Du er på vej til at købe en julegave, da du ser en lille pige, der er ved at drukne i en dam.
Pigen fægter med armene og skriger om hjælp. Og du er den eneste person i nærheden.
At hjælpe pigen vil være nemt for dig, og du vil uden fare for dit eget liv kunne bringe hende i sikkerhed.
Men at redde pigen vil betyde, at du vil ødelægge dine nye sko, og at du må udsætte købet af den planlagte julegave til i morgen.
Hvad bør du gøre?
Alle vil forhåbentligt svare, at du bør hjælpe pigen. Også selv om det har nogle omkostninger for dig at yde hjælpen. Det er moralsk langt vigtigere at redde liv end at redde et par sko og få købt en julegave i dag.
Historien om pigen i dammen er en lidt omskrevet version en lignende historie af Peter Singer, som er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i verden i dag.
I Singers gratis bog 'The Life You Can Save' fra 2019 skriver han, at hvis du mener, det er moralsk rigtigt at hjælpe pigen i dammen, følger det, at du også bør donere penge til velgørende organisationer, der kan redde børns liv.
Ved at donere et relativt lille beløb (for eksempel prisen på et par sko) kan du redde et barns liv. Så det er ikke kun superhelte som Superman og Wonder Women, der kan redde liv, men også de fleste danskere.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Du bliver glad af at give
For dig, der læser denne artikel, vil det typisk ikke være en stor omkostning at donere, hvad der svarer til et par sko til en velgørende organisation.
Med mindre du selvfølgelig er på overførelsesindkomst eller på grund af stigende energipriser og generel inflation er i tvivl om, hvorvidt du må gå fra hus og hjem.
Men hvis du har en indkomst på eksempelvis 15.000 kroner efter skat hver måned og bor alene, er der kun 2,6 procent af verdens befolkning, der er rigere end dig.
Ja, faktisk tjener du 14 gange så meget som den gennemsnitlige indkomst for en jordboer.
I disse beregninger er der taget højde for, at ting koster mere i et land som Danmark sammenlignet med eksempelvis Indien, hvor bare 8.500 tusinde danske kroner efter skat ville betyde, at der kun er én procent i verden, der er rigere end dig.
På hjemmesiden for den velgørende organisation Giving What We Can kan du finde ud af, hvor rig du er.
Men udover at redde liv, kan det være godt for dig selv at være gavmild. En række studier peger i retning af, at det at donere til velgørenhed og hjælpe andre også giver glæde og mening med livet. Deraf udtrykket ’den glade giver’.
Men er det nu så godt at give penge til at bekæmpe fattigdom og redde liv?
Lad os undersøge fire centrale indvendinger, som Singer også har med i sin bog, mod at gøre netop det.
1. Ja, velgørenhed redder liv
For det første: Hjælper det noget overhovedet noget at donere penge – bliver verden et bedre sted, hvis vi gør det?
Selvfølgelig er der eksempler på, at donationer til velgørende organisation ikke virker, eller måske gør med skade end gavn.
Men samlet set er der ingen tvivl om, at bidrag til velgørende organisation hjælper fattige i nød, og der er for eksempel gjort store fremskridt i bekæmpelsen af børnedødelighed.
Ifølge FN døde der i 1990 cirka 12 millioner børn under fem år om året - i dag er tallet cirka fem millioner, selv om vi er cirka 2,7 milliarder flere mennesker end i 1990.
At tallet er faldet så drastisk skyldes blandt andet økonomisk fremgang i flere lande, men også at velgørende organisationer har været med til at bekæmpe malaria, kopper, mæslinger, fejlernæring og sult.
Donationer kan altså betyde forskellen på liv og død.
I de sidste 25 år er der også sket store fremskridt inden for forskning, der undersøger hvilke velgørende organisationer, der er mest effektive til at redde liv og skabe livskvalitet.
Forskningen bliver videreformidlet af organisationer som GiveWell.org og senest den nye danske organisation GivEffektivt.dk.
