NASA's pressekonference om deres nye rapport gav ikke et svar på, om der ses ting på himlen, som videnskaben ikke kan forklare.
Det var heller ikke meningen, da formålet var at præsentere de forskningsmetoder, man fremover vil anvende. Som NASA's leder Bill Nelson sagde: »Vi skal bort fra sensationer og koncentrere os om videnskab.«
Vi bruger her NASA's nye navn UAP for det fænomen, som vi normalt kalder for UFO'er. Det er videnskabeligt set det mest korrekte, da UAP står for Unidentified Anomalous Phenomena, altså Uidentificerbare Anomale Fænomener.
Den moderne UAP-alder begyndte i 1947 med en berømt observation, og nu mere end 75 år og mange tusinder af observationer senere kan vi stadig ikke sige, om nogen af observationerne skyldes besøg ude fra rummet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Brug for målinger fremfor blot observationer
Vi kan næppe komme meget videre ved at grave i gamle sager – som vi skal se, er det en vej, som alt for let fører til både konspirationsteorier og vilde påstande, som i mange tilfælde får lov til at stå uimodsagt.
Vejen frem må være at undersøge UAP-fænomenet med de metoder, videnskaben nu engang bruger, og her vinder kvantitative målinger til enhver tid over observationer, hvor man kun har en beskrivelse og ingen målinger.
Man mangler i virkeligheden gode og præcise data, som kan analyseres med videnskabelige metoder.
NASA beskriver problemet således:
»Det er mere og mere klart, at størstedelen af UAP-observationer kan tilskrives kendte fænomener eller hændelser. Når det kommer til at studere sådanne fænomener, er vores overordnede udfordring, at de nødvendige data til at forklare disse unormale observationer ofte ikke findes; dette omfatter øjenvidnerapporter, som kan være interessante og overbevisende, men som ikke er reproducerbare, og normalt mangler man nødvendige oplysninger til at drage endelige konklusioner til at identificere en UAP.«
\ Dette siger NASA om den nye UAP-rapport
NASA gav på pressemødet 14. september udtryk for, at de tager undersøgelsen af UAP'er alvorligt, og at de vil foretage transparante undersøgelser og dele deres viden med offentligheden.
NASA har ansat en 'Director of UAP Research', som skal lede en afdeling hos NASA med formålet om at følge op på anbefalingerne i en ny rapport, som netop er blevet offentliggjort. Rumagenturet vil dog på nuværende tidspunkt ikke fortælle, hvem de har ansat som direktør for området grundet frygt for chikane.
NASA fortæller i en pressemeddelelse, at de ønsker at samarbejde med andre agenturer og bruge kunstig intelligens til at gennemsøge himlen for anomaliteter. Derudover ønsker NASA at afstigmatisere studiet af UAP'er og engagere almindelige borgere til at deltage i undersøgelserne.
NASA konkluderer også, at: »Der er i øjeblikket et begrænset antal højkvalitetsobservationer af UAP, som i øjeblikket gør det umuligt at drage faste videnskabelige konklusioner om deres natur.«
Den eneste vej frem
Grundlæggende er problemet jo, at man ikke kan sige, hvor og hvornår der vil dukke en UAP op, så videnskabsmændene kan nå opstille deres instrumenter og kameraer, ligesom det heller ikke altid er lige let at få adgang til militære data. Det har altid været et problem for seriøse amatører og vil givetvis også være det for en NASA-undersøgelse.
Men NASA har da nogle muligheder. De kan analysere data fra satellitter og analysere data ved hjælp af kunstig intelligens.
Problemet her er bare, at man ikke rigtig ved, hvad man leder efter, så det bliver nødvendigt at give computerne en idé om, hvad der er ’normalt’, og hvad der er så afvigende fra det normale, at det kræver en nøjere undersøgelse. Det kan være observationer af meget specielle manøvrer og voldsomme accelerationer, som jordiske fly ikke kan præstere.
