Det kan næsten ikke være bedre timing.
Egyptologer, der fejrer hundredeåret for opdagelsen af Tutankhamons grav, har nu et nyt lovende arkæologisk fund, der ser ud til at være skabt i Egypten.
I forbindelse med en udgravning har arkæologer opdaget en tunnel under Taposiris Magna-templet, vest for den antikke by Alexandria, som de mener måske fører til dronning Kleopatras gravkammer.
Evidens for, at det virkelig er tilfældet, mangler dog stadig, men en sådan opdagelse vil være et stort fund med potentiale til at omskrive, hvad vi ved om Egyptens mest berømte dronning.
Døde i Kleopatras arme
Ifølge den antikke græske forfatter Plutarch – som skrev en biografi om Kleopatras mand, den romerske politiker og hærfører Marcus Antonius, og som er ansvarlig for den længste og mest detaljerede beretning om de sidste dage af Kleopatras regeringstid – blev både Marcus Antonius’ og Kleopatras jordiske rester anbragt i Kleopatras mausoleum.
Ifølge Plutarch faldt Marcus Antonius på sit sværd den dag, hvor Augustus og hans romerske styrker invaderede Egypten og erobrede Alexandria.
Han døde i Kleopatras arme og blev derefter begravet i mausoleet.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Arkæologisk fund helt uden fortilfælde
To uger senere drog Kleopatra til mausoleet for at ofre til guderne. Her tog hun sit eget liv på en måde, som stadig er uafklaret – en populær myte lyder, at hun blev bidt af en aspiskobra (Naja haje – egyptisk kobraslange).
Også Kleopatra blev efterfølgende lagt til hvile i mausoleet.
Kort tid efter blev Marcus Antonius’ søn, Marcus Antonius Antyllus, og Kleopatras søn, Ptolemaios XV Cæsar (også kaldet Cæsarion, ‘Lille Cæsar’), begge myrdet af romerske styrker, og de to unge mænd kan ligeledes være blevet lagt til hvile i mausoleet.
Hvis Kleopatras mausoleum ikke allerede er forsvundet under Middelhavets bølger sammen med det meste af den hellenistiske by Alexandria, og en dag bliver fundet, vil det være et arkæologisk fund helt uden fortilfælde.
En opdagelse, der kan omskrive historien
Selvom mange berømte historiske herskeres gravkamre stadig står – som for eksempel Marcus Antonius’ og Kleopatras dødsfjende Augustus‘ mausoleum i Rom – er gravene ofte blevet plyndret og indholdet tabt for flere århundreder siden.
En bemærkelsesværdig undtagelse er Filip II af Makedoniens grav. Han var far til Alexander den Store. Hans uplyndrede kongegrav blev fundet i Makedoniens gamle hovedstads Aigai i 1978.
Fordi graven blev fundet intakt, muliggjorde det mange årtiers videnskabelige undersøgelser af indholdet, hvilket har øget vores viden om medlemmerne af den makedonske kongefamilie og deres hof.
Det samme vil være tilfældet, hvis Kleopatras grav bliver opdaget og fundet intakt.
Mængden af ny information, som egyptologer, klassicister, gamle historikere og arkæologer kan udlede af dens indhold, vil være enorm.
Vores viden om Kleopatra og hendes regeringstid stammer hovedsagelig fra antikke græske og romerske litterære kilder, skrevet efter hendes død, og de er ofte meget fjendtlige overfor den egyptiske dronning.
Vi har ikke meget evidens, der afslører det egyptiske syn på Kleopatra, men det, vi har, som eksempelvis relieffer skabt i hendes ære på de templer, hun byggede, og votivgaver skænket af hendes undersåtter, giver os et meget andet syn på hende.
Vil holde historikere beskæftiget i årtier
Til dato er der ikke fundet et ptolemæisk regentmausoleum. De var angiveligt alle beliggende i paladskvarteret i Alexandria og menes at ligge under havet sammen med resten af den del af byen.
Alene gravens arkitektur og materielle indhold vil holde historikere beskæftiget i årtier og levere hidtil usete mængder af information om den ptolemæiske dyrkelse af de royale samt fusionen af makedonsk og egyptisk kultur.
Men hvis Kleopatras jordiske rester også blev fundet, ville de kunne fortælle os meget mere, blandt andet årsagen til hendes død, hvordan hun egentlig så ud samt besvare det vanskelige spørgsmål om hendes etnicitet.
Etisk udgrave Kleopatras jordiske rester?
Men skal vi egentlig håbe på at finde Kleopatras rester og analysere dem?
Fra Tutankhamon til de almindelige gamle egyptere, hvis mumier er blevet udgravet gennem århundreder, har der været én lang historie om dårlig ledelse og dårlig behandling.
Selvom de dage, hvor mumier blev pakket ud som en slags underholdning ved victorianske middagsselskaber, heldigvis er forbi, er der i stigende grad bekymring blandt forskere, der arbejder med vores kulturarv, om den passende behandling af vores forfædre.
Selvom opdagelsen af Kleopatras grav vil være uvurderlig for egyptologer og andre forskere, er det så rimeligt at nægte dronningen den mulighed for fred og privatliv i døden, som hun ikke fik i livet?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
