er tilsyneladende ikke som de fleste 12-årige – hun har nemlig brugt sin tid på at tænke på noget, der er temmelig meget større end hende selv. Hun har skrevet ind til Spørg Videnskaben med det enorme spørgsmål: ’Er der en modsætning til alt?’

»Jeg mener bare …« skriver hun, »Er der for eksempel en modsætning til trapper? Eller elastikker? Eller vægge? Eller papir?«

Bum. Et spørgsmål af så filosofisk karakter, at der ikke er andet for end at starte netop her – hos en filosof – for at lede efter svar.

Mennesker ordner ting i rammer

Lektor og ph.d. Caroline Schaffalitzky er filosof ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og er derfor vant til at beskæftige sig med store spørgsmål. Hun har dog aldrig tidligere tænkt over, hvad det modsatte af en trappe eller en elastik er, indrømmer hun.

»Måske skal man mest af alt se spørgsmålet sådan, at vi mennesker prøver at ordne verden omkring os. Vi ordner verden i levende og dødt, højt og lavt, mandligt og kvindeligt. Modsætninger er en god måde at kategorisere verden og hjælpe os med at navigere i den på.«

Men det hjælper os ikke med at besvare Aviajas spørgsmål. Hvad er det modsatte af en trappe – eller en kat eller en giraf for den sags skyld?

»Når vi kommer ned på enkelttingene, er det mere uklart, hvad der egentlig ville tælle som en modsætning. Jeg har for eksempel lidt svært ved at se, hvad det modsatte af en kat er,« siger Caroline Schaffalitzky. Selvom mange umiddelbart vil sige hund, er det jo strengt taget forkert, tilføjer hun.

En stol er det modsatte af en kat

Sat stolen for døren ville Caroline Schaffalitzky – fra et »filosofisk, begrebsmæssigt synspunkt« – svare nej. Der findes ikke en modsætning til alt. Eller jo, man kan altid finde en modsætning, men der er bare mange ting, der ikke findes ’rigtige’ modsætninger til, simpelthen fordi det ikke giver mening i dagligdags brug.

»Hvis du kan identificere en mængde, kan du også altid se en ikke-mængde, og det vil sige, at hvis man har en kategori, kan man altid bare lave en ukategori, altså en ikke-kat eller ikke-elastik. Hvis du har en kat, er modsætningen alt det, der ikke er en kat, altså en hund, men også for eksempel en stol. Men i daglig tale ville du jo ikke sige, at en stol er det modsatte af en kat.«

Hun kommer frem til, at der må være to niveauer af modsætninger:

1. Det, som er i hver sin ende af en skala – høj og lav eller åben og lukket.
2. Det, som er inden for en kategori eller uden for en kategori – trappe vs. ikke-trappe og elastik vs. ikke-elastik.

Vi opfatter det, vi forventer at se

Vi har nu snævret os ind på et svar, men vi er stadig ikke i mål; ’både-og’ er jo ikke nok til at stille Aviajas nysgerrighed.

Idet vi i filosofiens verden har fået færden af, at der i modsætningerne kan være psykologiske mekanismer på spil, ringer vi som den næste til lektor og ph.d. Hana Malá Rytter, som blandt andet beskæftiger sig med kognitionspsykologi på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

»Det er rigtigt, at vi mennesker er meget afhængige af at kunne sætte vores viden i nogle rammer, som giver mening. Det starter allerede, når vi er spæde. Så snart vi begynder at lære noget, skal vi have det ind i nogle systemer, uden at vi er klar over det,« forklarer hun.

Det betyder også, at når vi opfatter noget, opfatter vi ikke det, der er – men det, vi forventer at se.

»Vi kalder det også for skemaer. Rent overlevelsesmæssigt er det en god mekanisme. Det er en slags kognitiv økonomi, som gør, at vi sparer på hjernens ressourcer. Vi søger faktisk oftest at få bekræftet, at det, vi ser, passer ind i vores eksisterende kategorier, fordi det er ressourcebesparende.«

\ Læs mere

Hvad er kognitivisme?

Er en avocado en frugt?

Kategorierne er ikke faste størrelser, men noget, vi danner på baggrund af vores erfaringer, og selvom der er mange kategorier, de fleste kan blive enige om, er det også let at finde eksempler, som kan skabe uenighed. Hana Malá Rytter nævner helt almindelige frugter og grøntsager som eksempel.

