Hvad er meningen med livet?

En gammel mand står i waders og fanger rejer i Limfjorden. En solsort klatter på en lille piges softice. En indisk kvinde har netop syet en silkeskjorte færdig.

Der sker hele tiden en masse ting i verden og i vores liv.

Men hvad er egentlig meningen med det hele?

Det er et spørgsmål, som de fleste mennesker stiller sig selv på et eller andet tidspunkt. Også vores læser Arne Hou:

»Hvad er meningen med livet? Altså i den virkelige virkelighed og ikke kun den, der er baseret på alskens mere eller mindre akademiske lommefilosofiske betragtninger og/eller semireligiøst konstruerede teorier,« skriver Arne Hou til Spørg Videnskaben.

Jeg forplanter mig, derfor er jeg

Arne Hous spørgsmål bringer os ud på en længere, eventyrlig ekspedition, hvor mellem-destinationerne er biologien, filosofien og teologien.

Selv mener vores læser, at forfatteren Douglas Adams er kommet med det bedste bud, han indtil nu har hørt.

I bogen og filmen The Hitchhiker's Guide to the Galaxy udregner en supercomputer svaret på det store spørgsmål. Det er til de flestes undren: 42.

Men Arne Hou har en idé om, at en biolog vil kunne give et endnu bedre bud.

»Kan spørgsmålet besvares rent biologisk a la: Jeg forplanter mig, derfor er jeg?,« spørger Arne Hou.

Naturvidenskaben kan ikke finde et svar

Overraskende nok er en biolog slet ikke den rigtige at spørge, hvis man vil finde meningen med livet, fortæller Freddy Christiansen, professor ved Genetik og Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

»Det giver ikke nogen som helst mening at spørge naturvidenskaben, hvad meningen er. For det er et spørgsmål, der vedrører kultur,« siger Freddy Christiansen.

Han har beskæftiget sig meget med forskellen på ’biologisk evolution’ og ’kulturel evolution’. To ting, som er meget forskellige.

Freddy Christiansen mener, at svaret på det største af alle spørgsmål skal findes i vores kultur. Altså i vores overleverede traditioner, erfaringer og viden.

»I offentligheden går mange diskussioner om evolutionsteorien ud fra, at biologien har et alternativ til kulturen i forhold til at svare på, hvad meningen er.«

»Men evolutionen og biologien vil ikke noget. Den vil ikke nogen vegne hen. Du er her bare. Og det er noget, vi mennesker ikke kan lide at sige eller høre: At tingene ikke har en mening.«

• Biologisk evolution sker bare. Den har ingen mening eller overordnet retning. Det eneste, den gør, er at videreføre livet: Det liv, der er bedst til at overleve i verden, overlever.
• Kulturel evolution eksisterer ved siden af biologien. Freddy Christiansen mener for eksempel, at kulturen er i sving, når fugle lærer deres unger at finde føde. Det er kultur, når aber lærer deres børn at bruge redskaber. Og det er kultur, når vi mennesker lærer af vores forfædres erfaringer og tanker – om det så er at bygge huse eller opdrage børn.

»Det biologiske liv har udviklet sig igennem tiderne, og nu sidder vi her til sidst og spekulerer over, hvorfor det er sådan,« siger Freddy Christiansen.

Når vi tænker på, at der ikke umiddelbart er en mening med livet, bliver vi så frustrerede, at vi søger en mening.

»Vi mennesker ønsker at tillægge livet mening. Menneskets kultur er udsprunget af et ønske om at forstå og kontrollere omverdenen. Spørgsmålet om meningen med livet er et eksempel på den kultur,« siger Freddy Christiansen.

Så hvis vi vil have svar på spørgsmålet om meningen med livet, bliver vi nødt til at gå til menneskets kultur.

Den bliver slet ikke behandlet af forskere på de naturvidenskabelige fakulteter. Kulturen er i stedet hjemmebane for forskere fra humaniora og teologi.

Det rigtige spørgsmål: Hvad er formålet?

Spørg Videnskabens udsendte eventyrer køber en langfartsbillet og fortsætter rejsen fra biologien til filosofien.

På Københavns Universitet sidder lektor i filosofi Poul Lübcke, som har skrevet mange bøger, der indfører læseren i filosofiske problemer og filosofiens historie.