Og da alle efterhånden render rundt med en smartphone, der blandt meget andet kan tage billeder og videoer, må der her være store muligheder for en mere systematisk indsamling af data på denne måde – men det vil kræve et godt samarbejde med offentligheden.
Der er ingen tvivl om, at en virkelig tilbundsgående undersøgelse vil koste en formue både i instrumenter samt en overvågning 24/7 af så mange steder som muligt, og det vil kræve penge, som næppe vil komme de første mange år. Men det er den eneste vej frem.
\ Hvem står bag rapporten?
Rapporten er udarbejdet af en såkaldt ’uafhængig forskningsgruppe’, som er nedsat af NASA.
Gruppen består af følgende 16 medlemmer:
David Spergel er leder af forskningsgruppen. Han er astrofysiker og har blandt andet været ‘founding director’ for Flatiron Institute for Computational Astrophysics. Ifølge NASA har han »målt alderen, formen og kompositionen af universet og spillet en ledende rolle i at etablere standardmodellen for kosmologi.« Hans videnskabelige publikationer er citeret mere end 100.000 gange.
Anamaria Berea er lektor i computer og datavidenskab og forsker blandt andet i, hvordan det kan anvendes til at søge efter biosignaturer ved George Mason University i USA og SETI Institute i Californien.
Federica Bianco er blandt andet professor ved afdelingen for fysik og astrofysik ved University of Delaware, USA.
Paula Bontempi er professor i oceanografi ved University of Rhode Island og har tilbragt 18 år hos NASA, hvor hun blandt andet stod i spidsen for NASA’s forskning i havbiologi, biogeokemi med mere.
Reggie Brothers er partner i firmaet AE Industrial Partners i Florida. Har blandt andet tidligere været CEO ved firmaet BigBear.ai og ligeledes arbejdet for afdelingen for videnskab og teknologi under U.S. Department of Homeland Security samt Department of Defense.
Jen Buss er CEO for Potomac Institute of Policy Studies i USA. Har tidligere arbejdet med NASA om politiske spørgsmål og strategiske planlægningsprocesser for astronautmedicinsk behandling og kræftdiagnostik og -terapi.
Nadia Drake er prisvindende freelancejournalist og skriver blandt andet for National Geographic og Scientific American, hvor hun har specialiseret sig i at dække astrofysik, astronomi og lignende.
Mike Gold er vicepræsident for ‘Civil Space and External Affairs’ i Florida, USA. Har tidligere haft ledende roller hos NASA.
David Grinspoon er seniorforsker ved ‘Planetary Science Institute’ i Arizona, USA, og har rådgivende funktion for NASA, hvor han også er en del af forskningsgruppen for flere missioner, herunder DAVINCI-missionen til Venus. Har blandt andet fået Carl Sagan-medaljen af American Astronomical Society.
Scott Kelly er tidligere NASA astronaut, testpilot, jagerpilot og pensioneret kaptajn ved den amerikanske flåde. Han har været leder af tre ekspeditioner til Den Internationale Rumstation, ISS, ligesom han var pilot for en servicemission for rumteleskopet Hubble.
Matt Mountain er præsident for astronomi-sammenslutningen ‘The Association of Universities for Research and Astronomy’. Han er blandt andet også forsker ved rumteleskopet Webb og tidligere direktør for ’The Space Telescope Science Institute’ i Baltimore, USA og det internationale Gemini Observatory i Hawaii.
Warren Randolph er blandt de ledende kræfter i ‘Federal Aviation Administration’s Accident Investigation and Prevention for Aviation Safety department’ i USA. Dermed har han stor viden indenfor flysikkerhed og administration.
Walter Scott vicepræsident for rumteknologi-firmaet Maxar i Colorado, USA.
Joshua Semeter er ingeniør, professor og direktør forCenter for Space Physics ved Boston University i USA. Forsker blandt andet i teknologier til optiske og magnetiske sensorer, radar-eksperimenter og lignende.
Karlin Toner er blandt de ledende kræfter i kontoret for luftfartspolitik i myndigheden Federal Aviation Administration (FAA) i USA. Har tidligere været i flere ledende positioner hos NASA.
