Både den irske stjerneforfatter Sally Rooney og den irske rapgruppe Kneecap har for nylig stået i centrum for global medieopmærksomhed som følge af deres åbne støtte til Palæstina.
Sally Rooney, som er forfatteren bag romaner som den store bestseller 'Normale Mennesker' og 'Intermezzo', meldte for nylig ud, at hun vil donere overskuddet fra sit britiske bogsalg og BBC's tv-serie baseret på hendes roman til Palestine Action - en britisk kampagnegruppe, som for nylig blev stemplet som en terrororganisation af den britiske regering.
Det har fået en række britiske politikere op af stolen med truslen om, at hun risikerer at blive anholdt under landets terrorlovgivning.
Kneecap har aflyst deres USA-turné og fået forbud mod at optræde flere steder i Europa. Det sker, efter at gruppens frontmand, Mo Chara, er blevet sigtet i Storbritannien for angiveligt at have viftet med et Hizbollah-flag under en koncert i London sidste år.
'Politisk politiovervågning'
Gruppen betegner sigtelsen som 'politisk politiovervågning', der har til formål at lukke munden på dem som følge af deres kritik af krigen i Gaza.
Både Sally Rooney og Kneecap er nu stødt på politisk modreaktion her i Danmark, hvor man ligesom Storbritannien har indtaget en særlig hård linje over for såkaldt 'billigelse til terror'.
Siden Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023 har det været strafbart offentligt at støtte forbudte grupper – også i form af opslag på Facebook eller debatfora.
Sally Rooneys nylige deltagelse i litteraturfestivalen på kunstmuseet Louisiana nord for København var mærket af denne kontrovers.
En del politikere satte spørgsmålstegn ved, om hun burde have en så fremtrædende platform, når hun offentligt støtter en gruppe, der står på Storbritanniens terrorliste.
\ Læs også
Ved arrangementet forsvarede Sally Rooney sin holdning, og hun gentog sit synspunkt i The Guardian og The Irish Times: At forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af genstande, der tilhører andre, ikke er det samme som terrorisme (aktivister fra Palestine Action spraymalede to militærfly med rød maling ved en luftbase i Storbritannien).
Kneecap skal optræde i København 3. og 4. september. Koncerterne på spillestedet Vega har udløst protester, og den konservative børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager, har opfordret til, at ledelsen af Vega bliver fyret.
'Billigelse til terror'?
Denne reaktion hænger til dels sammen med tiltag i Danmark, som skal skærpe opmærksomheden på ytringer, der lugter af 'billigelse til terror'.
Statsminister Mette Frederiksen har instrueret anklagemyndigheden i at rejse tiltale mod personer, der offentligt retfærdiggør angrebene 7. oktober eller hylder Hamas.
Indtil videre er der rejst mere end 150 sigtelser. De få sager, hvor retssagen er afsluttet, fremstår juridisk tvivlsomme.
Juridiske eksperter i Danmark har endda udtrykt tvivl og bekymring, ved at påpege at regeringen lægger et uhensigtsmæssigt pres på anklagemyndigheden.
Kun omkring halvdelen af de godt og vel 12 sager er endt med domfældelse, hvilket har fået en række anklagere til at stille spørgsmål ved, om de bør fortsætte med at føre straffesagerne.
»Overholder dansk lovgivning«
Sally Rooneys danske forlægger, Jacob Søndergaard, har forsøgt at slå bro mellem de to sider i debatten.
På den ene side fastholder han, at Sally Rooney »gør brug af sin ytringsfrihed, og det bakker vi op om«.
På den anden side understreger han, at hendes donationer til Palestine Action udelukkende vil komme fra hendes britiske indtjening – ikke fra hendes danske bogsalg – som om det i praksis er muligt at skelne på denne måde. Han tilføjede desuden:
»Palestine Action er ikke forbudt i Danmark, så vi overholder dansk lovgivning. Men det er klart, at hvis gruppen en dag figurerer på den danske terrorliste, så vil vi naturligvis skulle forholde os endnu skarpere til situationen«.
Det irske perspektiv
For irske stemmer som Sally Rooney og Kneecap er solidariteten med Palæstina præget af egen national erfaring med modstand, kolonisering og den senere politiske forhandlingsproces.
Irlands egen historie med besættelse førte til sidst til oprettelsen af en uafhængig irsk stat og delingen af øen i 1921 med Den Anglo-Irske Fredsaftale.
I 1998 satte Langfredagsaftalen punktum for årtiers væbnet konflikt ved at samle tidligere arvefjender.
Aftalen omfattede også væbnede grupper, der tidligere blev betragtet som terrororganisationer. I dag sidder Sinn Féin, der tidligere var den politiske gren af den irske republikanske hær, i regeringen, både nord og syd for grænsen.
Åben dialog vs. kriminalisering af politisk modstand
Varig fred afhænger af åben dialog snarere end kriminalisering af politisk modstand.
Rundt om i Europa svinder rummet for en sådan diskussion stadig mere og mere ind. I kølvandet på angrebene 7. oktober har regeringer reageret med forbud mod palæstinensiske flag, anholdelser ved demonstrationer og censur af aktivister og kunstnere.
Det, der bliver sat på prøve, er ikke kun den juridiske definition af terrorisme, men også, hvorvidt kulturel og politisk uenighed fortsat kan tolereres i liberale demokratier.
Irlands historie giver et andet perspektiv, hvor ytringer, selv når de er ubehagelige eller radikale, er en del af vejen til fred.
I takt med, at de europæiske regeringer udvider grænserne for, hvad der tæller som 'billigelse til terror', står et spørgsmål tilbage: Kriminaliserer vi netop de former for politiske ytringer, der kan føre til forståelse – og i sidste ende en løsning?
Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
