Danskere har fået tegninger og hemmelig besked med til Mars
Danske forskere har indgraveret en tegneserie, et motto og en besked til fremtidens astronauter i en lille plade, som lige nu er på vej til Mars.

30. juli 2020 blev Mars 2020-missionen skudt ud i rummet. Med ombord var tegninger og hemmelige beskeder, som danske forskere havde fået indgraveret. (Foto: NASA/Joel Kowsky)  

30. juli 2020 blev Mars 2020-missionen skudt ud i rummet. Med ombord var tegninger og hemmelige beskeder, som danske forskere havde fået indgraveret. (Foto: NASA/Joel Kowsky)  

Den storstilede mission Mars 2020 er netop nu på vej mod Mars. Og med ombord er en lille, danskbygget aluminiumsplade, som er belagt med både guld og sølv.

Pladen vil blive et af de mest fotograferede objekter på Mars, og forskere fra Københavns Universitet har derfor udnyttet chancen til at indgravere både et motto, en tegneserie og en besked til fremtidens astronauter i pladens guldbelægning.

»Indtil nu har vi holdt kortene meget tæt ind til kroppen. Men nu er vi parate til at afsløre, hvad det er for en historie, vi gerne vil fortælle med de små, kunstneriske elementer,« fortæller Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Afsløringen foregår ikke blot på Videnskab.dk, men også i en populærvidenskabelig artikel hos det amerikanske rumagentur NASA.

Lyset på Mars

Før vi røber, hvad det er for en besked, tegneserie og motto, som er blevet sendt ud i rummet – og før vi får en ikonforsker til at vurdere rumforskernes kunstarbejde - skal vi lige have styr på, hvad det egentlig er for en plade, der er tale om.

Hvem står bag?

Mars 2020-missionen hører under det amerikanske NASA og sender bl.a. et robot-køretøj til Mars. 

Med ombord på køretøjet er en lille aluminiumsplade (kalibreringstarget), som Kjartan Kinch og Morten Bo Madsen fra Københavns Universitet har stået i spidsen for at designe, udvikle og bygge.

Aluminiumspladen rummer desuden en række illustrationer og tekst, som ikke har et direkte videnskabeligt formål på missionen.

Disse er udviklet af de danske forskere i samarbejde med amerikanske kolleger og tegnet af en illustrator fra ’The Planetary Society’ – en international interesseorganisation, som promoverer fredelig udforskning af Solsystemet.

Pladen, som måler 8 x 8 centimeter, er et såkaldt kalibreringstarget - en slags farvereference, som skal hjælpe forskerne med at indstille farvebalancen korrekt, når de tager billeder på Mars.

»Det er grundlæggende set en lille plade med forskellige farver og gråtoner, som vi kender rigtig godt. De skal hjælpe os med at sikre, at vi får de korrekte farver frem, når vi tager billeder på Mars,« fortæller Kjartan Kinch.

På Mars har lyset nemlig en anderledes farvesammensætning end på Jorden. Derfor har forskerne hele tiden brug for at kunne tage billeder af et objekt med nøje kendte farver.

På den måde kan de løbende finjustere - kalibrere - farverne på alle billeder, som sendes ned til Jorden fra vores naboplanet.

Zoom for første gang

Det danskbyggede kalibreringstarget hører til et avanceret kamera, kaldet Mastcam-Z, som sidder for enden af en robotarm på en Mars-bil.

Mastcam-Z er det hidtil første kamera på Mars, som kan zoome.

»Hvis kameraet tager et billede af en sten og lige før eller lige bagefter tager et billede af vores kalibreringstarget, kan vi korrigere lyset på billedet ud fra farverne på target,« forklarer Kjartan Kinch.

Forskerne har faktisk bygget to kalibreringstargets, hvoraf det ene bliver det primære, mens det andet blot skal bruges til at krydstjekke farverne for en sikkerheds skyld.