Han fortæller, at spørgsmålet i virkeligheden kan forstås på to måder:

• Enten: Hvad er formålet med livet?
  
• Eller: Hvad er livet for noget?

Det er faktisk to meget forskellige spørgsmål.

Når biologi-professor Freddy Christiansen forsker i biologisk evolution, undersøger han i virkeligheden, hvad livet er for noget. Derfor kan han ikke besvare, hvad livets formål er.

Men som filosofi-lektor kan Poul Lübcke netop tænke over, hvad formålet med livet er.

Når man normalt spørger til meningen med livet, mener man egentlig:

Hvad er formålet med livet?

»Og til det svarer den moderne filosofi, at livet ikke har et formål. Det må vi selv finde,« siger Poul Lübcke.

Filosofi-lektoren fortæller, at de fleste store filosoffer har ment, at der var en mening med livet. Men deres svar har været meget forskellige.

»Hos Platon ligger der for eksempel nogle såkaldte idéer til grund for hele tilværelsen. Disse idéer giver et formål til verden og bestemmer menneskets opgaver i verden.«

»I senantikkens kristendom bliver idéerne – for eksempel hos Augustin – identificeret med Guds tanker før skabelsen. Og generelt er middelalderen og nyere tid præget af den kristne opfattelse af, at der er en bagvedliggende skabergud, som bestemmer det formål, som mennesket skal leve op til,« fortæller Poul Lübcke.

Filosofferne mistede langsomt troen

Omkring 1800 forsøgte filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel at overbevise sine samtidige om, at ’den guddommelige fornuft’ kom til syne i historien.

På den måde fik udviklingen og dermed livet et formål.

»Men efter Hegels død i 1831 kan man se, at filosofferne bliver stadig mere skeptiske over for, om der findes noget bagvedliggende, kald det idéerne, Gud eller fornuften, som giver livet en mening.«

»En filosof og teolog som Søren Kierkegaard taler ganske vist stadig om, at der i sidste ende er en form for guddom bag det hele, og at den giver det hele mening.«

»Men hvor filosoffer tidligere har ment, at de kunne bevise Guds eksistens, bliver Gud hos Kierkegaard i sidste ende til noget, vi kun kan nå gennem et irrationelt spring ind i en absurd tro,« siger Poul Lübcke.

Karl Marx: Gud er noget mennesker finder på

Ifølge Karl Marx, som levede på samme tid som Søren Kierkegaard, er Gud noget, som vi mennesker selv skaber på baggrund af de psykiske og/eller sociale konflikter, der er i vores liv.

På den måde er Gud – og det bagvedliggende formål med det hele – dybest set en illusion, hvis man spørger Karl Marx.

»I slutningen af 1800-tallet gik Nietzsche planken ud og erklærede slet og ret, at 'Gud er død'.«

»For Nietzsche var der ikke længere noget bagvedliggende, der gav livet et formål. Det havde samtidens mennesker svært ved at acceptere. Derimod ville fremtidens filosoffer ifølge Nietzsche blive ’overmennesker’, fordi de ville overvinde menneskenes behov for en Gud, der kan give alting et formål,« siger Poul Lübcke.

Nietzsches profeti har faktisk holdt stik.

Hovedparten af nutidens filosoffer bygger ikke deres filosofi på, at der eksisterer noget guddommeligt, der kan give livet andet formål end det, vi hver især lægger i det.

»Man bliver derfor skuffet, hvis man går til filosofien og spørger, hvad livets mening er. Den romantiske forestilling om filosoffen, der som en vismand sidder med svaret, har været en drøm de seneste 180 år. Det er derfor op til det enkelte menneske at spørge sig selv: Hvad vil jeg med livet?« konstaterer Poul Lübcke.

Han fortæller, at man sikkert kan finde filosoffer, der vil give et svar på spørgsmålet om livets mening.

»Og der er findes også masser af terapeuter, der mener at kunne fortælles os, hvad vi bør og ikke bør gøre med vores liv. Men set fra den moderne filosofis perspektiv er de folk plattenslagere, fordi de har lige så lidt adgang til en større sandhed som alle vi andre,« siger Poul Lübcke.

Han vil dog ikke udelukke, at en teolog kan have en anden tilgang til spørgsmålet.

Noget, som Spørg Videnskaben må undersøge nærmere.