»Hvis du nu for eksempel blev spurgt, om en avocado var en frugt, ville du måske sige nej, mens en botaniker, der har masser af viden om den type kategoriseringer, ville sige, at den opfyldte alle kravene for en frugt. Det vil altså være afhængigt af erfaringer.«

Når vi møder noget, der ikke passer ind i vores kategorier, bliver det ’noget’ til en modsætning, lyder det fra Hana Malá Rytter. Dermed kan en avocado for nogle være det modsatte af bananer, æbler og pærer, mens det for andre – eksempelvis en botaniker – kan være det samme.

\ Læs mere

Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?

Man kan godt være dansk OG muslim

Kategorierne skaber vi løbende og ad hoc, og de er ikke så ufleksible, som det måske umiddelbart kan komme til at lyde. Tværtimod er de dynamiske størrelser, som formes af vores oplevelser, særligt de som påvirker os meget eller har en særlig personlig relevans for os. En længerevarende uddannelse, hvor vi får udfordret vores eksisterende skemaer, kan også have stor betydning, forklarer Hana Malá Rytter.

Hun fremhæver som eksempel en historie, som florerede i medierne for nyligt om en 100 procent dansk sygeplejerske, som konverterede til islam for mange år siden.

»Det tvinger os til at forholde os til vores eksisterende kategorier, for vi har én kategori med, hvad det vil sige at være dansk, og en anden kategori for hvad det vil sige at være muslim, og hun falder lidt uden for dem begge. Hun styrker os i dele af vores forventninger og udfordrer os i andre, og så bliver vi tvunget til at afstemme dem – og i dette tilfælde forlige os med, at man godt kan være dansk og muslim samtidig.«

\ Læs mere

Danskernes syn på muslimer påvirkes af ansigter - ikke tal

Ud med skemaer, ind med antistof

Om der vitterligt findes en modsætning til alt, tør Hana Malá Rytter ud fra sin forskning og indsigt i psykologiske mekanismer dog ikke stille med et endegyldigt svar på.

»Min mavefornemmelse siger mig, at det gør der, men jeg har ikke noget fagligt at bakke det op med. Hvis du stillede mig det spørgsmål ud af det blå, ville jeg slet ikke tænke kognitionspsykologisk, men mere i retning af sådan noget med antistof. Vi skal huske, at vi som mennesker alle er opbygget af atomer, og hvis ikke det var for grundstoffer fra supernovaeksplosioner, var vi her slet ikke.«

Nådada. Jamen, så må vi jo videre i videnskabens verden og over i en helt anden boldgade; ud med skemaer og kategorier og ind med fysik og antistof. Vi ringer til professor Ulrik Uggerhøj fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og spørger ham, hvad han vil stille op med spørgsmålet.

\ Læs mere

Sådan måler man grundstoffer i stjernerne

Det modsatte af en kat er - en antikat?

Hvis man angriber en kat fra en fysikers synspunkt, er den i bund og grund bare stof, og stof er lavet af partikler. Men er det virkelig så let, at det modsatte af stof er antistof – og betyder det så, at det modsatte af en kat er en anti-kat?

»Ja, i en vis forstand er antistof det modsatte af stof, som er alt omkring os, inklusive os selv. I princippet findes der en antistofversion af os alle sammen, også af katten,« siger Ulrik Uggerhøj.

En antipartikel er en partikel, der løber den forkerte vej gennem tiden – den går baglæns og har negativ energi. Det er i hvert fald en mulig fortolkning; vi ved nemlig langt fra alt om antistof endnu, forklarer han.

»Når man kigger ud i universet, kan man se, at der er meget lidt antistof, og det er faktisk lidt af et mysterium. Hvis man antager, at universet ikke blev født med en elektrisk ladning, må der oprindeligt have været lige store mængder af stof og antistof. Men antistoffet er stort set forsvundet, og vi ved ikke hvorfor.«

\ Læs mere

Antistoffets gåde er et skridt nærmere en løsning

Altings modsætning er ingenting

Forskerne ved, at der engang har været en masse antistof i universet, fordi man i dag kan måle den stråling, der er opstået, da stoffet og antistoffet mødtes og udlignede hinanden. Den stråling forsøger forskerne at skabe kunstigt ved det europæiske forskningscenter CERN for at finde ud af, hvorfor antistoffet forsvandt.

Det kan du læse mere om i artiklen ’»Næsten et mirakel«: Fysikere måler på antistof’.