Robotkøretøjet Perseverance skal køre rundt på Mars og tage billeder, indsamle prøver m.m. Kameraet Mastcam Z sidder for enden af robotarmen. De danskbyggede kalibreringstargets hører til Mastcam Z og placeringen af dem er vist på begge fotos - markeret med en gul cirkel på billedet til højre. Til venstre foto ses de to targets nederst i højre hjørne. (Foto: NASA/JPL)

Kompliceret teknologi

Nu tænker det måske, at det må være en smal sag at bygge to små aluminiumsplader med forskellige farver på. Men udviklingen af de to kalibreringstargets er et godt eksempel på, hvor ekstremt dyrt og tidskrævende det er at udvikle hver eneste lille dims på et rumfartøj.

Selvom det danske target hører til blandt de mindre avancerede dimser på Marsbilen, har den krævet så meget udvikling, at forskerne ikke længere har tal på, hvad den reelt har kostet i arbejdstid til design, overvejelser af materialer, bygning og samling, tests og ikke mindst tankevirksomhed.

Du kan eksempelvis læse om, hvordan forskerne chok-testede deres kalibreringstarget i 2017 i artiklen Dansk dims vil blive et af de mest fotograferede objekter på Mars – og du kan også læse nørdede detaljer om det danske target i et spritnyt videnskabeligt studie, som udkom i sidste uge.

Fakta: Mars 2020

Mars 2020 er NASA's seneste mission til Mars.

Missionen tæller en Mars-bil og en minihelikopter, som skal udforske Mars ved ankomsten i februar 2021.

Ligesom alle andre tidligere Mars-missioner er der ingen mennesker med på Mars 2020-missionen.

Alt ombord er fjernstyret eller styret af Mars-bilens egen computer.

Missionen har en række danske bidrag – læs mere i denne artikel.

Nedfældet i Ishøj

Ud over arbejdet med at gøre pladen i stand til at klare de vanskelige forhold i rummet har forskerne altså også indgraveret skrifttegn og tegninger på den lille smule overskydende plads på pladen.

»Vi har udviklet konceptet i København og fremlagt det for vores samarbejdspartnere i USA. Tegningerne er lavet af en illustrator i Californien, som arbejder for Planetary Society, men de er blevet indgraveret med en laser i Ishøj,« fortæller Kjartan Kinch.

Tidligere kalibreringstargets på andre missioner har også båret på hemmelige beskeder og mottoer, men det er første gang, at et kalibreringstarget bærer på en billedserie, fortæller de danske forskere.

»Det bliver et af de mest fotograferede objekter på Mars, så vi har dekoreret det med billeder, som fortæller en lille historie om, hvordan Jorden og Mars har udviklet sig,« fortæller Kjartan Kinch.

Afsløring: Her ses tegneserien, som er på vej til Mars. Billederne A og C viser det primære kalibreringstarget, mens det sekundære kalibreringstarget (til at dobbelttjekke resultater) er vist på billede B. (Fotos: Niels Bohr Institutet/NASA/JPL-Caltech/ASU)  

Tegneserie på vej til Mars

I første omgang gennemgår vi billederne, derefter mottoet og til sidst den hemmelige besked til fremtidens astronauter.

De syv indgraverede tegninger forestiller:

  1. Merkur, Venus, Jorden og Mars, som kredser om Solen, hvilket ifølge forskerne skal symbolisere skabelsen af vores solsystem. Mars er på den position i sin bane om Solen, som planeten vil være i, når Mars 2020-missionen lander i februar 2021.
  2. En DNA-streng, som symboliserer den genetiske kode og livets opståen på Jorden. »Måske blev livet skabt med en lignende genetisk kode på Mars omkring samme tidspunkt?« spekulerer de danske forskere i en beskrivelse af deres tegninger.
  3. Cyanobakterier, som symboliserer den tidlige spredning af mikroorganismer på vores planet. »Dette kunne også symbolisere muligheden for, at mikroorganismer eksisterede tidligt på Mars,« påpeger forskerne.
  4. En bregne, som skal symbolisere grønne planters spredning på Jorden.
  5. En dinosaur (Apatosaurus) symboliserer dyr og den store diversitet i livet på Jorden.
  6. Mennesker. Både manden og kvinden vinker, hvilket ifølge forskerne skal ses som »en venlig hilsen fra begge mennesker«
  7. En rumraket, som symboliserer rumfarten og potentielle fremtidige rejser til Mars.

