Gemmer USA på UFO’er?

Det var noget af en nyhed, da en højtstående efterretningsofficer ved navn David Grusch, med adgang til en masse hemmeligheder, pludselig trådte frem for nyligt og fortalte, at amerikanerne gemmer både nedstyrtede UFO'er og deres piloter.

Hvis det er sandt, er det århundredets nyhed – hvis ikke så har Grusch mistet al troværdighed.

Vi kender jo alle mottoet fra serien ’The X-files’: ’The Truth is out there’ og det er den da sikkert også, men spørgsmålet er, om det er sandheden, vi har fået præsenteret.

En velkendt historie

Da vi hørte nyheden, var det, som om vi havde hørt det hele før. Den mest berømte konspirationshistorie i hele UFO-historien er Roswell-hændelsen, som er historien om et nedstyrtet UFO ved byen Roswell i 1947.

Denne nye historie minder meget om Roswell-historien samt om Area 51 i Nevada og andre beretninger om nedstyrtede UFO'er. Når sådanne historier kommer frem, sker det på en måde som minder om en forestilling i tre akter:

• 1. akt: En person, som har adgang til ’dybe hemmeligheder’ træder frem med en afsløring om UFO'er gemt af vejen på hemmelige baser, dog uden at komme med beviser. Normalt er al information andenhånds beretninger, han har fået fra nogen, der ved endnu mere, og som selv har set både
  UFO'er og piloter.
• 2. akt: Pressen – og undertiden også politikere - griber historien og kræver, at regeringen fortæller alt.
• 3. akt: Der kommer de sædvanlige dementier. De afgørende beviser præsenteres ikke, og det hele ender med, at vi ikke har opdaget noget nyt.

Det kan selvfølgelig ende på en anden måde denne gang, men der er nogle grunde til at være bare en smule skeptisk – også selv om Grusch anses for at have en høj troværdighed.

Hvem er Grush?

Grush er født i 1987 og veteran fra krigen i Afghanistan. Han er efterretningsofficer og har arbejdet for National Reconnaissance Office (NRO) der har ansvaret for de amerikanske spionsatellitterer.

Fra 2019-2022 har han deltaget i analysen af unexplained anomalous phenomena (UAP), altså forsvarsministerets officielle undersøgelse af UFO-fænomenet. Dette projekt hedder All-Domain Anomaly Resolution Office eller AARO.

Det endte med, at, han følte, det var nødvendigt at blive whistleblower og fortælle offentligheden om ulovlig tilbageholden af data om UFO'er, og det skete så i et stort interview på netmediet The Debrief.

Hans påstande vakte naturligvis stor opmærksomhed, selv om de alle er baseret på andenhåndsberetninger uden egentlige beviser. Han har dog opnået, at Repræsentanternes Hus i USA vil starte deres egne høringer og undersøgelser.

NASA og AARO: Ingen beviser for UFO'er

Ganske som forventet er de sædvanlige dementier kommet. Her er dementierne fra AARO og NASA.

Først NASA:

»En af NASA's hovedprioriteter er søgen efter liv andre steder i universet, men indtil videre har NASA ikke fundet nogen troværdige beviser for udenjordisk liv, og der er ingen beviser for, at UAP'er er udenjordiske. NASA udforsker imidlertid Solsystemet og videre ud for at hjælpe os med at besvare grundlæggende spørgsmål, herunder om vi er alene i universet.«

Derefter Grusch tidligere arbejdsgiver AARO:

»Til dato har AARO ikke opdaget nogen verificerbar information til at underbygge påstande om, at nogen programmer vedrørende besiddelse eller reverse-engineering af udenjordiske materialer har eksisteret i fortiden eller eksisterer i øjeblikket. AARO er forpligtet til at følge dataene og deres undersøgelser, uanset hvor de fører hen.«

Reverse-engineering betyder, at man skiller et stykke teknik ad for at se, hvordan det virker – noget, vi kender helt tilbage fra anden verdenskrig. Grusch har antydet, at det har været en begrundelse for at gemme UFO'er godt af vejen, for på den måde at få et teknologisk forspring.

Dette lyder jo umiddelbart meget logisk, og passer godt med militærets tankegang, men det er næsten helt sikkert en fuldstændig umulig ide.

Et tankeeksperiment viser, hvorfor ideen er umulig

Vi kan jo som tankeeksperiment prøve at give en moderne computer til et hold af ingenører for 200 år siden, altså i 1823.

Det var på den tid, de første dampdrevne tog begyndte at køre, og de første dampskibe at sejle, og hvor forskningens frontlinje var Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

Man var lige begyndt at tage atomteorien alvorligt takket være englænderen Dalton, men man havde ingen ide om atomets opbygning. Uanset hvor dygtige ingeniørerne var dengang – og de var dygtige – kunne de ikke lære noget ved at åbne en moderne bærbar computer.

Der er da heller ikke noget tegn på, at der pludselig er dukket noget ufattelig avanceret teknologi op – F35 bruger stadig jetmotorer og kan ikke pludselig standse op midt i luften.

Så indtil nu er alt som det plejer at være, og medmindre Grusch kommer med noget meget bedre end andenhåndsberetninger, så vil den også ende der. Vi må vente og se.

Kan historien være sand?

Vi vil i det følgende antage, at historien er sand, og så se på, hvordan den passer ind i, hvad man kan kalde det ’normale’ verdensbillede, hvor vi (næsten) holder os fra de konspirationsteorier, som amerikanerne elsker så højt.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at UFO-fænomenet ikke er amerikansk og heller ikke er et moderne fænomen. UFO'er har været set gennem mange hundrede år og muligvis endnu længere, og de er observeret over næsten hele verden. Man kan se en kort oversigt her.