Der er eksempelvis forskning, der peger på, at nogle organisationer er 20 gange mere effektive til at redde liv og skabe livskvalitet end andre. Eksempelvis er en kur mod indvoldsorm 20 gange mere effektiv for at få børn i Kenya til at passe deres skole end at betale for, at de får en skoleuniform.
Som med megen anden forskning er der naturligvis også lidt usikkerhed med den type estimater. Men hvis du vil sikre, at din donation redder flest mulige liv, er der altså kommet nogle ret solide værktøjer, der måler netop det.
2. Selv et lille bidrag kan gøre en enorm forskel
En anden bekymring i forhold til at donere penge er, at den hjælp, du og jeg kan give, blot er en dråbe i havet og aldrig vil løse problemet med ekstrem fattigdom og høj dødelighed.
Det er bare ikke rigtigt.
Når for eksempel Helen Keller International uddeler A-vitamin til børn under fem år i 21 lande, reducerer de børnedødeligheden med op til 25 procent. Eller når Læger uden Grænser hjælper børn i Syrien mod kolera, redder de liv og bringer håb til mange mennesker.
Hvis du, som jeg selv, har prøvet at være alvorligt syg og ville være død uden andres hjælp, ved du også, hvor glad man er for, at andre mennesker hjælper én.
Det er rigtigt, at den hjælp, du og jeg kan give ved at donere penge og tid, er en dråbe i havet i forhold til den samlede lidelse i verden.
Men den dråbe, vi kan give, kan være nok til at redde en familie fra det værst tænkelige – nemlig at miste et barn, en bror, en søster, en far eller mor.
3. Ikke kun en statslig opgave
En tredje indvending mod, at du og jeg griber ind i verdens fattigdom og prøver at redde liv og skabe livskvalitet, er, at det bør være en opgave for staten.
Det er ikke en opgave for private mennesker, da de fleste årsager til fattigdom skyldes strukturelle forhold som handelsbarrierer, korruption, klima og krig. Forhold, som kun kan løses ad politisk vej.
Men hvis stater ikke gør nok eller ikke kan gøre nok for at forhindre, at folk lider af sult og mangel på rent drikkevand, må vi som enkeltindivider tage et ansvar og gøre noget for at redde liv.
Som jeg har argumenteret for i en artikel i tidsskriftet Journal of Global Ethics, er private donationer jo fuldt forenelige med, at man også samtidigt kæmper for politisk forandring.
Hvis vi vælger kun at bruge energi på at kæmpe for langsigtede, politiske forandringer, som måske aldrig bliver realiseret, ofrer vi millioner af individers liv på et ideologisk alter, der kun har øje for fremtidig politisk forandring.
4. Velgørenhed fører ikke til en befolkningseksplosion
En sidste indvending handler om, at når vi donerer penge til mennesker i ekstrem fattighed, fører det blot til flere munde at mætte og derfor til mere hungersnød og mere lidelse. Det er ikke rigtigt.
Videnskabelige studier fra FN peger på, at jo rigere en familie eller et land er, jo færre børn bliver der født.
Og jo færre børn, forældre mister, jo færre børn får de, viser undersøgelser fra UNICEF.
Så ved at øge vores hjælp til verdens fattige, bliver der på sigt faktisk færre munde at mætte.
Samtidigt vil der blive færre, der flygter på grund af mangel på basale ressourcer som næringsrig mad og rent vand.
Er man bekymret for en befolkningseksplosion, kan man også vælge at donere til organisationer, der hjælper med at informere om familieplanlægning, og som tilbyder gratis eller billig prævention.
Så selv om vi lever i usikre tider, med inflation og høje energipriser, lever mange danskere et privilegeret liv i et fredeligt land, hvor vi ikke sulter, og hvor der er adgang til rent drikkevand samt gratis uddannelse og sundhedsydelser.
Det giver dig mulighed for at redde liv og handle som en superhelt.
I et kommende indlæg her på siden dykker jeg dybere ned i, hvordan du giver mest effektivt – og de indvendinger, der er mod ’effektiv altruisme’.