Anmeldelse af rumkunst

Videnskab.dk har bedt lektor Christian Mosbæk Johannessen, som forsker i grafisk design og logoer, om at vurdere de danske rumforskeres valg af illustrationer.

Overordnet set er han positiv over for illustrationerne på det lille kalibreringstarget, som han ser som »en spændende platform til kommunikation«.

Samtidig er »selve ideen med at anskueliggøre evolutionen af mennesket frem til et tidspunkt, hvor vi kan sende missioner til andre planeter« velvalgt, mener han.

»Det er interessant, at man laver en kommunikations- og brandingindsats, hvor man både prøver at kommunikere identitet fra forskergruppens side og samtidig giver hele Marsmissionen en form for identitet ved at fortælle en historie i billeder. I det lys har de truffet nogle interessante valg til udformningen af ikonerne,« siger Christian Mosbæk Johannesen, som er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

»Skønsom blanding af stilarter«

Christian Mosbæk Johannesen påpeger dog, at de syv tegninger eller ikoner udgør en »skønsom blanding af stilarter.« Seks af tegningerne har nemlig en realistisk stil, mens raketten skiller sig ud, påpeger han.

»De øvrige ikoner er vældig godt indfældet i en naturligvidenskabelig, visuel stilart, hvor for eksempel dinosauren lige så godt kunne være løftet direkte ud af en lærebog. Men raketten bryder mønstret med en meget mere løssluppen tegneserie-streg, som kommer til at ændre hele tonen i ikonserien,« siger han.

Netop udformningen af raketten har da også givet store hovedbrud blandt de danske rumforskere og den amerikanske illustrator, som de har samarbejdet med.

I en tidligere version af raket-tegningen var der tale om en mere realistisk tegning af en Atlas V-raket – den type raket, som løftede Mars 2020-missionen ud i rummet i juli 2020.

Et stærkt budskab til nørder

Men rumforskerne var nervøse for, om tegningen af Atlas V-raketten kunne opfattes som et missil (et våben) frem for en fredelig raket.

Derfor hentede de i stedet inspiration fra science fiction og lavede en mere stiliseret og tegneserie-agtig raket, som ikke burde være til at misforstå.

»Jeg kan godt forstå deres dilemma, for det er ikke en nem opgave at lave ikoner, som skal være helt utvetydige. Det ligger i ikonernes natur, at de skal være helt enkle, men det betyder også, at designerne ikke har særlig meget båndbredde at gøre godt med. Og forskellen på et missil og en løfteraket er strengt taget meget lille - begge består af en aflang cylinder med styrefinner og raketmotor,« siger Christian Mosbæk Johannesen.

Netop fordi raketten skiller sig ud fra de øvrige ikoner, kommer den faktisk til at bære på et af de »stærkeste identitetsbudskaber,« vurderer han.

»Det er forskerne, som fortæller, at de også selv er science fiction-nørder, og de kommer til at kommunikere et indforstået budskab til andre science fiction-nørder,« konstaterer han.

Nem at afkode

Herudover vurderer han, at fortællingen i de små billeder vil være relativt nem at afkode for de fleste.

Bortset fra, at læseretningen på historien måske kan være forvirrende. I vores del af verden er vi nemlig vant til, at læseretningen foregår fra toppen og mod højre, forklarer han.

»Det er naturligt, at historien følger urets retning, men det undrer mig, at udgangspunktet for historien ikke er placeret ud for det, som svarer til klokken 12.«

»Hvis de havde placeret deres slogan klokken 12 og derefter indsat den første tegning klokken 13, tror jeg, at det ville have været nemmere for beskueren at afkode rækkefølgen i historien,« siger han.

Rumfartøjerne Pioneer 10 og 11 medbragte begge en metalplade med illustrationer, som kunne bruges til at identificere fartøjernes ophav. Hjernen bag var den legendariske astronom Carl Sagan, som ønskede, at enhver fremmed civilisation i rummet skulle være i stand til at regne ud, hvem der havde skabt rumfartøjet, og hvordan fartøjets ophavsmænd kunne kontaktes. (Foto: NASA)

Andre beskeder til rummet

Selvom andre kalibreringstargets ikke har haft indgraverede illustrationer, er ideen om at sende tegninger og visuel kommunikation ud i rummet langt fra ny.