Men hvis altings modsætning er forsvundet, er svaret på Aviajas spørgsmål vel rimelig ligetil? Ja, siger Ulrik Uggerhøj, men føjer alligevel lige en ekstra lille krølle til historien:

»Jeg vil jo umiddelbart sige, at altings modsætning må være ingenting. Men selv ingenting kan man faktisk godt måle på. Selv i et perfekt vakuum vil der altid være kvantefluktuationer, som man ikke kan fjerne. Og vi kan også måle på effekten af, at der ingenting er, for eksempel i farvespektret for brint, hvor der er et såkaldt ’Lamb shift’, en forskel i to energiniveauer. Det udspringer af, at partikler altid vekselvirker, også i det tomme rum. Det er en helt utvetydig effekt.«

Så ingenting findes faktisk ikke?

»Nej, det gør det faktisk ikke.«

Hvad er det modsatte af en kat så?

»Jamen, det er jo et godt spørgsmål. Så er vi mere ovre i en antikat, tænker jeg. Men da antistoffet ikke længere findes, findes antikatten måske heller ikke?«

\ Læs mere

Hvad er antistof?

Sprogforsker: Ikke modsætninger til alt

Puha, så kan man da næsten blive helt forpustet. Antikatte, der ikke eksisterer? Er det virkelig der, vi skal efterlade Aviaja? Nej, vi gør et sidste forsøg på at finde et rigtigt svar og ringer til de altid hjælpsomme venner hos Dansk Sprognævn. Her sidder seniorforsker Ole Ravnholt klar, og han kaster sig ufortrødent ud i et forsøg på at besvare spørgsmålet:

»Der findes ikke modsætninger til alt. Der findes uvorne knægte, men der findes ikke vorne knægte. Man kan være galt afmarcheret, men ikke rigtigt afmarcheret.«

Det var da et svar, der var til at forstå! Ole Ravnholt forklarer, at der findes flere slags modsætninger, som vi også tidligere har været inde på. De helt kontrære, altså modsatrettede, og de, som ikke er det samme, men heller ikke i hver sin ende af en skala.

»Mange og nogle er jo eksempelvis ikke det samme, men det er heller ikke modsætninger. Hvis der er mange, er der også nogle, men ikke omvendt. Så der er et modsætningsforhold, men det er ikke helt omvendt.«

Vi har de ord, vi har brug for

Ole Ravnholt lægger sig fuldstændig op ad Caroline Schaffalitzky, idet han påpeger, at man altid vil kunne formulere noget, som er det modsatte – men at det ofte ikke vil give nogen mening i daglig tale. Vi har de ord, vi har, fordi der har været et behov for dem, understreger han.

»I en vis forstand er det modsatte af en kat alt det, der ikke er en kat, selvom der ikke er et leksikalt ord for det. Men det giver jo ikke mening at sige. Vi opfinder ikke et ord for ikke-kat, for vi har formodentlig ikke brug for et ord, der beskriver det modsatte af kat.«

Når det er sagt, opstår der hele tiden nye ord, og der er i øvrigt forskel fra sprog til sprog – på tysk har man eksempelvis et ord, der både beskriver det at være mæt og ikke længere være tørstig. Det sidste findes der ikke et dansk ord for, selvom ugebladet ’Hver 8. dag’ for lidt over 100 år siden forsøgte at kåre ordet ’sæt’ til at beskrive denne følelse. Sæt slog aldrig rigtig igennem, og i dag findes der ikke andre modsætninger til tørstig end ikke-tørstig.

\ Læs mere

Vi udvikler os med sproget

Det modsatte af en modsætning ...

Aviaja, hvis du stadig er med os, kommer svaret på dit spørgsmål her:

Der findes teoretisk set modsætninger til alt; dog ikke i fysikkens verden, hvor modsætningerne er forsvundet. Men i filosofien og sproget kan du altid opfinde noget, der er modsat, selvom det måske ikke altid giver helt god mening i daglig tale.

Til gengæld kan du varme dig ved tanken om, at psykologien siger, at det er helt normalt at lede efter modsætninger – bare husk at være åben over for tanken om, at modsætninger kan mødes og flette sig sammen til ... Ja, hvad er det modsatte af en modsætning egentlig?

Suk. Vi stopper nu. Aviaja får en T-shirt, og du kan sende dit eget spørgsmål ind til sv@videnskab.dk, hvis du også drømmer om at få en abe på maven. Spørg Videnskaben takker af for denne gang uden at modsætte sig tanken om, at nogle spørgsmål findes der nok ikke endegyldige svar på.

\ Læs mere

Hvad er meningen med livet?

\ Læs mere

Her er verdens mærkeligste sprog