Sprog er livsvigtigt for de fleste. Selv fylder jeg mig konstant med sprog. Jeg læser aviser, Facebook-opdateringer, e-mails og bøger, jeg hører radio, jeg ser TV og lytter selvfølgelig opmærksomt til min familie og mine kollegaer, når de har noget interessant at sige.
Det er ikke tilfældigt, at Facebook har over en milliard aktive brugere, og at stort set alle i den vestlige verden ejer en mobiltelefon.
I 2014 talte danskerne ifølge Erhvervsstyrelsen tilsammen 16,5 milliarder minutter i telefon, hvilket svarer til et gennemsnit på to hele døgn om året per person, uanset alder.
I pauserne mellem telefonopkaldene fik vi tid til at sende 8,6 milliarder SMS’er.
Vi er afhængige af sprog, som en narkoman er afhængig af sit fix. Sammenligningen er ikke helt tosset.
Faktisk går vi i stykker, hvis vi ikke dagligt får en dosis sprog.
Den måske alvorligste afstraffelse i vores lovgivning er isolation. Undersøgelser har nemlig vist, at social isolation er lige så farlig for helbredet som rygning.
Sprog er livsvigtigt – og sexet
Sprog er ikke bare livsvigtigt i hverdagen. Det har det også været for vores udvikling som mennesker: De talende menneskeaber overlevede, mens de umælende gik til grunde.
Sproget har altså hjulpet os til overlevelse, formodentlig fordi det har forøget vores samarbejdsevner.
\ Fakta
Lektor Mikkel Wallentin har skrevet e-bogen ‘Tænkepauser – Sprog’, hvor denne artikel stammer fra. Den kan hentes som både lydbog og e-bog.
Tænkepauser er en serie af bøger, der bliver udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker.
Der udkommer en ny hver måned.
Evolutionspsykologen Geoffrey Miller har i tillæg fremsat en anden evolutionær hypotese: Vi har udviklet sproget, fordi det er sexet.
Inden for evolutionslæren er der to ting, du skal opnå for at være en evolutionær succes. Du skal undgå at dø, og du skal sætte afkom i verden. Herefter må du gerne dø.
Solsortens sang er et eksempel på en form for kommunikation, der kun tjener til at signalere sex-appeal. Det koster en masse kræfter, som kunne være brugt på at søge føde, og solsorten stiller sig til skue, så fjender lettere kan få øje på den. Men solsorten har ikke noget valg, hvis den vil tiltrække en hun, og ved at tage chancen viser hannen desuden, at den er modig, stærk og i hvert fald ikke er bange for katten.
Et enkelt forsøg viser, at veltalende mennesker er mere tiltrækkende
Geoffrey Millers idé er, at sproget på samme måde er udviklet som en såkaldt fitness-indikator hos mennesket.
Det er kun sunde mennesker, der har overskud og hjerne til at opøve et avanceret sprog, og på et tidspunkt i evolutionen begyndte mennesker, der havde et sprog at blive anset for mere sexede end de, der ikke havde.
Der findes endnu kun relativt lidt forskning på dette felt, men et enkelt forsøg har vist, at forsøgspersoner synes, at veltalende mennesker er mere tiltrækkende end knapt så veltalende mennesker.
Teoriens tilhængere får opbakning fra en lidt uventet kant. På hjemmesiden pornmd.com kan vi se opgørelser over de mest søgte ord på porno-sites for hvert enkelt land.
I Danmark er det ordet Danish. Det gælder i øvrigt både for heteroseksuelle og homoseksuelle søgninger.
I Norge er det Norwegian, i Sverige er det Swedish og så videre. Så selv hvis vi bare ønsker at blive seksuelt opstemte ved at se på andre have sex, hjælper det åbenbart, hvis de kopulerer på vores eget sprog.
Sproget udvikler sig ligesom Darwins finker
Når vi læser bøger, der er 100 år gamle, eller ser TV fra for 50 år siden, bliver vi opmærksomme på de forandringer, sproget konstant gennemgår.
Udtalen ændres, nye ord som at mobilepay, twerke og selfiestang bruger teenagere helt naturligt, mens ord som kålhøgen, døgenigt og gebommerlig forsvinder ud af sproget. Ofte til stor ærgrelse for den ældre del af befolkningen.
Sprog er på mange måder ligesom levende væsener. De udvikler sig og tilpasser sig, eller også uddør de.
Charles Darwin besøgte i 1835 Galápagos, en øgruppe ud for Equador. Øgruppen ligger meget isoleret, og Darwin opdagede, at dyrene på øerne var meget særegne.
F.eks. lignede finkerne på de forskellige øer ikke hinanden. Hver ø stillede forskellige krav til overlevelse, og fordi finkerne sjældent fløj fra ø til ø, udviklede de sig i hver sin retning, indtil de ikke længere kunne få unger sammen.
Der er registreret over 2.000 forskellige sprog på hvert kontinent
Udviklingen hen mod nye sprog sker efter samme mønster. Så længe grupper af individer kommunikerer med hinanden, er der grænser for, hvor store forskelle der kan opstå mellem deres forskellige dialekter.