Det lyder mærkeligt, at UFO'er kan havarere så let, hvis de bygger på en teknologi mange tusinde år forud for vores. Så vanskelig er Jordens atmosfære ikke at flyve i, og de må jo være i stand til at beskytte sig imod et angreb fra en F-16 jager.

Så hvorfor falder UFO'er især ned over øde områder i USA, hvor regeringen hurtigt kan få fat på dem? Hvorfor har vi ingen sikre beretninger om nedstyrtede UFO'er i Europa, Afrika, Asien eller Australien langt tilbage i historien?

Grusch har ganske vist fortalt den franske avis Le Parisienne, at USA var i besiddelse af et 'klokkelignende fartøj', som Benito Mussolinis regering havde fundet i det nordlige Italien i 1933.

Grusch gav følgende beretning: Her er en engelsk oversættelse af hele hans interview med Le Parisien.

Historien om Mussolini og det klokkeformede fartøj

I 1933 blev et klokkeformet fartøj, omkring ti meter stort, fundet i Magenta i det nordlige Italien. Det blev opbevaret af Mussolinis regering, indtil det blev genfundet af agenter fra Office of Strategic Services (OSS), et gammelt amerikansk efterretningsagentur, i 1944.

Det ironiske er, at begivenheden går forud for alt, hvad offentligheden har hørt om i årtier, såsom Roswell. Grusch fik tilladelse til at tale om det af Forsvarsministeriets præpublicerings- og sikkerhedskontrolkontor.

Hvis OSS har bragt UFO'en til USA, så minder hele historien om den Indiana Jones-film, hvor Pagtens Ark er gemt af vejen i en meget stor og meget hemmelig regeringshangar.

Og endnu mere mærkeligt: Hvis der er sket en ulykke, vil ethvert civiliseret samfund undersøge, om der er overlevende efter en nedstyrtning og sende redningshold ud. Her virker det, som om de, der står bag UFO'erne, er fuldstændig ligeglade med deres kolleger. Der burde være sendt lægehold, for at tage sig af eventuelle overlevende, og hvis alle var omkommet det være naturligt bringe lig tilbage og bjærge vraget.

I det hele taget, så er UFO'ernes opførsel ganske uforståelig, med tilsyneladende usystematiske flyvninger hist og her.

Hvis de ikke ønsker kontakt, så kunne de overlade udforskningen af Jorden til små, ubemandede droner eller lignende, som er vanskelige at opdage, og så selv gemme sig måske på en base ude i rummet. Hvis de ønsker kontakt, kunne de jo bare lande – der er jo normalt god plads på plænen foran det Hvide Hus.

De gør ingen af delene, og det er umuligt at se nogen systematik eller logik i den måde, de flyver rundt på.

Hvor skulle rumvæsenerne komme fra?

Der er endnu et punkt, som er næsten helt overset – nemlig den lange rejse til Jorden. UFO'erne må have tilbagelagt mange lysår for at komme hertil, og det er ikke sket med, hvad vi kalder, raketfart, hvor rejsetiden måles i årtusinder til selv den nærmeste stjerne.

Med det antal UFO'er vi ser, så må der eksistere et ’stardrive’ baseret på et princip, vi ikke kender, der gør det muligt forholdsvis let at rejse fra stjerne til stjerne – og så kommer problemet:

Hvis det er muligt at bygge et ’stardrive’, så viser beregninger, at det også er muligt at udforske og kolonisere hele Mælkevejen på få millioner år, og så ville det være sket for måske milliarder af år siden.

Med den astronomiske viden, vi har, kan det nemlig med nogenlunde sikkerhed siges, at der har været mulighed for planeter med liv her i Mælkevejen de sidste mange milliarder år. Det første intelligente liv i Mælkevejen kan godt være opstået, samtidig med at Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden.

Hvis det er muligt på en eller anden måde at bygge et ’stardrive’, så ville Mælkevejen for længst være udforsket og koloniseret, på et tidspunkt hvor der ikke var andet en encellet liv på Jorden, og så er det meget mærkeligt, at vi aldrig har fundet spor af, at Jorden eller i det hele taget vores solsystem har været besøgt.

UFO-sagen er ikke slut

Det, Grusch beretter, er i virkeligheden en variant af den klassiske UFO-konspirationshistorie i USA, hvor der er en hel UFO-mytologi – og en hel UFO-industri, hvad man kan overbevise sig om ved at besøge Roswell.

Denne mytologi er skabt for nu mere end 70 år siden og afspejler, hvordan man dengang tænkte på rumfart, nemlig som noget, der var baseret på bemandede flyvninger, enten med mennesker eller med aliens.

Men nu, 70 år senere, så foregår vores udforskning af andre planeter med rumsonder, som gradvist bliver udstyret med en stadigt mere avanceret kunstig intelligens, og det er nok lidt naivt at tænke på UFO'er på den måde, vi forestillede os rumskibe i 1950.

Der er ingen tvivl om, at der foretages observationer af noget, vi ikke ved, hvad er, og som kan manøvrere på en måde, vi overhovedet ikke kan forestille os.

Det er legitimt og klogt at søge at trænge til bunds i dette mysterium, men det vil kræve en videnskabelig metode, hvor man søger at erstatte tvivlsomme beretninger med målinger.

Heldigvis er sådanne projekter undervejs.

Alt dette er personlige kommentarer, og vi vil meget gerne indrømme, at vi tog fejl, hvis beviserne skulle komme.