Ombord på rumsonderne, Pioneer 10, Pioneer 11, Voyager 1 & 2, som alle blev opsendt i 1970’erne, var der eksempelvis illustrationer, som havde til formål at kommunikere med eventuelt intelligent liv i rummet.

Dengang blev illustrationerne produceret med den legendariske rumforsker og kommunikatør Carl Sagan i spidsen.

»Carl Sagan havde i tankerne, at en ikke-jordisk iagttager skulle kunne forstå illustrationerne. Man skal virkelig spidse blyanten for at kunne aflæse hans illustrationer. Det er for eksempel diagrammer, som forklarer hydrogenatomets hastighed, og som man nok skal have en bachelorgrad i fysik for umiddelbart at forstå,« siger Christian Mosbæk Johannesen og fortsætter:

»Her er det danske target helt anderledes i sin meget brede appel. Alle ikonerne er umiddelbart til at forstå for de fleste, og de kunne sagtens optræde som letforståelige ikoner på en cornflakespakke.«

På andre rumsonder findes der typisk også indgraverede illustrationer, såsom amerikanske flag, verdenskort og underskrifter af præsidenter.

»Den slags har en helt anden autoritet over sig med masser af præsidentiel patos, hvorimod de danske tegninger er mere legesyge og uhøjtidelige,« påpeger Christian Mosbæk Johannesen.

Mottoet på vej til Mars

Mottoet på det danskbyggede target, som er indgraveret ved siden af illustrationerne, lyder:

»Two worlds, one beginning.«

Eller oversat til dansk: »To verdener, en begyndelse.«

Sci-fi-skrifttype

Mottoet på det danskbyggede kalibreringstarget er indgraveret med skrifttypen Eurostyle.

Brugen af netop denne skrifttype er ifølge de danske forskere »et nik til science fiction fans ligesom mange af os i teamet, fordi Eurostile bliver brugt i udpræget grad i science fiction film lige fra 2001: A Space Odyssey til Star Trek

»Det handler om, at Jorden og Mars er født ud af samme sky. Oprindeligt mindede de to planeter meget om hinanden, men de har udviklet sig vidt forskelligt. Vi forsøger netop at finde ud af, hvorfor Mars har udviklet sig så anderledes end Jorden,« fortæller Kjartan Kinch.

Mottoet skal desuden ses »som et ekko« fra tidligere mottoer på kalibreringstargets på Marsrovere, fortæller Kjartan Kinch.

Et ekko fra fortiden

Mars-roverne Spirit og Opportunity, som begge blev opsendt i 2003, bar mottoet »Two worlds, one Sun« (to verdener, en sol) på deres target. 

På den seneste Marsrover Curiosity lyder mottoet til dens kalibreringstarget til kameraet Mastcam »To Mars To Explore« (til Mars for at udforske).

Den ’hemmelige besked’, som er indgraveret på den smalle kant på aluminiumspladen, er også et ekko af andre lignende beskeder på kalibreringstargets.

Beskeden er ikke synlig for kameraet, men den er tiltænkt at blive læst af eventuelle fremtidige mennesker, som rejser til Mars.

På kanten af det danskbyggede kalibreringstarget er indgraveret en hemmelig besked: Beskeden kan ikke ses af kameraerne på Mars-roveren, men er i stedet målrettet fremtidige astronauter på Mars. Den sidste del af teksten ('joy of discovery') er gentaget og oversat til mandarin, hindi, spansk og arabisk ( de mest talte sprog på Jorden) på den resterende plads på kanten. (Foto: Niels Bohr Institutet)

Den hemmelige besked

Teksten på 'den hemmelige besked' lyder (oversat til dansk):

»Er vi alene? Vi rejste hertil for at lede efter tegn på liv og for at indsamle prøver fra Mars, som skal studeres på Jorden. Til dem, som følger efter os, ønsker vi en sikker rejse og opdagelsens glæde.«

Teksten er en smule kortere end tidligere beskeder indgraveret på kanten af kalibreringstargets, men de danske forskere påpeger, at de har haft mindre plads til rådighed, fordi deres target er gjort så lille som muligt.

