Danmarks Radio har valgt at nedlægge DR Viden som selvstændigt område. Det kunne fagmediet MediaWatch fortælle i sidste uge.
Chefen for DR Viden forlader DR, og de indholdsproducerende vil ifølge MediaWatch referere til andre områder som led i DR’s nye, store, digitale omstillingsplan.
Nedlæggelsen er begrædelig. På Videnskab.dk har vi fulgt, hvordan DR Viden-redaktionen har arbejdet med stoffet, og vi har haft en faglig dialog undervejs, hvor vi har inspireret deres videnskabsjournalistik, og deres formater til et ungt publikum har inspireret os.
Her på Videnskab.dk ved vi, hvor vigtigt det er at have en sammentømret enhed, der arbejder dedikeret med videnskabsstoffet. Den daglige, højt specialiserede efterkritik gør, at vi lærer af vores fejl og udvikler vores metoder, som vi har beskrevet i vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.
En lignende positiv udvikling har vi set hos DR Viden, og det er derfor ærgerligt, at vidensområdet nedprioriteres i Danmarks Radios nye struktur på et tidspunkt, hvor forskningsformidling aldrig har været vigtigere.
Vi er ikke bekymrede for den ældre og veluddannede del af befolkningen. De, der har økonomisk og intellektuelt overskud til at købe et abonnement på Weekendavisen eller Information, skal nok klare sig.
Men hvad med de unge og forudsætningsløse?
DR Viden har ligesom Videnskab.dk målrettet sit indhold til en bred og ung målgruppe, og vores tal viser, at public service-indhold, der er gratis at forbruge, er særligt populært blandt de yngre brugere.
En tredjedel af Videnskab.dk's brugere er under 30 år, og vores indhold bruges hyppigt som inspiration i undervisningssammenhænge – blandt andet i gymnasieskolerne.
Cliffhanger: Hvad sker med lex.dk og Videnskab.dk?
Det fører til denne uges cliffhanger: Overlever Den Store Danske Encyklopædi – eller lex.dk som det digitale opslagsværk er kommet til at hedde? Og redder Videnskab.dk skindet på næsen?
Kulturministeriet ydede i 2019 en finanslovbevilling på 23 mio. kr. til Lex.dk med udløb i 2022. Men der fulgte ikke en langsigtet finansieringsløsning med, så lex.dk risikerer at lukke, lød nødskriget, som gik landet rundt via Ritzaus Bureau.
Leksikale lex.dk bliver – ligesom Videnskab.dk – i høj grad brugt af unge, der søger lødig og troværdig viden i en tid, hvor den slags kan være svær at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal gå hen og lede.
Fake news på sociale platforme kombineret med klima- og corona-krise har gennem de seneste år bøjet i neon, at der er et accelererende behov for troværdige kilder til fri afbenyttelse, som hjælper folk med at skille skidt fra kanel.
Det positive er, at der er kæmpe efterspørgsel efter netop det. Troværdig viden, formidlet på en indbydende måde, var afsættet for etableringen af Videnskab.dk tilbage i 2008. Vi modtager nu omkring halvanden million besøg hver måned og deler indhold såvel med traditionelle medier som på sociale platforme.
Men for at imødekomme behovet er det påkrævet, at formidling bliver prioriteret fra politisk hold.
Sats langsigtet
Strategien for Lex.dk har tilsyneladende været at få starthjælp fra Kulturministeriet og så få Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til at skyde midler i driften fremadrettet.
Nu står de i kø for at få en bid af den såkaldte forskningsreserve, som fordeles af politikerne i Uddannelses- og Forskningsudvalget. Den fordeles typisk mellem Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden, og så kan små, særlige indsatser være heldige at komme i betragtning, hvis nogen taler deres sag. Her uddeles typisk et-årige lunser – også til indsatser, der egentlig er tænkt som flerårige.
Videnskab.dk er sat i verden med afsæt i en politisk vision og prioritering af formidling. Men – og her har vi tilsyneladende et skæbnefællesskab med Lex.dk – det skorter på en langsigtet plan for driften. Vi hopper fra tue til tue fra år til år.
Livskraften og engagementet er stort – på Videnskab.dk trutter vi nødig i dommedagsbasuner og varsler undergang for, hvad der er et grundfornuftigt tiltag og en stor succes. Vi kæmper videre; der er brug for det, vi leverer. Ikke mindst når DR skruer ned for blusset.
Men den kortsynede horisont er uhensigtsmæssig. Hvis nødskriget fra Lex.dk kan føre til refleksion, i forhold til at man fra politisk hold vil prioritere og tænke i langsigtede løsninger, er meget vundet. Også derfor hepper vi på Lex.dk.
Skru op for formidlingen
Regeringen afsatte i august godt 25 milliarder kroner til forskning i sit forslag til næste års finanslov.
Kigger man på, hvad Uddannelses- og Forskningsministeriet prioriterer til formidlingen af forskning, kan man på side 180 i finansloven for 2021 konstatere, at det blev til 7,0 mio. kr. for i år og står til at blive reduceret til 4,8 mio. kr. i 2022. Det beløb dækker en række forskellige aktiviteter, herunder Videnskab.dk.
Derfor står Videnskab.dk også i kø hvert år, når forskningsreserven, der i år var på 1,24 mia. kr., skal fordeles. Det er ikke altid, vi bliver tilgodeset. Så gør det ondt. Men de seneste to år har vi fået bevilget 2 mio. kr., og vi opgiver ikke håbet og forventningen om en fornuftig langsigtet løsning.
Forskning er på alle måder fremtiden. Men formidling af forskning til de unge, der repræsenterer fremtiden, må ikke blive glemt.
Hvordan skal de – og alle vi andre for den sags skyld - ellers forstå, hvor vigtigt det er, at samfundet investerer i at skabe den bedst mulige viden?