Shelley Wright er lektor i fysik ved University of California, USA. Hun forsker i galakser, supermassive sorte huller og teknologier til udforskning af rummet.
Kilde: NASA
Den anden side af mysteriet
Ser vi bort fra det rent videnskabelige mysterium, så har UAP-sagen lært os en masse om, hvordan samfundet reagerer, når det præsenteres for noget, hvor videnskaben ikke med det samme kan levere en fiks og færdig løsning – og det er en lidt skræmmende oplevelse.
Det store flertal af dem, der rapporterer en UAP-observation er almindelige mennesker, der bare gerne vil have en forklaring, og som kan acceptere et svar som ’vi ved ikke, hvad det var, du så’. I den forbindelse vil vi gerne nævne den danske forening SUFOI, som er seriøs og har en betydelig erfaring i at vurdere en observation.
Så er der et lille, men larmende mindretal, som straks ser konspirationer og hemmeligholdelse for sig og begynder at fable om nedstyrtede UAP'er, lig af rumvæsener og meget andet.
Der har været en høring om UAP'er i den amerikanske kongres, der har givet anledning til en masse presse og nogle ret vilde historier. Men det er værd at bemærke en kommentar til denne UAP-høring fra SUFOIs formand Kim Møller Hansen:
»Størstedelen af medieomtalen er nemlig i bund og grund ganske uforpligtende underholdning, hvor det åbenbart er helt legitimt at dyrke fiktionen frem for at lade sig forstyrre af kedelige fakta.«
Da NASA's leder Bill Nelson blev spurgt om de amerikanske historier om skjulte rumskibe, svarede han kort og klart »Show me the facts«. Tak for et så klart svar – dem er der brug for.
\ Læs også
Mexicansk alien-påstand kan ikke klare en kritisk undersøgelse
Og nu er turen så kommet til Mexico, der netop har holdt en høring, der med hensyn til konspirationer bestemt ikke kommer til stå i skyggen af de spændende historier fra USA.
Den mexicanske kongres blev nemlig for et par dage siden præsenteret for, hvad journalisten Jaime Maussan under ed påstod var to 1.000 år gamle lig af rumvæsener fundet i Peru, og han citerede et videnskabeligt institut for dateringen af ligene – noget instituttet bestemt ikke var begejstret for.
Vi vil ikke her gå ind på detaljer, men hverken journalisten eller hans ’beviser’ kan klare en nøjere kritisk undersøgelse – men der er kun meget få aviser, som New York Times, der har undersøgt sagen nærmere. Det bliver den amerikanske kongreshøring om igen – denne gang med ’lig’, hvad amerikanerne dog ikke kunne vise frem.
Mexico blev lige berørt i NASA-pressekonferencen, og her var den udmærkede kommentar fra Bill Nelson: »Hvis den mexicanske regering har noget, så kan de dele deres data med resten af verden, ligesom vi delte måneprøver med resten af verden.« Igen et godt svar. NASA har i det hele taget klaret denne pressekonference godt.
Skræmmende mangel på kritisk sans
Der er nu sikkert en del kongresmedlemmer i Mexico, der tror på historien om de to lig, ligesom mange amerikanske politikere også tror på, at der gemmes rumskibe i Nevada.
Det skræmmende er, hvad de så også kan finde på at tro på. Hvis man ikke har nogen kritisk sans eller bare en smule kendskab til videnskab, hvordan kan man så træffe afgørelser om spørgsmål, hvor man skal tage stilling til videnskabelige rapporter, for eksempel om klimaet og vacciner?
Det er i hvert fald tankevækkende, at vi allerede nu har stof til bjerge af ph.d-afhandlinger om, hvordan samfundet har modtaget og vurderet UAP-observationer, men næsten intet stof til afhandlinger, hvor det er videnskabelige data i form af målinger, som danner grundlaget for undersøgelsen.
Lad os håbe på, at det er noget, NASA kan rette op på.