»Selve vores target måler otte gange otte centimeter. Så den tiloversblevne aluminiumsplade er rimelig godt fyldt op med tatoveringer,« konstaterer Kjartan Kinch.

De danske illustrationer og beskeder er imidlertid ikke de eneste kunstneriske værker, som er blevet opsendt med Mars 2020-missionen.

NASA satte denne plade fast på Mars-roveren for at hylde sundhedsmedarbejdere verden over for deres arbejde under corona-pandemien. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Andre hemmelige beskeder på Mars

På et kalibreringstarget, som hørte til Marsroverne Spirit og Opportunity  var der ligesom på det danske target indgraveret en hemmelig besked langs kanten. Her lød beskeden (oversat til dansk):

»Mennesker sendte dette rumfartøj fra Jorden i vores år 2003. Det ankom til Mars i 2004. Vi byggede dets instrumenter for at studere Mars miljø og for at lede efter tegn på vand og liv. Vi brugte disse mønstre til at justere vores kameraer og som solur til at beregne tidens gang. Tegningerne og ordene repræsenterer Jordens folk. Vi sendte dette fartøj i fred for at lære om Mars’ fortid og om vores fremtid. Til dem, der besøger her, ønsker vi en sikker rejse og opdagelsens glæde.«

På Marsroveren Curiosity lød beskeden på kalibreringstarget som følger:

»Igennem årtusinder har Mars stimuleret vores fantasi. Først så vi Mars som en vandrende, rød stjerne, en krigsbringer fra gudernes bolig. I de seneste århundreder fik planetens skiftende udseende i teleskoper os til at tro, at Mars havde et klima som Jordens. Vores første kig på Mars under tiden med rumfart afslørede kun en kraterfyldt, månelignende verden, men senere missioner viste, at Mars engang havde rigeligt med flydende vand. Gennem det hele har vi funderet over: Har der været liv på Mars? Til dem, der tager næste skridt for at finde ud af det, ønsker vi en sikker rejse og opdagelsens glæde.«

Corona kommer til Mars

Under den endelige samling af Marsroveren i maj 2020 blev en lille aluminiumsplade monteret, som skal minde om COVID-19-pandemien og hylde sundhedsarbejderes indsats verden over.

Illustrationen viser en såkaldt æskulapstav med en slange omkring sig - et velkendt symbol på lægekunsten, men staven har et lille twist, idet toppen af den er en jordklode og et fartøj på vej mod Mars.

»Det er selvfølgelig et politisk stykke branding og identitetsarbejde, hvor NASA gerne vil knytte an til større problemstillinger på Jorden og vise respekt til sundhedsarbejdere,« siger Christian Mosbæk Johannesen og fortsætter:

»Det mest interessante er nok, at NASA sender et stykke metal millioner af kilometer væk fra Jorden for at gøre mennesker nede på Jorden opmærksomme på deres holdning. Fordi man ved, at roveren vil blive fotograferet tusindvis af gange og ende i pressen, er den blevet en kommunikativ murbrækker, som man også bruger til politisk kommunikation,« siger han.

Mars-kommunikation til Jorden

Med andre ord er roveren på Mars ironisk nok en stærk platform at sende et budskab ud til mennesker på Jorden.

Og selvom de danske forskeres illustrationer og motto måske ikke i ligeså høj grad bærer et politisk budskab, kommer deres historie ud blandt almindelige mennesker – blandt andet via Videnskab.dk og NASA’s hjemmeside, hvor de i dag afslører deres illustrationer for offentligheden.

»Det er en kæmpe kraftanstrengelse for et samfund at sende en robot til en anden planet. Så hvis man dedikerer den kraftanstrengelse til noget, der ligger én på sinde, bliver det et stærkt budskab. Lidt ligesom når sportsstjerner dedikerer deres anstrengelser til nogen, de holder af eller har respekt for, eller når forfattere dedikerer deres bog til deres ægtefælle eller børn,« påpeger Christian Mosbæk Johannesen.

Dermed er det nok langt fra sidste gang, at et rumfartøj bærer hemmelige beskeder og illustrationer med sig ud i rummet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.