Teologien har et svar

Vores ekspedition rigger sejlene og sætter kurs mod det det Teologiske Fakultet, Afdeling for Systematisk Teologi, på Københavns Universitet.

Der sidder dr.theol., prodekan og professor Kirsten Busch Nielsen, som rent faktisk har et bud på, hvad meningen med livet er.

Teologer studerer kristendommen videnskabeligt og på kristendommens egne præmisser. Det betyder, at man i en teologisk analyse går ud fra, at menneskets forhold til Gud er virkelighed.

Kirsten Busch Nielsen forholder sig i sit svar til den kristne tradition, som den danske folkekirke står i.

Den evangelisk-lutherske kristendom. Hun leder efter svaret i et vigtigt teologisk skrift, som reformatoren Martin Luther (1483-1546) fik udgivet i 1520: Om et kristenmenneskes frihed.

I skriftet fortæller Luther, hvordan kristne må forholde sig til deres liv. Han fremhæver to ting:

• Kristenmennesket er frit, fordi det tror på Jesus Kristus, som har påtaget sig den kristnes byrder, fordi han døde på korset. Luther mener derfor, at der ikkehviler nogen jordiske byrder på den kristnes skuldre. Ingen magt kan binde den kristne åndeligt – heller ikke bekymringer.
  
• Kristenmennesket er fuldstændig ufrit. Det skal nemlig tjene næsten – altså leve, så det kommer andre til gode. Der er et liv i dyb ydmyghed.

»Tanken er, at den kristne er fri af synd, død, djævlen, ulykker, ydre magter og undertrykkelse. I troen er hun eller han sat over sådan noget. Og noget af det, man også kan blive sat ud over, er ’meningsspørgeri’,« siger Kirsten Busch Nielsen.

Spørgsmålet kan gøre os fortvivlede

I virkeligheden behøver kristne altså slet ikke spørge, hvad meningen med livet er.

»Det er jo noget provokerende at sige, at vi ikke skal forholde os til meningen med livet. For det spørgsmål er af de bedste eller fineste, et menneske kan stille. Det er vores evne til at spørge, der adskiller mennesket fra dyrene. Men sagen er tvetydig: Vi kan spørge os en fortvivlelse til.«

»Vi kan spørge os ned i en samvittighedsspiral: Hvad er meningen med det hele? Og er jeg nu god nok til den mening, der er? Den negative del af spørgsmålet er, hvad kristentro handler om,« siger Kirsten Busch Nielsen.

Ifølge Luthers tanker behøver den troende altså ikke at blive fortvivlet over det vanskelige spørgsmål om meningen med livet.

På den anden side skriver Martin Luther i ’Om et kristenmenneskes frihed’ også, at kristne er forpligtede til at behandle næsten godt.

»Tager vi fat i den del af perspektivet, kan man sige, at meningen med livet er at leve for næsten – for de andre mennesker,« siger Kirsten Busch Nielsen.

Er vores læser Arne Hou luthersk kristen, er meningen med livet altså, at han skal behandle sine medmennesker ordentligt. Og ellers ikke bekymre sig.

Vi kan blive ved med at lede

Her slutter Videnskab.dk’s ekspedition efter meningen med livet. Ikke fordi vi fandt et resultat, vi kunne sætte to streger under. Men fordi vi sikkert kunne blive ved med at lede.

For hvad nu, hvis man ikke er lutheraner, men derimod ateist? Eller katolsk kristen? Eller buddhist?

Selve opdagelsesrejsen kan nu alligevel have været en form for svar. For måske har vores læser Arne Hou fået ny inspiration til at overveje, hvad han mener, meningen er.

Skal vi tro filosofilektor Poul Lübcke, er meningen med livet det, vi hver især finder frem til.

Komikerne i Monty Python kom i filmen The Meaning of Life frem til følgende svar:

»Prøv at være sød mod andre og ikke at spise for meget fedt. Læs en god bog indimellem, gå en tur, og prøv at leve i fred og harmoni med mennesker fra alle sociale lag og nationer.«

Spørg Videnskaben takker Freddy Christiansen, Poul Lübcke og Kirsten Busch Nielsen for, at de turde forholde sig til det mildt sagt gode spørgsmål.

Og vi takker Arne Hou for, at han stillede det. Som tak sender vi ham noget så jord- og kropsnært som en Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

Denne artikel blev bragt første gang 1. september 2011.