Men hvis grupperne af den ene eller den anden grund holder op med at tale sammen, vil deres sprog udvikle sig i hver sin retning, indtil de ikke længere kan skabe mening sammen.
Internettet, massemedier og globaliseringen betyder, at flere og flere mennesker er i kontakt med hinanden i dag. Dermed bliver den isolation af befolkningsgrupper, som er nødvendig for udvikling af nye sprog brudt, og tendensen vil gå mod færre sprog i verden.
Det kan man græde eller glædes over, alt efter om man prioriterer mangfoldighed eller evnen til at kommunikere.
Firmaet og forskerne bag ethnologue.com opgør hvert år, hvor mange sprog der findes på verdensbasis, og hvad deres status er. I skrivende stund eksisterer der ifølge hjemmesiden 7.102 sprog i verden, hvoraf omkring 900 er døende sprog. Det vil sige., at de, der taler sproget, for eksempel er blevet for gamle til at få børn.
Europa er et relativt sprogfattigt sted. Vi taler kun 286 sprog. I Afrika og Asien boltrer de sig til gengæld i forskellighed. På hvert kontinent er der registreret over 2.000 forskellige sprog.
Danmark har otte sprog
Og hvad så med Danmark? Landet modtager hvert år indvandrere fra mange hjørner af verden, og ude i de små hjem bliver der sagt godnat på både thailandsk, pashto, polsk, arabisk og endda på esperanto.
Men hvilke sprog er naturligt hjemmehørende i Danmark?
Ifølge ethnologue.com er svaret otte sprog, hvoraf det ene er uddødt. Og her holder jeg så en kunstpause, mens du prøver at regne ud, hvilke otte sprog der er tale om.
Vi begynder med dansk, som er det mest almindelige sprog i Danmark. Grønlandsk og færøsk taler borgerne i rigsfællesskabets nordlige del. Det tyske mindretal i Sønderjylland taler selvfølgelig tysk, og så er der dansk tegnsprog. Det giver fem sprog, og her holder jeg endnu en kunstpause for spændingens skyld.
Det sjette levende sprog er ifølge hjemmesiden jysk!
Hvad for noget, tænker du måske. Er jysk et sprog?
Ja, for som ethnologue.com skriver:
»De vestlige og sydlige dialekter er så forskellige fra standard-dansk, at mange fra de østlige øer har vanskeligt ved at forstå dem. Så ud fra antagelsen om intern forståelighed kan de anses for forskellige sprog.«
»Jow deet …,« som man ville sige ude på heden, hvor jeg selv kommer fra. Men kan sønderjyder og vestjyder forstå hinanden? Hvis forståelse er afgørende, findes der så ikke mindst to jyske sprog? Mindst! Danske dialektforskere taler om både sydvestjysk, hardsysselsk, sallingmål, morsingmål og thybomål.
Sprog er en dialekt med en hær og en flåde
For at finde Danmarks syvende sprog skal vi til Bornholm. Og før bornholmske læsere bliver for stolte af deres egenart, må jeg afsløre, at I ifølge ethnologue.com taler svensk. Tag den, Bornholm!
Eksemplerne viser, hvor besværligt det er at afgøre, om noget er et selvstændigt sprog eller ej. Og ikke mindst, hvor mange følelser der er involveret.
Og sprog rører ikke bare ved vores følelser, de afspejler i høj grad magtforhold i samfundet. Inden for sprogvidenskaben er der en talemåde, der siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde.
Indtil 1814 var Norge en del af Danmark, og indtil da var der officielt ikke noget sprog, der hed norsk.
Der skal med andre ord være en nationalstat eller en interessegruppe, som har interesse i – og er villig til – at kæmpe for at få et sprog anerkendt som selvstændigt.
Det ottende sprog overlevede ikke
Det ottende og sidste officielle danske sprog manglede en magtbastion og overlevede derfor ikke. Det blev talt af en gruppe mennesker, som er blevet systematisk forfulgt i store dele af verden, inklusive Danmark, og derfor har haft vanskeligt ved at få anerkendt deres sprog som minoritetssprog. Her tænker jeg på romaerne.
Der har været romaer i Danmark siden begyndelsen af 1500-tallet, og indtil midten af 1900-tallet talte en del af dem et sprog, som blev kaldt rejsende dansk, en form for blanding af dansk og romani.
Siden midten af 1950’erne har det ikke været muligt at finde nogen med rejsende dansk som modersmål.
Sproget er hjørnestenen i civilisationen
Forestil dig et øjeblik en verden uden sprog.
Din opgave er at bygge et hus. Hvordan ville det gå?
Enten skulle du lave alting selv, brænde hver eneste mursten og høvle hver bjælke. Eller også skulle du lave aftaler med andre om at gøre det.
Men det kan du jo ikke uden sprog. Uden sprog meget lidt samarbejde.
Prøv så at bygge et samfund!
Sproget er hjørnestenen i civilisationen, og kendskab til eget og andres sprog er afgørende for vores evne til at indgå i fredelig sameksistens med vores omverden.
Ikke mindst for en lille nation som den danske.
Så plej sproget, sug til dig af den mening, som sproget giver, og brug det til at massere dine fordomme.
